Hej allesammen!

Saa kommer foerste blog opdatering. Forbindelsen paa alle netcafeer eller wifi steder er SAA langsom, saa det er ret umuligt at opdatere loebende.. men altsaa, jeg har det godt! Jeg har det fantastisk. Det der med at rejse alene kan godt vaere en udfordring og en begraensning engang imellem, men jeg nyder det! Jeg moeder saa mage soede, spaendende, inspirerende, maerkelige mennesker fra hele verden.

For lige at beskrive min start citerer jeg lige fra min dagbog da jeg sad i La Paz lufthavn kl 2 om natten for to uger siden: "migraene, feber, diarre, kvalme, bagage i Paris stadig, claim i La Paz kl 2 om natten, ingen sovepose og ingen anelse om hvornaar jeg afaar mine ting - OM jeg goer.. Foelslsen af lort til halsen. Nu haaber jeg bare at der staar en soed taxa mand med et skilt med mit navn og at han er nogelunde flink.." 1 time senere: "Det gjorde der saa ikke..."
Jeps, bare en smule ynkelig paa det tidspunkt!! Men nok om det, for ellers har det bare vaeret den ene fede oplevelse efter den anden.

La Paz - Bolivias hovedstad 3600 meter over havoverfladen i det Nordlige Bolivia. Hele La Paz med alle zoner og smaa landsbyer har ca 2 mio indb.

Det kan maerkes at man er naesten 4 km oppe, kroppen skal have nogle dage til at vaenne sige til det, saa de foerste par dage foeler de fleste sig svimle, hovedpine, kvalme. Og to trin op ad en trappe og du kan naesten ikke faa vejret!
I La Paz boede jeg paa et backpacker Hostel, Loki, for at moede andre rejsende. Det gjorde jeg, Beer Pong night, Pop Quiz night, Karaoke night etc. Men ogsaa afslapning for mit vedkommende. Her moedte jeg to oestrisgske piger, som jeg var rundt i byen med paa diverse markeder de foerste to dage, derefter bookede jeg den beroemte DeathRoad mountainbiking tour, en dagstur hvor du cykler 31 km ned ad et bjerg og faar en god fornemmelse af hvad bumpy ride betyder!! Vildt fedt! (Mor: bookede med en selskab jeg havde faaet anbefalet, som havde alt udstyr iorden med knae- og albuebeskyttere og kaempehjelm etc. :))
Derefter tog jeg paa Horse Back Riding Tour laengere oppe ad bjerget i dalen og red op og ned ad bjergsider i omgivelser der minder om det vilde vesten som jeg forestiller mig det! og den smukkeste udsigt over byen. Se billeder. Saa moedte jeg en svensk pig, Anja og to canadiske broedre, Tom og Eric, som jeg har rejst rundt med indtil nu. Vi tog et fly (500bolivianos = ca 445 dkk) til Amazonas, til byen Rurrenabarque og sejlede rundt i Pampas i tre dage og saa krokodiller, vilde delfiner, aber, skilpadder, tucaner og alverdens andre fugle. Fantastisk og i 35 graders varme.
Maerkede begraensningen ved at vaere alene rejsende pige, og valgte at det var en daaarlig ide at tage med guiden og hans to gutter paa after-work-jungle-tur i 4 dage bare os fire.. Selvom det er fristende. Grumpy guide, men var soed mod mig, daarligt tegn - hvis man nu bare havde vaeret en mand havde det ikke vaeret noget problem. Men der skal nok komme andre muligheder i loebet af de naeste 6 maaneder..

