Saa er det tid til det sidste blogindlaeg fra Thailand (I hvert fald de neaste par maaneder). Er i Chaing Khong nu, og krydser graensen til Laos paa mandag, men inden vi naar saa langt spoler vi lige tiden et par dage tilbage.

Jeg havde et par rigtig gode dage i Nan. Turene blev lige byttet om, saa det startede torsdag med "Northern Tour", hvor jeg var rundt og se omraadet. Min guide var Nong (endelig et navn der er til at huske), og ham havde jeg meget sjov med. Han har vearet munk i 11 aar fra han var 12 til han var 23, saa der kunne jeg hoere en masse om det. Det er noget man vealger selv. Han gjorde det fordi hans foraeldre blev skilt, og der ikke rigtig var nogen der tog sig af ham, og som munk ville han faa gratis mad, toej, bolig og uddannelse. Han er uddannet learer, men det var ikke noget for ham, saa nu arbejder han som guide - naar der altsaa er turister.

Vi startede med at se nogle bjerghuler. Herefter besoegte vi forskellige landsbyer og erhverv. Saa nogle der lavede moebler, knive, soelvsmykker samt veavning. Jeg saa templet Wat Nong Bua, som er meget gammelt og fyldt med kalkmalerier. Jeg moedte en af landsbyernes Sherman (ham der holder kontakten til aanderne) og vi var et kort visit i en af nationalparkerne for at se et vandfald. Til slut stoppede vi paa toppen af et bjerg hvor der var den mest fantastiske udsigt. Fredag var vi paa trek i junglen. Det var en ny rute, saa vi havde en lokal guide med. Bagefter besoegte jeg en lokal skole.

Jeg er ved at faa leart at saa godt som alt er spiseligt. Man kan kun blive imponeret over den maade de kan bruge naturen. Jeg kan heller ikke lade veare med at synes det er ret skeagt at vi laver saebevand for at puste bobler, og her plukker man et bestemt blad og hvis man breakker stilken halvt over saa kan man puste de fineste smaa bobler afsted, ligesom at et palmeblads stilk kan sendes afsted som vi goer med en papirsflyver. Jeg har ogsaa leart at man spiser hunde (nogle goer), men kun de sorte! Det havde jeg hoert fra guiden paa det sidste trek, men troede lidt det var en joke. Den er dog god nok. Man spiser kun sorte hunde. Det er dog sveart at faa en forklaring paa det. Tror ikke engang selv de leangere har helt tjek paa hvorfor.

I dag tog jeg bussen fra Nan mod Chaing Rai kl. 9. Troede foerst den gik 9.30 saa det var lige i sidste oejeblik. Heldig som altid. Der var intet seade, men saa var der en der satte sig paa gulvet saa jeg kunne faa et seade. Folk er simpelthen saa flinke her. Inden vi var naaet ud af Nan var der kommet saa mange paa busen at det svarede til en gymnasiebus naar alle faar fri samtidig. Jeg krydsede fingre for at det ville faa chauffoeren til at koere lidt mere forsigtigt, men det gjorde det ikke rigtigt. Men ingen sure miner, kun smil og folk pjattede med hinanden. Da vi naaede bjergene blev der delt breakposer rundt, men saa vidt jeg ved var der ingen der fik brug for det, selvom der var en pige der stod ved siden af mig og saa meget daarlig ud. Turen tog 5,5 time denne gang, og tilbage i Chiang Rai fik jeg 40 minutter til at streakke benene inden det var videre 2,5 time i bus til Chiang Khong.

Chiang Khong virker som en hyggelig by. Jeg tager en slapper i morgen.