Det kan godt være at Rebecca har svært ved at sove, men hun har ingen problemer med at falde i søvn. Det har jeg så her har i mig igen, kl er 1.41 i Indien og jeg befinder mig i et tog på vej mod New Delhi. Vi er en smule 'crazy' vi er i gang med en tog tur på i alt 36 timer, vi er på den anden laveste klasse, sleeper class, som er åbne vinduer og blæsere i stedet for air condition. Vi kommer nok også ud for noget af et 'kultur' chok når vi når frem, fra 3000 menneskes landsby til Indiens hovedstad ___(indsæt indbyggertal)

Mere om Hampi, hvor vi har tilbragt de sidste 6 dage. Hampi var endnu et af de steder som vi ikke anede eksisterede, men alle vi snakkede med roste det til skyerne. Vi var før blevet skuffet ved høje forventninger, men Hampi er bare helt vidunderlig. Lad mig prøve at male et billede:

Hvorend dit øje vandre ser du bjerge, men det er ikke rigtige bjerge, det er bunker af sten. De er enorme, bjergene altså - de er stenene for den sags skyld også. I horisonten ser du en større sten balancere på en mindre sten og du kan ikke lade være med at undre dig, "hvordan er du havnet der?, hvordan er i alle sammen havnet hvor i er havnet?" I følge biblen(lonely planet) er det vulkansk aktivitet og erosion, men du tænker "hvilken vulkan?" Måske er svaret at finde i den rigtige bibel for et landskab som dette må være Guds værk. Ikke nok med de finurlige bjerge af sten for igennem Hampi løber en flod og overalt er der ruiner fra Hampi's storhedstid. Nu er jeg virkelig fan af ruiner og selv guiden kaldte Hampi for Indiens Rom og med i alt 3600 tempelruiner er det ikke meget galt. Hvad gør Hampi endnu mere speciel er at hvad der engang var en by med 500.000 indb er nu en lille landsby på 3000 indb og alle ruiner er ikke længere væk end en rask cykeltur. Hvor der ikke er en smuk ruin er der banantræer.

Du har måske et billede for dit indre øje, men du kan stadig ikke mærke Hampi. Den følelse du får i kroppen af at befinde dig her. Måske er det bedst beskrevet som det står på de T-shirts du kan købe i bazaren, "Don't worry, be Hampi". Eller som lonely planet sagde: du kan se det meste på et par dage, men det passer ikke til Hampi's tilbagelænede atmosfære, regn med at blive længere. Og dagene forsvandt som i en tåge og man blev Happy :)

Jeg håber at du kan mærke en smule af Hampi i mine ydmyge ord og hvis ikke så tag hertil. Men nu lidt om hvad vi lavede i Hampi, det bliver ikke så langt fordi jeg er blevet en smule træt ;)

Vi var ude at cykle 2 gange. Første gang var i en stor gruppe med en masse andre tourister og med en guide. Vi fik ikke set det hele så vi tænkte at vi tog en dag mere. På vores egen cykeltur skete der flere spændende ting. Vores første mål var et specielt tempel, Vitthala, som viste sig at være en smule sværere at finde end først antaget. Men efter en del pauser og cykel op og ned af bjerge og trapper så var det der pludselig. Det var dog besværet værd. Det var et meget smukt tempel, hvor jeg fandt en del af templet med en meget smuk genklang. Jeg lagde mig på ryggen og gav mig til at chante.

Videre på vores cykeltur stoppede vi ved the Queens bath, hvor vi besluttede os for at spille lidt kort. Set i bakspejlet var det nok ikke den bedste idé, og da vi blev omringet af en ældre dame og to herrer, den ene i uniform(vagt - ikke politi) som informerede os om at det var forbudt og vi skulle betale en bøde.
Vi var ret enige om at det havde vi ikke lys til, men samtidig vidste vi, at det ikke er unormalt at få bøder uden rigtigt at have gjort noget forkert, hvis man er turist i Indien. Derudover er de virkelig meget i mod kortspil, da det for dem er lig med gambling. Efter at have ventet på en politimand vi ikke rigtig var sikker på der var blevet ringet efter, kom der en mand som fik bøden ned på 40 kr. Vi betalte så vi kunne komme videre og fordi vi ikke havde meldt vores ankomst som man faktisk skal når man ankommer til Hampi.

Resten af vores cykeltur foregik inden for lovens grænser.