Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har nu været i Bangkok et par dage og har efterhånden fået det okay med varmen og luftfugtigheden. Jetlag har jeg gudskelov ikke været præget af som mange af de andre.
Vi ankom lørdag ved middagstid og blev hentet i lufthavnen af Sureevan, som er vores kontaktperson under opholdet i Thailand. Hun fortalte lidt om det vi kørte forbi fra lufthavnen og ud til Sarasinee som er det sted jeg bor.
Vi tog efter ankomst til Sarasinee et veltrængt brusebad og gjorde os klar, så vi kunne komme ud og få handlet lidt til lejligheden. Bare lige det mest basale da de tidligere studerende havde efterladt mange ting vi kunne få.
Igår søndag tog vi ind til Centrale, som er et stort shoppingcenter, hvor vi så hvide mennesker for første gang, siden vi ankom. Vi bor så langt uden for turistområdet, at man ikke kan spise andre steder end på gadekøkkener og der findes ingen menukort på engelsk.
I dag startede vi på sprogskole på et universitet som ligger 10 minutters gang fra hvor vi bor. Der går over 25.000 studerende og der er over 1000 lærer, så det er lidt større forhold end hvad jeg er vant til hjemmefra. Thai-kurset var ret underholdende, men også rigtig svært da det er et syngende sprog med toner op og ned. Det sammen ord har mange betydninger alt afhængig af om tonen er op eller ned.
Til aften var vi inviteret til velkomst-party, hvor vi var ude på et rigtigt fint hotel og få buffet. Det var rigtig lækkert endelig at blive mæt for første gang siden man tog hjemmefra :)
Men don't worry, be happy - humøret er stadig højt og jeg er helt klar på endnu flere udfordringer. En ny dag venter på universitet i morgen :)
- comments