Tilbage til La Paz igen efter en ekstra fridag i byen Rurrenabarque og slappe af med Anja, Tom og Eric. Her tog jeg en af dagene op paa toppen af en af bjergsiderne og besoegte byen El Alto, som egentlig er sine egen by, eftersom den i sig selv har 1 mio indb, men da mange bor det enes sted og arbejder det andet ser man det hele som La Paz. El Alto er endnu et par hundrede meter hoejere og her bliver man endnu mere forpustet! Denne del af byen er meget fattige og om aftenen er det farligt at gaa alene, specielt som gringa (hvid pige), saa det var rart at have en med, der arbejdede i omraadet - Marcel. Som jeg havde faaet adressen paa gennem en kontakt hjemmefra. Her besoegte vi forskellige skoelklasser og klubber og Casa De La Libertad, som er et utrolig kratiovt kunst/aktivitetshus af genbrugsmaterialer som gamle TV-skaerme, bildaek, og generelt bare imponerende og farverigt hus. Her legede jeg med boernene og laereren viste mig nogle af de materialer og kostumer de bruger og masker de har lavet. Stor inspiration til mit eget arbejde i Nicaragua om 3 maaneder.

Idag er jeg lige ankommet til Sucre efter 15 timers semi-cama bustur fra La Paz uden toilet i bussen og med skrigende unger og snorkende chulitas(de traditionelt klaedte kvinder i bolivia med bowlerhat, 5 lag strutskoerter, 6 cardigans, 3 toerklaeder og et farverigt toerklaede som pukkel paa ryggen enten med eksotiske frugter eller babyer i. Jo stoerre kvinden er over hofter og roev, jo bedre :)). Fik dog snakket en del spansk med en ung bolivianer og en aeldre herre, og vi fik vendt hele Bolivias oekonomiske situation, skole og sundhedssystem, politiske protester, hans job, mine studieplaner og hans ekstra job som fotograf! Med mit gebrokne spansk var det dog mest ham der foerte samtalen, men jeg fangede det meste, og han sagde at jeg var god til spansk! YAY. Selvom jeg mest sagde "si og smilte og gjorde store oejne.

Sucre - "The White City" i det sydlige Bolivia, 600.000 indb.

Her er utrolig smukt, varmere, og her er jeg atter alene. Jeg savner lidt Anja, Tom og Eric, vi naaede at blive teatte paa de par uger vi havde sammen, hvor de fleste andre backpàckere man moeder er "hey, oel, fest, hvad har du lavet, fedt, god rejse, farvel". Hvilket er super fedt - at hpere om andre rejsendes erfaringer og indtryl og saa goere sine egne. Men her i Sucre nyder jeg afslapning i det smukkeste hvide CasArte (kunsthus), som ogsaa er et Hostal. Her skal jeg vaere i 3 dage inden jeg skal moedes med Malthe, Anders og Amanda hjemmefra. De kommer fra Argentina og saa tror jeg vi moedes her i Sucre, tager til posoti sammen, hvor vi skal se soelvminerne og hoerer om arbejdsvilkaarene for minearbejderne, derefter videre til Uyuni og tage paa tur til saltoerkenen, som skulle vaere den mest utrolige og smukkeste oplevelse i Bolivia. Potosi er 1 eller 2 dage, Tupiza til Uyuni er 4 dage og derefter vil jeg gerne op nordpaa igen til Lake Titicaca og opleve de flydende sivoeer, vandre fra nord til syd paa Isla del Sol, der ligger midt i soen+evt besoege nogle af de andre smaa oeer, der er mindre turistede. Lake Titicaca graenser op til Peru, og paa det tidspunkt passer det vist med, at det er ved at vaere tid til at sige farvel og paa gensyn til fantastiske Bolivia og tage mod Inkariget i byen Cuzco i Peru. Nu maa jeg lige se hvad de andre vil, ellers goer jeg det nok selv. Mhm, friheden ved at rejse selv.

Jeg taenker meget paa jer derhjemme, men jeg har det fantastisk! Jeg haaber i nyder sensommeren, og kig endelig billederne jeg har lagt op herinde i Bolivia albummet.

Hasta Luego Amigos!

Knus og kram og good vibes fra Bolivia :)

PS: Beskrivelserne til de billeder jeg laegger ind bliver paa engelsk saa mine venner herovre fra ogsaa kan forstaa det :)