Uha uha. Saa blev det tid til at vi skulle rejse paa egen haand, eller naesten, vi rejste videre med Catherine en soed irsk pige og Seth, en amerikansk fyr. Vi valgte at forlade GAP-turen een dag foer tid, da vi ikke havde lyst til at ende turen i San Jose, som eftersigende skulle vaere ret saa kedelig og ligegyldig. Hurtigt lavede vi andre planer og bestemte os for at ville se havskildpadder gaa paa land i en lille by meget afsides paa den Caribiske kyst. Turen dertil var lang, men vi havde nu en ekstra dag.

Turen fra Puerto Viejo til Tortuguero (skildpaddebyen) gik smertefrit. Vi havde bestilt en okay dyr pakkeloesning som inkluderede transport til Tortuguero + hotel en enkelt nat + morgenmad og transport til Arenal, som er Costa Ricas stoerste aktive vulkan (La Fortuna hedder byen). Alt i alt blev det 119USD. Vi saa dog hurtigt, at pengene var godt givet ud, da vores shuttlebus hentede os ved hotellet og koerte os direkte til en lille flod, hvorfra vi skulle med en lille baad i 4 timer. Pyha, vi forventede den laengste tur nogensinde, men blev positivt overraskede. Da vi endelig kom asted med alle vores tasker ombord gik der ikke laenge inden baaden stoppede. Her kunne vi se turens foerste kaempe Iguana sidde i et trae (stort firben). Kort efter stoppede baaden igen…KROKODILLER i massevis. Det var virkeligt mange af dem. Vi saa ogsaa lyseroede skestorke, pelikaner, farverige fugle og Howler Monkeys. Vi kom godt frem til Tortuguero som viste sig at vaere en hyggelig lille by, hvor man ikke kunne meget andet end at kigge paa skildpadder om aftenen og shoppe turist-ting om dagen. Stranden var meget flot og nogle faa surfede. Vi fik os indlogeret i to vaerelse, et til os piger og et til Seth. Men damn! Der var smaa fluelarver, som faldt ned fra lampen og direkte ned I Sandras seng. I Catherines seng var der myrer og termitter - saa alt sengetoej blev rystet og Sandras seng blev flyttet. Det her var vel charmen ved troperne. Vi gik ud og fik noget mad paa et anbefalet sted. Det var den laekreste kylling vi har faaet paa turen serveret med ris og boenner i en kokos-blanding og nogle andre gule ris. Uhm!

Om aftenen fik vi booket en tur med et Turtle Watching firma. Man skal, fordi skildpadderne er beskyttede, tage afsted paa en tur - man maa ikke gaa paa egen haand. Dress code var moerkt toej, lukkede sko og regnjakker, men de var simpelthen for varme at have paa. INGEN matte medbringe kamera, da blitzen ville forskraekke dyrene. Vi fik udleveret beviser paa at vi matte gaa paa stranden om aftenen. Vi gik med vores guide og en anden flok turister kl 20. Den foerste time sad vi i et lille skur og fik introduction og facts om skildpadderne. Pludselig blev der kaldt over Walkie Talkien! Vi skyndte os ud. Her saa vi den foerste skildpadde. Vores guide havde en roed lygte saa vi kunne se den 200kg store skildpadde - af arten Green Turtle, krybe ud i havet. Hun var stor og flyttede sig langsomt, til sidst vented hun paa at boelgerne skulle flytte hende det sidste stykke ud. Kort tid efter blev der kaldt igen. Vores gruppe skulle skynde sig. Der var en skildpadde lidt fra os som var ved at lave sin rede. Vi blev fulgt hen til en bjaelke hvor vi skulle sidde og vente. Vi sad i totalt moerke, da guiden lige pludselig goer os opmaerksom paa noget. Foran os var 5 kaempe skildpadder paa vej op fra havet. Det var en kaempe oplevelse at see dem komme op. Og saa blev det tid til at se en skildpadde laegge aeg. Foerst har hun lavet en rede paa 35 cm dybde til hende egen krop og et dybere hul paa 60 cm til aeggene. Vi kom helt hen og havde hovedet maaske 20 cm fra hende. Man kunne se aeggene falde ned. Vildt oplevelse! Og helt sikkert endnu engang pengene vaerd.

Dagen efter smuttede vi tidligt med baad og bus til La Fortuna, lige ved vulkanen Arenal.