Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Roatan soendag den 3.maj, hvor vi boede paa et hyggeligt hotel, der laa lige ned til vandet.
Mandag d. 4.maj
Var vi ude og besoege en leguan farm. Leguanerne kravlede frit rundt paa en ca. 50 meter lang vej. Nogen af dem var mega store og ret klamme. Man skulle i hvert fald passe paa, hvor man traadte saa man ikke fik traadt en af dem ned. Paa leguan farmen var der ogsaa to aber i bur, en naesebjoern, baracudaer og havskildpadder.
Tirsdag d. 5.maj
Fem af os piger havde koebt en rundvisning paa oeen af en guide, som koerte os rundt i bus. Her saa vi en masse forskellige steder, bl.a Michael Jacksons og Julio Iglesias huse. Det sagde vores guide i hvert fald, men vi ved ikke helt om han var en roever. Vi fik ogsaa set mange af de lokale steder, hvor folk bor i smaa faldefaerdige huse med bliktag. Vi saa en masse store luksushoteller med beliggenhed taet paa stranden. Det er utroligt, at der kan ligge saa praengende hoteller ved siden af de lokales faldefaerdige huse. Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor vi fik set ca. halvdelen af oeen og dermed fik dannet os et indtryk af oeen.
Onsdag d. 6.maj
Havde vi lejet snorkleudstyr, saa vi svoemmede ud langs kysten og saa paa et flot koralrev. Vi saa nogle smaa blaeksprutter og en havskildpadde paa turen. Derudover saa vi en masse flotte fisk i en masse flotte farver. Sara var ude og snorkle med delfiner om eftermiddagen. Det foregik foerst i vandkanten, hvor hun fik lov at roere delfinen og fik taget billeder sammen med den. Bagefter snorklede hun med dem i et bassin.
Torsdag d. 7.maj
Om torsdagen havde vi planlagt en lille tur til en sommerfugle park. Saa langt kom vi desvaerre aldrig, da vi om formiddagen havde indbrud paa vores vaerelse. Vi havde faaet stjaalet alle vores kontanter, Sara og Mikalas kameraer og en mp3 afspiller. Saa noget af dagen gik paa politistationen, hvor de havde for travlt til at lave vores politirapporter, da der havde vaeret en protest, saa en masse mennesker var arresteret. Det var en meget lille politistation og faengslet var ikke stort nok til alle fangerne, saa de stod uden for cellen. Der lugtede lidt af zoologisk have. Der var i det hele taget ret kaotisk paa den lille station. Om eftermiddagen tog vi ud paa delfin resortet og saa et delfin show, hvilket hjalp lidt paa humoeret :)
Fredag d. 8.maj
Havde politiet tid til at lave vores politirapporter, saa formiddagen gik paa politistationen. Om eftermiddagen var Julie ude og svoemme med delfiner. Hun snorklede ikke med dem, men fik taget billeder med dem i vandkanten.
Loerdag d. 9.maj
Dagen stod paa dykning! Vi havde fundet et dansk dykkersted, saa dem der ejede det var danskere og har vaeret paa oeen i 10 aar. Paa vores dyk saa vi en kaempe, kaempe hummer, stribede, plettede og farverige fisk. Det var rart at komme ud og dykke igen efter en 3 ugers pause. Det var en lille baad vi skulle ud med og det har vi ikke proevet foer. Det betoed at vi skulle saette os paa kanten af baaden og vaelte baglaens i med alt vores udstyr paa. Vi var lidt nervoese over det til at starte med, men det var ikke svaert overhovedet.
Mandag d. 10.maj
Havde Julie tilmeldt sig endnu et dyk alene. Endnu et helt fantastisk dyk, hvor hun dykkede op i mellem koralrevet som var rigtig farvestraalende. Hun saa bl.a. en king-crab og en masse sjove fisk. Om eftermiddagen var hun paa ATV tur med Cille og drengene. Vi boede i den ene ende af oeen og de var helt oppe i den anden ende, saa det var en lang og god tur, hvor de fik set endnu mere af oeen. Sara slappede af i vandkanten hele dagen, hvor hun fik en ikke saa god massage af en kvinde. Hvilket resulterede i ondt i nakken dagen efter :(
Tirsdag den 11.maj tog vi faergen tilbage til La ceiba, hvor vi blev indtil torsdag (i dag den 14.maj). I dag er vi koert til Tela, hvor det hele startede og i nat kl. 3.30 koerer vi til lufthavnen i San Pedro Sula. Saa er de 2 maaneders grupperejse slut og vi fortsaetter turen til Cuba paa egne ben.
- comments