Mandag startede med at Tira - vores vejleder tog imod os. Derefter fik vi en rundvisning på hospitalets medicinske afdelinger og så så vi også lige børneafdelingen. På vores tur rundt så vi forskellige specialer. Fx hjerte afdelingen, det sted hvor patienter med hjerneblødning og blodprop i hjernen kommer hen og meget andet. Vi kom over til en klinik. Her møder folk op, får et nummer og sætter sig i kø. Der er så forskellige ting de forskellige dage. Fx torsdag er der infektionsdag. Vi overværede en mand der kom ind ambulant, og som skulle have foretaget en lumbalpunktur. Dette foregik ved lokalbedøvelse, som ikke fik mere end 1 min. til at virke i, inden lægen satte den store tykke nål-agtige ting ned for at få en prøve af knoglemarven. Det lykkedes ikke at få noget med op første gang, så hun jog kanyle-dimsen ned engang til, og denne gang var den ikke steril!!!! Efter manden var færdig blev han vendt om så han nu lå på ryggen. Der fik han så øje på os 4 danske og meget chokerede studerende som stod med åben mund og polypper - godt vi havde maske på, så det ikke var helt så tydeligt. Han vedholdte det ikke gjorde ondt, på trods af hans tårerfyldte øjne og de meget krummende tæer. Vi kom efterfølgende op og så vores afdelingen. Her skal vi være de næste 5 uger. Det er en medicinsk afdelingen, uden speciale - alle former for medicinske sygdomme. Der er plads til 20 patienter. Det er blandet mænd og kvinder mellem hinanden og alle aldersgrupper. Denne medicinske afdelingen er ikke som der hjemme. Derhjemme ville vi nok nærmere betegne det som intensiv, da stort set alle patienter er i respirator.

Om tirsdagen mødte vi på hospitalet 7.30.Vi var med rundt at se folk fik lavet mundhygiejne og blev suget. På min afdelingen er der 20 patienter, hvor af de 18 er i respirator.Vi fik introduktion til medicinhåndtering og opblanding. Det foregår en hel del anderledes end i Danmark. Thaierne har en helt anden teknik end vi har og de har virkelig styr på det.Vi havde også lidt medicinregning og vi skulle øve os i at blande medicin og trække det op - på thai-style, hvilket var rigtig svært når man er udstyret med små babyhænder som mig. Dagen sluttede kl 15.15 hvor vi tog hjem til Sarasinee Mansion.

Om torsdagen mødte vi til sædvanlig tid kl 7.30. Vi startede med at gå med rundt og se morgenpleje - herunder sengebad. Sengebad foregår på en helt anden måde end i Danmark. Vi står 3 studerende og kigger på, en studerende assisterer og vores vejleder kigger også på. Der er to fade, som i Danmark - et hale og et hovedfad. Men så er der vidst heller ikke mere der foregik som det gør i Danmark. Der står en på hver side af patienten, og så har man en side hver. Man starter med en klud, som man fugter og klemmer alt vandet ud af. Så tørre man patienten over med den klud. Der efter tager man en håndsæbe og gnider i de fugtige handsker, tager så og smører patienten ind i sæben. Der efter tager man en kande - noget alla en vandkande, og så skylder man ellers sæben af. Ned i sengen, så den sejler. Derefter skulle man lige ordne "kateter-pleje" som jeg overhovedet ikke ville kalde det. Derefter var der suge omgang. Vores vejleder spurgte om en ville assisterer og inden jeg vidste af det, stod jeg og assisterede med en rubensmaske i hånden, som jeg ikke anede hvor meget jeg skulle trykke på, hvor ofte osv. Samtidig havde jeg i den anden hånd noget sterilt vand, som jeg skulle putte ned i slangen. Hvor meget der skulle i anede jeg heller ikke en meter om. Det eneste jeg fik af vide var - bar tryk på masken - who cares? Så spurgte jeg hvor meget vand der skulle i - bar put noget i? Jamen okay så. Jeg puttede vand i, trukkede på masken og håbede patienten overlevede, hvilket hun heldigvis gjorde :)