Loerdag var det farvel til Vang Vieng og mod Laos' hovedstad Vientiane. Jeg havde valget mellem at vente 3 timer paa en bus, hvis jeg ville have den saa billigt som muligt, eller hoppe paa en pick-up truck med afgang hvert tyvende minut. Jeg, der udelukkende har benyttet mig af offentilige transportmidler samt selv har koebt alle mine billeter uden en agent indover, hoppede selvfoelgelig paa pick-up'en, hvilket groft beskrevet er to reakker beanke paa laddet af en bil med et tag over. Det var ret skeagt, selvom det var noget varmt og stoevet og chauffoeren koerte meget vildt. Den foerste halve times tid var chauffoerens kone og jeg de eneste, og hun delte sin baguette med mig, men der blev hurtigt fyldt op med mennesker, samt ris og massevis af fisk der skulle med til markedet i Vientiane. Vel fremme fik jeg fundet et nogenlunde billigt guesthouse, og saa var klokken ellers blevet saa mange at det var ud at finde noget at spise, og saa fandt jeg ogsaa lige frem til JoMa Cafe, som jeg kender fra Luang Prabang. De laver den mest fantastiske cheesecake!

Soendag var det tid til sightseeing, og jeg saa blandt anden Laos mest vigtige monument Pha That Luang, en keampe stupa, samt Vientiane's svar paa triumpfbuen i Paris, Patuxai (Det er den der er paa billedet). Man kan komme op i toppen af den og se ud over byen. Godt oem i foedderne af at gaa rundt var jeg lige forbi en spa og faa fodmassage og ansigtsbehandling/massage. (Jeg kan ikke lade veare. Det er den luksus jeg benytter mig af. Jeg er ligeglad med om der er varmt vand eller vindue paa vearelset, men massager skal der til.) I dag mandag startede jeg dagen med tage bussen til en park der er fyldt med skulpturer fra budhistiske myter. Offentlig bus selvfoelgelig. Der var ingen pladser, men igen, igen, igen var der en der rejste sig og gav mig en vinduesplads. Folk er simpelthen saa venlige. Parken var et ret specielt sted. Aergerligt at mange figuerne ikke bliver passet paa, og faar lov til gaa i stykker. Paa vej tilbage da bussen holdt ved terminalen ved Thai-Lao Friendship Bridge, fik jeg lige lov til at foele mig rigtig ovenpaa da jeg hjalp en forvirret canadier, som var taget til Laos pga. visarun, med hvor han skulle hen af, og hvordan. Mine lange gaature rundt den foerste dag et nyt sted er meget givende. Herefter ville jeg ud forbi et tempel lidt uden for byen, og det kom jeg nemt for fik et lift af en paa motorcykel. Fik ogsaa lige en proevesmag paa korrupte politibetjente da vi blev stoppet fordi jeg ikke havde hjelm paa (INGEN har hjelm paa), og ham der koerte bare lige trykkede betjentens haand (...) og saa fik vi lov til at koere videre.

Jeg er begyndt at stoede sammen med andre turister jeg har moedt foer, set foer eller vearet paa tur med. Der er isear en kineser, som jeg ender paa samme guesthouse med igen og igen. Og det er altsaa gennem hele Laos, han var ogsaa med paa slowboat! Vi har ikke engang samme guidebog. Maaske skulle jeg konfrontere ham med om han foelger efter mig! I morges blev jeg stoppet af en pige der fortalte mig om en genoptreanings- og informationscenter for folk der er invalide pga. de mange udetonerede bomber fra krigen. Hende havde jeg spist med i Vang Vieng sammen med en flok venner, hvor det det der interesserede dem mest var hvor man kunne faa den bedste opium, og hvor hurtigt skunk er ude af kroppen. Men man skal ikke skue hunden paa haarene.

Jeg froes i Phonsavan, der var behageligt i Vang Vieng, men det er helt ekstremt varmt i Vientiane. Det er slet ikke til at holde ud. Jeg sveder selvom jeg intet laver, og er blevet solskoldet fordi jeg ikke var forberedt paa at det var saa slemt. Heldigvis goer aftersun spray undervearker.

I morgen kl. 17 er det afsted mod Hanoi i bus.