Saa er jeg i Vietnam! Turen tog i alt 26 timer, men det forloeb smertefrit. Jeg havde booket denne billet gennem mit guesthouse, og tirsdag kl. 17 blev jeg hentet. Dette kunne dog have vearet lidt lige meget, for os der blev samlet op endte med at blive smidt af ud for et bureau 5 min. vaek og saa ventede vi ellers en time, inden vi blev hentet derfra og koert til busstationen. Men vi kom da i sidste ende paa bussen, selvom jeg var begyndt at fortryde jeg ikke ...

Loerdag var det farvel til Vang Vieng og mod Laos' hovedstad Vientiane. Jeg havde valget mellem at vente 3 timer paa en bus, hvis jeg ville have den saa billigt som muligt, eller hoppe paa en pick-up truck med afgang hvert tyvende minut. Jeg, der udelukkende har benyttet mig af offentilige transportmidler samt selv har koebt alle mine billeter uden en agent indover, hoppede selvfoelgelig paa pick-up'en, hvilket groft beskrevet er to reakker beanke paa laddet af e...

Jeg er begyndt at holde af Laos! Kom en dag senere til Phonsavan, da jeg sov for leange. Det betoed en ekstra dag i Luang Prabang - uden vand og elektricitet. Og en himmel saa deakket af roeg fra afbreandingerne, at jeg ikke paa noget tidspunkt har oplevet det saa slemt. Solen var sloeret og der dalede aske og breandte blade fra himlen. Saa der var ikke saa meget at tage sig til. Da vandet endelig kom igen om aftenen, teankte jeg at jeg hellere maate tage et bad...

Saa har jeg faaet en guidebog og faaet set Luang Prabang, men foerst efter en daarlig dag. Onsdag startede jeg dagen med at gaa paa jagt efter en boghandel. Aftenen foer havde jeg fundet den paa et kort, men alligevel lykkedes det mig ikke at finde den, heller ikke selvom jeg var en tur forbi turistinformationen (der sendte mig i modsatte retning af det jeg havde vaeret). Min plan var ellers at jeg bare lige skulle have fat i den guidebog, og saa finde et sted a...

Saa landede jeg endelig i midten af Laos, naermere bestemt i Luang Prabang. Krydsede greansen til Laos omkring kl. 8 mandag morgen, efter at have efterladt min noegle til vearelset jeg havde sovet i paa skranken i receptionen, fordi der ikke var nogen da jeg checkede ud. Det er saadan et rimeligt godt billede paa Chiang Khong: Tomt. Der er masser barer og restauranter, men der er ikke mennesker til at fylde det. Jeg var det eneste menneske i mit guesthouse, der ...