Genforeningen I Puerto Natales var soed torsdag aften efter 5 dages adskillelse - der var meget at snakke om! :-) Mia havde staaet for planlaegningen af de to ture, vi skulle paa fra byen, saa alt var pakket og klar, da Sarah kom. Naeste morgen kl. 7.30 gik turen til nationalparken, Torres del Paine. Parken er den mest besoegte i Chile og er isaer kendt for klipperne, Las Torres, som, specielt ved solopgang, er et facinerende syn. Med i prisen paa busbilletten til parken fulgte et telt, saa vi taenkte, at vi ville vaere oekonomiske og tage en gratis nat i det fri. Det havde vi snakket med flere andre, der havde gjort, og ud fra hvad vi havde hoert om den kaempestore park, var vi forberedte paa flot natur og betagende bjerge! Grundet den koelige aarstid er det lavsaesson i denne del af Chile, saa vi erfarede hurtigt, at vi var naermest alene, da vi begyndte vores vandring. Efter at have trekket, hovedsagligt opad, i 5 haarde timer, ankom vi til Las Torres campingplads - som rent bogstaveligt talt bare var en plads i en skov uden nogle faciliteter.. Med lidt besvaer fik vi sat teltet op i bidende kulde og paa trods af, at klokken kun var 18, hoppede vi i soveposerne og haabede paa at kunne faa varmen nok til at falde i soevn. Desvaerre var kulden tiltagende, og musene puslede rundt om, og maaske indeni(!), teltet, saa da uret ringede 5.45, var det ikke blevet til meget soevn. Til vores store overraskelse var en snestorm ogsaa i fuld gang udenfor og havde daekket hele omraadet med sne - den havde vi ikke set komme!

Sarah: "Mia, er du ogsaa vaagen?"

Mia: "Ja. Jeg fryser!"

Sarah: "Det goer jeg ogsaa. Hvor kom al den sne fra??"

Mia: "For daelen jeg har respekt for de mennesker, der vandrer rundt og sover herude i en hel uge!

Sarah: "Jeg sammenligner aldrig mig selv med B.S Christiansen igen!"

Mia: "Jeg boejer mig i sandet for ham"

Sarah: "Mia, det hedder altsaa stoevet."

Mia: "Jeg kan ikke maerke mine taer!"

Vi var dog alligevel stadig opsatte paa at naa enden af ruten: Udsigtspunktet til den famoese solopgang over klipperne. Vi fulgte derfor B.S. regel nummer 1 og haegtede os paa èn, der var mere B.S. end os - en amerikaner som baade besad kogegrej og pandelampe! Klokken 7 naaede vi endelig toppen efter at have besteget adskillige glatte, snefyldte klipper i baelgragende moerke. Vi kunne desvaerre ikke se solopgangen for snestormen, men vi var alligevel ret stolte af os selv. Vi froes dog ret meget, og begav os derfor hurtigt ned imod teltet igen og var herefter meget opsatte paa at komme ned ad bjerget og ind i varmen! Naturoplevelsen blev kun flottere af snevejret, og selvom det uden tvivl er det mest kraevende, vi har begivet os ud i paa denne her rejse, var det alle anstrengelserne vaerd, da vi om aftenen sad tilbage paa vores hostel i Puerto Natales med varmt fodbad og masserede hinandens oemme skuldre! :-)

Naste morgen gik turen til El Calafate i Argentina, 5 timers bustur vaek fra Puerto Natales. Her skulle den beroemte gletcher, Perito Moreno, opleves. Vi tog ud til glectcheren samme eftermiddag, som vi ankom til byen, og intet kunne have forberedt os paa det syn, som moedte os. Stor og hvidblaa taarner den sig pludselig op i soen imellem to snedaekkede bjerge. Det var uden tvivl en af de stoerste naturoplevelser paa denne her tur, og vi brugte to timer derude paa at se den fra alle vinkler. Naeste morgen tog vi atter tilbage til Puerto Natales og gjorde os klar til en 4 dages faergetur op langs Chiles kyst til Perto Montt.

Vi har sjaeldent foelt os saa meget i èt med naturen som i disse dage! Men vi kan li' det, og ser frem til flere naturoplevelser de naeste uger :-)

Masser af hilsner, Sarah og Mia