Onsdag var jeg saa paa besoeg et sted der hedder Elephant Nature Park. Det er et projekt en kvinde kaldet Lek har startet i 1995 (Lek = lille, for hun er nemlig ret lille) hvor hun redder mishandlede og forsoemte elefanter. Og det er ikke kun elefanter hun tager sig af. Parken har ogsaa ca. 50 hunde, mange katte, kveag og en pony.
Naa, men jeg var altsaa paa en dagstur for at besoege denne her park der ligger ca. 1,5 times koersel fra Chiang Mai. Dette sted er forskelligt fra andre elefantcamps fordi der ikke shows eller elefantridning, det er et rent fristed for elefanterne. Man kan istedet vaere med til at fodre elefanterne, bade med dem og se de smaa babyelefanter lege i vandet. Desvaerre synes jeg vi var alt for mange mennesker paa besoeg denne dag. Vi var ca. 40, og det var alt for mange. Gad ikke engang at forsoege at bane mig vej til en elefant, saa blev bare paa bredden da det var badetid. Men har vearet med til at fodre dem, og faaet et kys. Det er ret soedt, den seatter snablen paa kinden og laver et lille sug. Har rigtig mange gode billeder derudefra, men har glemt stikket saa billeder fra alt jeg skriver om i dag kommer paa paa et senere tidspunkt.

Torsdag tog jeg bussen til Chiang Rai, og aftenen blev bare brugt paa at spise leakker indisk mad og selvfoelgelig veare en tur paa Night Market som altid. Paa markedet fik jeg malet mine negle pink med elefanter paa. Ikke saa koent, men meget soedt. Det holder stadig.
Fredag lavede jeg ikke saa meget andet end at gaa lidt rundt i byen. Saa var jeg paa Hilltribe museum for at leare noget mere om de her landsbyer i bjergene, fordi jeg planlagde et trek, og saa spiste jeg paa en restaurant der hedder Cabbages and Condoms, hvor alt overskuddet gaar til at stoette bjerglandsbyerne og bekaempe HIV og AIDS. Forhoerte mig om trek hos mit guesthouse, og da de ikke lige havde nogen gruppe om loerdagen saa ringede en af pigerne der rundt for at undersoege om der var andre der havde et trek loerdag, og ellers kunne jeg komme afsted kun med en guide, det ville dog veare lidt dyrere, men hun ville vende tilbage senere. Jeg satte mig faellesomraadet for at laese i min bog, og der gik ikke lang tid, saa var det hele klar og jeg ville blive hentet loerdag kl. 10, saa det var super service. Yderemere kunne jeg bare lade min taske blive der, og der blev reserveret et vaerlse til mig til naar jeg kom tilbage.

Saa loerdag stod jeg klar kl. 10 og blev hentet af guiden Tom, som viste sig at veare en rigtig god guide. Udover mig var der to piger paa 23 fra England (Rosie og Jenny), virkelig soede, og en amerikaner paa 66 - Joe. Ham havde vi meget fornoejelse af. Han var flink nok, men meget "Amerika er det bedste land, amerikanere er det bedste folk, bedste system, bare aergerligt med alle ******ne"-agtigt. Saa vi var fire, hvilket beviste at det var rigtig godt at jeg ventede med at trekke og ikke gjorde det i Chiang Mai, for de fleste grupper derfra er paa minumum 5 og hoejst sandsynligt 10.
Vi startede med at sejle i Longtail boat i en time til en elefantcamp, hvor vi saa red paa elefanter ca. en time rundt i omraadet. Derefter koerte vi et lille stykke i bil, og saa startede turen rigtig. Vi gik gennem en Karen landsby, og videre ind i junglen op af bjergene. Det var meget stejlt - klasse 4 trek som gammel militaermand Joe sagde. Selvfoelgelig gaar der tit mennesker hvor vi gik, men man skal kende det ret godt for at kunne se stierne, saa det var ret speandende at gaa derinde midt i junglen. Oftest fulgte vi vandloeb, saa det var fra sten til sten. Vi vandrede ca. 2-3 timer for at komme til den Lahu landsby vi skulle overnatte i. I dag er de fleste landsbyerne ret civiliserede i forhold til hvad de var for ikke mange aar siden. Der er vand, og el faar de fra solenergi. Vores guide Tom var vokset op i en Karen landsby, og der fik de foerst elektricitet da han var teenager hvilket vil sige en gang i midten i halvfemserne. For 15 aar siden levede de i landsbyerne som vi gjorde for 100 aar siden. Tom var en rigtig god fortealler (Han har skrevet dagbog HVER DAG siden han var 7 aar, og haaber at kunne udgive det. Det ville veare et stykke Thailandsk historie), saa vi har leart rigtig meget. Han lavede mad til os, og vi spiste paa rigtig thaimaner med hver sin tallerken ris, og saa tager man en lille smule af retterne af gangen over paa sin tallerken (hvis man tager alt over paa en gang, saa kan man ikke skille smagene fra hinanden). Han var ikke kun en god guide, han var ogsaa en god kok. Jenny, Rosie og jeg fik massage af nogle af kvinderne i landsbyen, fordi de har intet job, og det er saa saadan noget de kan tjene deres penge paa.
Os piger sov i samme rum inde i huset, Joe sov for sig selv og Tom sov paa verandaen. Familien sover i nogle venners hus naar der er turister. De faar nogle penge for vi er der, ligesom det er dem vi koeber drikkevarer af.
Det rum Jenny, Rosie og jeg sov i er det der normalt er sovevearelse tror jeg, for der var et stort dobbelt myggenet Rosie og Jenny sov under, og et andet jeg sov under og det passer med foraeldre og det barn de havde. Det var ret heldigt for mig jeg fik den plads, for lige da jeg har slukket min lommelygte saa er der uro fra de andre. Der sidder en kaempe (virkelig, virkelig KAEMPE) edderkop INDEN i myggenettet sammen med dem. Vi maatte kalde paa Tom og faa ham til at slaa den ihjel. Den var enorm. Hele optrinnet var nu ret sjovt naar man trygt sad under et net uden kryb.
I dag var det saa afsted igen kl. 9. Vi gik gennem endnu en Lahu landsby og saa var det ellers jungle igen. Det skulle tage ca. 2 timer, men vi var foerst fremme hvor vi skulle spise frokost efter 3 timer, og eftersom vi stadig manglede over halvdelen, saa spiste vi frokost mens Tom hentede bilen. Resten blev de vi kaldte "trek by truck". Vi koerte til et vandfald hvor vi badede med alt toejet paa, da thailand er et meget konservativt land med hensyn til at vise sig frem. Saa besoegte vi en Akha landsby, saa en teplantage og til sidst en varm kilde hvor der er spa.
Var tilbage ved mit guesthouse kl. 17 og saa var det ellers bare tid til et bad. Tror jeg sover ret godt i nat.

I morgen tager jeg enten en Sightseeing til det der kaldes The Golden Triangle, hvor der tidligere blev dyrket opium, eller ogsaa tager jeg videre. Tom sagde at Nan provincen er meget smuk, saa selvom jeg saa skal lidt sydpaa og tilbage mod nord igen, saa regner jeg med at jeg tager dertil, for fik at vide at 3 uger i Laos nok er for lang tid, saa bliver i Thailand lidt endnu.