Allerede på bådturen til Koh Phanang nåede både Jose og Sara at blive solbrændte - og så var standarden ligesom sat: Adskillige solforbrændninger efterfulgte de følgende dage på de turistede standparadis øer.
Vi havde booket en bongalow i den modsatte ende af øen i forhold til stranden, hvor Full Moon blev holdt. Her var stemningen mere rolig og mere præget af kærestepar og familieferie. Stanarden på værelset var dog utrolig ringe! Vasken der på intet tidspunkt virkede faldt ned, mens Jose var i bad, og Sara sad nede i restauranten... Værelset var konstant ALT for varmt, men der var dog myggenet til at holde os fri for myg under vores skønhedssøvn. Dog gjorde det meget venlige personale i en vis grad op for de dårlige forhold. Der var heller ikke så meget at gøre ved det, da hoteller på øen mere eller mindre var fuldt booket eller vi var villige til at betale en klækkelig sum penge.

Vi nåede at lade op til Full Moon med to lækre dage på den utroligt dejlige strand, men så begyndte vi også at glæde os! Efter nogle lange bade og en mindre tøjkrise var Jose og Sara klar til fullmoon party - eller næsten da! Under aftensmaden så vi flere (russiske) festaber påmale sig flotte mønstre med neon maling over hele kroppen, og så blev Sara inspireret! Et kvarter før afgang blev malingen købt i den lille nærliigende butik og kort tid efter prydede adskillige børnehave tegninger vores kroppe. Vi nåede lige at komme med en taxa sammen med en canadisk gruppe, så vi ikke skulle mases sammen med alle de fulde russere fra vores resort.. Da vi ankom til partyområdet, blev vi glade for at vi havde fået en smule maling på kroppen, for her gik de da bare amok. Mange stalls tilbød fine mønstre og selvlysende perlekæder og blomsterkranse. Vi startede dog med et smut forbi toilettet, hvilket havde et udbytte på 1000 Bath, som Sara fandt på jorden

Så kunne festlighederne ellers begynde. Vi stødte hurtigt ind i to argentiske drenge, som havde udstyret sig selv med kjoler?!?! Sara opfattede dog ikke, at de kun søgte opmærksomheden, men troede i stedet at de var bøsser.... Kort efter mødte vi dog nogle canadiske drenge og en engelsk pige, som vi valgte at være sammen med lidt. Dog blev vi hurtigt væk fra hinanden, og i 4 meget nervøse timer, ledte Jose efter Sara. Dog havde hun ikke behøvet at være nervøs, for Sara var i vældig godt humør, da hun endelig blev fundet. Hun kunne dog fortælle, at hun et par gange havde taget flugten fra lidt for klæbrige fyre (hvilket var lige det, Jose var nervøs for). Hvad og hvem Sara har mødt er stadig en myte, mens Jose holdte sig til de canadiske.
De modige kunne sjippe i et antændt sjippetov, hvilket næsten alle drenge var fulde nok til at prøve. Dog holdte de pigerne tilbage, da "det gjorde ondt" at blive ramt af tovet.
Sara kunne dog heller ikke dy sig for en tur i vandet - Jose skyndte sig dog at snuppe hendes taske inden hun sprang ud i bølgen blå, mens Jose nød den flotte solopgang. Dette resulterede i en lettere forvirret og nervøs Sara, da hun kom op og indså, at hun ingen taske havde. Hun var også meget forundret over, hvor hendes blomsterkrans var blevet af - dem havde vi begge mistet lang tid inden.

Længe efter solen var stået op, var vi klar til at se dyner. Vi fandt en taxa, men da vi skulle vente i evigheder valgte vi en ny. Ventetiden føltes dog ikke så lang, da der var mange sjove fulde mennesker omkring os. Især en tysker og svensker der bare var klar på efterfest (efterfesten sluttede først kl. 15...!). Taxaturen var næsten ligesom en efterfest, og tre russere inviterede os alle til party om aftenen, fordi vi alle var så seje. De var alle meget forundrede over Joses blå øjne, som alle pludselig skulle se.
Efter mere end 24 vågne timer faldt vi om i vores usle bungalow, og sov indtil Jose var dødsulten og gik ned for at spise. Nogle havde det bedre end andre (Av Sara!). Vi kunne dog fortsætte vores lur på stranden.

Full Moon var en rigtig sjov oplevelse, da alle havde et højt humør og det var som om alle kendte hinanden!

Næste dag skulle vi mod Koh Tao, men planen ændredes efter Sara måtte tilses af en læge på Koh Samui, men vi er heldigvis flexible og skyndte os i huj og hej at pakke vores ting og finde en overfyldt færge.