Efter en god 23 timers bustur fra San Miguel de Tucumán til Puerto Iguazú, stod vi på Terminal de Ómnibus de Puerto Iguazú kl. 9 mandag morgen. På sådan en tur får man heldigvis lidt at spise selvom kvaliteten ikke altid er lige god. Til gengæld kommer der forskellige mærkelige indslag lige pludselig - som f.eks. bingo. Her var jeg den første der havde pladen fuld, men uheldigvis fik to andre bingo på samme nummer og jeg tabte efterfølgende en flaske rødvin i lodtrækningen.
Selvom det var en lang tur har vi efterhånden vænnet os så meget til de lange busture at det ikke rørte mig det store. Vi havde ikke bestilt noget sovested inden, men da vi vidste alle ligger i gåafstand fra busstationen, var det ikke noget problem. Efter at have været rundt at se et par forskellige, valgt vi Hostel Sweet, både fordi de har en stor morgenmad og en stor swimmingpool. Da vi føler resten af rejseplanen er ved at være lidt presset tænkte vi at vi for en gangs skyld ville komme af sted med det samme.

I Tucumán mødte vi en israelskamerikaner, Yaniv - som boede på samme hostel som os og som tilfældigvis kom på samme bus til Puerto Iguazú. Han har boet i USA næsten hele sit liv og har amerikansk mor og cubansk far, men er selv født i Israel. Han har derfor både amerikansk og israelsk pas, men har end ikke medbragt det amerikanske, da det på disse kanter officielt ikke er populært at være amerikaner. Dette er fordi de næsten skal have visum i de fleste lande for at rejse ind og skal tit betale ved grænserne. I modsætning til at være amerikaner og ellers andre nationaliteter med grænseproblemer, så er dansk nok en af de bedste nationaliteter man kan have. Vi har efterhånden lagt mærke til at alle steder man skal vise pas og have stempel er vi altid de hurtigste til at komme igennem - som om de bare ser der står Danmark og så kommer stemplet. I øvrigt har de mange stempler gjort at vi næsten kan opholde os i Argentina indtil marts hvis vi ville det.

Desuden hægtede en anden person sig også på vores vogn i Iguazú - Peruanske Maggie. Mellem os andre tre gik hun under navnet Loca (skør he), fordi hun til tider viste flere mærkelige sider. Dette toppede da hun meget seriøst fortalte mig hvordan jeg ville være en god kriger på vej mod Gud, således at hvis jeg bare fulgte mine drømme, ville alt kunne lade sig gøre. Samtidig mente hun til tider at have set djævlen i Anders' øjne, noget hun sagde der aldrig var sket for hende før. Desuden snakkede hun ikke engelsk.

Området omkring Iguazú er således; både Argentina, Paraguay og Brasilien støder op til området og både Brasilien og Argentina har en del af vandfaldene her. Vi valgte den første dag at tage til Paraguay for at købe billig elektronik. Det er et værre gedemarked med boder overalt i gaderne og en masse shoppingcenters, med en masse krejlere, som sælger elektronik. Priserne her er billigere end i Danmark, men da Danmark i forvejen er et billigt land på elektronikfronten er det alligevel ikke så galt igen. Jeg købte alligevel en mobiltelefon.

Anden dag tog vi til den brasilianske side af vandfaldene - Parque Nacional do Iguaçu. Denne nationalpark er den lille af de to og ligger faktisk på den anden side af vandfaldene, hvilket giver en god udsigt, dog er man ikke så tæt på. Det to en tre-fire timer at komme igennem denne park. Der vil være en mappe med billeder her fra.Tredje dag gik til den store Argentina side - Parque Nacional Iguazú (læg mærke til de to navne ikke er ens). Denne side er rimelig stor og tog noget længere tid at komme igennem. Vi startede med at tage med et lille tog til Garganta del Diablo, hvilket er et ret voldsomt vandfald hvor det næsten falder ned i en kløft. Netop fordi det er så voldsomt, er det så meget støvregn omkring at man bliver drivvåd af at være der. Herefter er der en sti som fører en rundt højt omkring vandfaldene og en hvor man går lavt, igen nogle steder man bliver godt våd. Man har et hav af ekstramuligheder, som at blive sejlet rundt i en båd, rappelling, rafting og et hav af andre. Vi syntes dog den normale tur var nok i sig selv og desuden koster det mucha plata at tage på disse ture.

Nu skal vi så på en 26 timers bustur til Rio de Janeiro.