Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme:)
Nu har vi været i Chiang Mai i det nordlige i en lille uges tid og vores visum udløber så vi skal videre til Cambodja nu.
Her i Chiang Mai er her vildt fedt! Vil næsten påstå det er det fedeste sted vi har været indtil videre. Den bliver kaldt Thailands "capital of adventure" fordi man stort set kan prøve alle former for adventure aktiviteter. Michael prøvede at bungee jumpe og igår var vi på en adventure tur hele dagen.
Vi blev hentet fra vores hotel om morgen af bureauet - som var et meget rart ægtepar som arrangerer alle mulige former for ture for turister. Vi var de eneste på turen hvilket var meget overraskende - normalt sidder man 8-9 mennesker bag taxa pick uppen meget klemt! Men her havde de lagt puder ud så vi kunne ligge og sove på sæderne gennem den lange køretur op til bjergene - det var rart! :)
Vi startede med Zipline, også kaldet svævebane. Det var dog lang højere oppe og meget sjovere end de andre gange jeg har prøvet det. Den længste var 400 m lang og meget højt oppe! Her nåede jeg at snurre rundt flere gange - mega sjovt. I starten var det grænseoverskridende at skulle løbe ud direkte i luften og føle at man "sætter sig i luften", men da jeg først havde prøvet det nogle gange var det bare sjovt.
Bagefter skulle vi ride på elefanter igen og denne gang prøvede jeg at sidde på nakken af den. Det var også rigtig sjovt men det var svært at holde balancen i starten.
Til sidst skulle vi prøve det som jeg havde glædet mig mest til: riverrafting! Det var virkelig lavvandet fordi det er lige inden regnsæsonen, så det var ikke så vildt som vi havde håbet.. Men vi havde stadig en fed tur:)
Mens Michael var ude og bungee jumpe var Emil og jeg på et madlavningskursus ude på en farm uden for byen. Her lavede vi 6 thai retter og lærte om ingredienser og generelt om det thailandske køkken. Vi fik også en kogebog med hjem, så jeg skal helt klart prøve nogle retter af derhjemme! :)
Om aftenen har vi brugt meget tid på Night market som er kæmpe stort og hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer... Jeg har købt nogle ting men har sleeet ikke plads til det, så nu overvejer jeg at få det opbevaret i Bangkok indtil vi skal hjem, for jeg regner også med at skulle købe mere andre steder ;-)
I aften tager vi Night train til Bangkok igen og så videre til Cambodja imorgen :)
- comments
Kirsten Hej Sara. Hvor det lyder spændende og grænseoverskridende. Det turde din farmor med garanti ikke, da hun var i din alder!! Vi vil fortsat ønske jer alle en rigtig god tur videre frem og mange gode oplevelser. Her har vi det godt og synes det er sjovt at læse om din tur. K.h. farfar og farmor
Cecilie Hvor er det bare nogle fede ting I får oplevet! Du må oplære mig i Det Thailandske køkken, når du kommer hjem ;) Rigtig god tur videre, nyd det :) Knus Cille
Charlotte Ja I får oplevet en masse:-) jeg er nu glad for at læse om det, når det er sket, og ikke vide hvornår I skal hvad, du ved det der med højder mm:-) glæder mig til at smage dine thai retter:-) fortsat god tur knus mor
Minna Hej Sara. Hvor er det spændende at læse om alle dine oplevelser. Sikke en op opleveren, du får, og hvor er du sej. Det er dejligt for os at vide, at du har nogle gode rejsekammerater, og vi glæder os til at smage din taimad. God tur fremover. Knus morfar og mormor