Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vores eventyr i Myanmar ovre og kursen er sat mod Vietnam.
Da vi skrev sidste indlaeg var vi i Kalaw og paa vej paa to dages trekking til Inle Lake.
Vi tog afsted fra Kalaw mandag morgen og blev koert til vores udgangsposition for trekking-turen. Her moedtes vi med vores guide, Paul, og vores tre foelgesvende, Erin fra Canada, Sam fra Holland og Vincent fra Frankrig.
Vi drog afsted over marker og op og ned ad bakker, og hver gang vi stoedte paa en mudderpoel raabte Paul "ADVENTURE", og saa var det med at komme toerskoet igennem.
Cathrine og Michelle valgte dog at se trekking-turen fra nye perspektiver engang imellem - froeperspektiv. Numserne blev placeret i mudder et par gange i loebet af dagen.
Om aftenen blev vi indlogeret paa et munkekloster, fik laekker aftensmad, drak Myanmar-oel og spillede UNO i mange timer. Det var en aften fuld af grin og druk der endte med en omgang hide-and-seek rundt om klostret i bulder-moerke :) Man kunne ikke se en haand for sig, naar lommelygterne blev slukket, og dette skabte en del uhygge og spaending da vi rendte rundt og proevede at finde hinanden. Heldigvis var munkene ikke hjemme den nat, for ellers havde vi nok vaeret ret upopulaere...
Dagen efter fortsatte turen til Inle Lake, hvor vi hoppede paa en baad og sejlede op ad soeen til byen Nuang Schwe.
Ved ankomst sagde vi farvel til Paul og aftalte med de tre andre at moedes dagen efter og leje en baad der kunne sejle os rundt til alle soeens sevaerdigheder.
Da der var en stor religioes festival i gang, mens vi var der, moedtes vi kl. 6 naeste morgen, for at se det flydende optog dagen blev indledt med. Det var rigtig fascinerende at se alle de baade med roende og dansende maend der hyldede deres religion.
Bagefter tog vi til et stort tempel, floating gardens, en silkefabrik, et munke-kloster der, efter rygter, skulle have hoppende katte (der var ingen), og endnu et tempel. Det var en rigtig god dag paa soen.
Dagen efter tog vi bussen til Bagan - de tusind templers by. Busturen skulle kun vare 6 timer, men som al transport i Myanmar, tog den ekstra lang tid, nemlig 10 timer og vi ankom foerst om aftenen. Vi maatte aendre vores planer om at tage afsted fra Bagan dagen efter, og tog derfor en ekstra overnatning her.
Vi lejede elektriske cykler og susede rundt i Bagan... Lige ind til Cathrine punkterede ude i oedemarken :) Vi maate koere til den naermeste by og ringe efter hjaelp. Den kom straks, og mens de lappede spiste vi frokost. Lapningen var bare ikke saa god og efter frokost maatte vi ringe efter assistance endnu engang. Efter endnu en lapning kunne vi komme videre i dagens program.
Bagan er enormt smuk og vi havde en helt fantastisk og sjov dag.
Morgenen efter skulle vi have en baad til Mandalay. Baaden afgik kl 6, saa vi skulle senest ud ad doeren kl 5.30, hvortil vi havde bestilt en taxa. Vi bliver, meget omtaagede og uforstaaende vaekket ved at de banker paa doeren. Klokken er 5.40 og vores vaekkeur havde ikke ringet. I en rygende fart fik vi pakket, smidt os ind i taxaen og koerte til baaden, som heldigvis ventede paa os. Heldigvis ventede 12 timer fyldt med INGENTING forude.
I Mandalay stoedte vi ind i Vincent og Sam igen, og vi aftalte at tage en baad sammen med dem, dagen efter, til Mingun. Her saa vi flere templer og en stor klokke der ogsaa bliver brugt til religioese formaal. Vi er ved at vaere lidt traette af templer, men noed alligevel turen.
Aftenen blev brugt paa afslapning, laesning og opkald til DK, paa hotelvaerelset.
I morges stor vi igen tidligt op, for at koere til Uu Bain Bridge, en 1,2 km lang teaktraesbro. Her saa vi solopgangen og munkenes almisse-gang over broen. Det var en stille og hyggelig morgen i solopgangens skaer.
Efter denne rolige stund koerte vi i lufthavnen og floej til Bangkok, hvor vi nu befinder os.
I morgen flyver til Hanoi, Vietnam, hvor vi skal paa SAPA-trekking og baad-cruise i Halong Bay.
Vi snakkes i Vietnam :)
- comments
Lotte Hej piger. Hvor lyder det dejligt og spændende. Sasha du beskriver det fantastisk levende, så jeg næsten fornemmer stemningen....og udsigt mv. Glæder os til at hører fra jer i Vietnam . God tur.