Hola !

Puha der er sket meget siden sidst. Det bliver nogle sjaeldne, halvlange blogindlaeg. Siden sidst er turen gaaet fra smukke Sucre til kolde Potosí, langsomme Tupiza, Saltoerkenen ved Uyuni og sidder nu i varme Cochabamba, hvor storbytempoet koerer paa sit hoejeste!

I Sucre fik jeg slappet af og tog mig tid til at chill i haengekoejen og lave smykker af de materialer, som kunstneren Joaquin (receptionisten paa Hostal CasArte Takubamba) havde vist mig, hvor jeg kunne koebe. Jeg moedte en hollandsk gut, Ted, og Joaquín tog Ted og jeg med paa privat "guided" tur rundt i Sucre og viste os kirkegaarden og forklarede os hvordan man kunne kende forskel paa de rige, middelklassen og de fattiges gravsteder. Og til sidst viste han os op til et af de hoejeste steder i Sucre med en helt fantastisk udsigt over hele byen og en lille cafè solgte quinoa oel - som faktisk var en succes!

Efter 3 dages afslapning og en karaoke soendags-bytur moedtes jeg med Amanda, malthe og Anders!! Og ligesaa meget som jeg elsker at rejse alene, ligesaa fedt var det at moedes med gutter hjemmefra :) Jeg skal vaenne mig til at rejse sammen med nogen. Der er en anden frihed ved at vaere alene, men det er til gengaeld alt for fedt at have nogle at dele oplevelserne med -nogle som ogsaa er der naar man kommer hjem. Og saa har vi det skide godt sammen os fire! :)

Vi tre+hollandske Ted har rejst rundt sammen de sidste 10 dage ca. I Sucre tog Amanda, Ted og jeg paa en dagstrek tur til udkanten af Sucre med non-profit organisationen CondorTrekking og vandrede gennem en lille landsby, hvor bolivianerne er saa nysgerrige og smilende i forhold til de turistede storbyer. Og vi badede i laguner ved 7 smaa vandfald - iskolde, men helt klart vand og tanning on the rocks bagefter!
Her kommer saa en lille opsumering af Tupiza-->Uyuni turen.

Tupiza --> Uyuni (4dages jeep tur fra Tupiza i Syd og op til Uyuni, for at opleve Salar de Uyuni. saltoerkenen paa 12.000 km2)

Kom for sent til den sidste bus fra Potosi til Tupiza. Strandet paa busterminalen. Loeb i fire forskellige retninger rundt for at finde et lift. Fandt en stor taxa, der ville koerer os til Tupiza paa under 4 timer i stedet for 5 timer med bussen. Saadan! Ankom til Tupiza kl 2 om natten, Anders og jeg sov paa stationen, gad ikke betale for hostel. Det er det fede ved at rejse sammen med nogen - en anden form for frihed. isaer drenge, naar jeg er vant til hele tiden at skulle taenke paa at jeg er alene pige! En baenk, en sovepose og en rem til at binde rygsaekken til haandledet = gratis natssoevn.

I Tupiza er tempoet helt i bund. Folk er soede og imoedekommende og vi havde hoert, at man kunne faa en bedre tur til Saltoerkenen i Uyuni, hvis man tog en 4dags tur fra Tupiza i stedet for fra Uyuni. Og det gjorde vi! Dog ikke uden problemer. Vi betalte for en engelsk talende guide og brugte tid paa at moedes med ham inden, saa vi var sikre, da det kun er Malthe og jeg, der taler lidt spansk. Guiden Jaime kom fnisende ind i lokalet med en ispind i haanden.. Han var kun 20 aar, men talte fint engelsk. Naeste morgen kl 8 stod der saa en spansktalende guide/chauffoer, Julio, og en cocinera(kokken).. Og ingen Jaime, da han tilsyneladende baade var syg og havde familie problemer. Hm. Men vi var staedige, Amanda og jeg, saa vi brugte to timer paa at overbevise dem om - paa mit gebrokne spansk - at vi skulle have en engelsktalende guide, en chauffoer og en kok - og pludselig var jaime ikke syg mere, og vi hentede ham i hans lejlighed og han tog sin soester med som kok. Med boliviansk inaverende musik i hoejtalerne og Jaimes endnu mere inaverende fnisen koerte vi 4 dage mod den store Salar de Uyuni. Vi finder ud af at Julio(chauffoeren) i virkeligheden er guiden, og at jaime bare oversaetter. Men han kan i store traek kun sige "por example taking pictures here" og "approximatly 4120m altitude here".. paa det her tidspunkt er det saa absurd en situation, at det er blevet komisk. Vi har det skide sjovt alle sammen, selvom os og guide-Jaime nok griner af forskellige ting. Saying paa turen: "Jaime fatter jo ingenting, men koldt nu kaeft, hvor er her smukt!".

4 dage gennem forskellige oerkenlandskaber, laguner i groenne, roede og blaa farver, lamaer, strudse, kaktusser overalt, flamingoer, landsbyer med et indbyggertal paa 8 familier, iskolde naetter, braendende varme i solen om dagen, staa bagpaa jeepen susende gennem oerkenen og hen over vandloeb. og vulkaner, 30+ grader varme laguner, geysere, solopgang i saltoerkenen og jeg kunne blive ved. Helt bestemt den vildeste naturoplevelse indtil nu. Man foeler sig saa lille, naar man staar der pa 4. dagen omgivet af 12.000km2 saltoerken. Og naar man tager en lille morgen-loebetur i 4000m hoejde - saa kan man maerke at man lever, som Konrad siger.
Aftenerne gaar med UNO, cookies og hygge med soveposer og alt det toej man kan faa paa. Tidligt op hver morgen og morgenmaden staar paa boliviansk klassiker: hvidt knastoert broed, syltetoej og the.

Men alt i alt fik vi det ultimativt bedste ud af turen, trods 20-aarige guide-Jaimes meget begraensede engelsk og viden om stederne (trods hans 3-aarige universitetsuddannelse i "Turismo") og en kok, som nok i virkeligheden bare var soesteren, der gerne ville til Uyuni og tage non-perspective billeder som enhver anden turist :)

Uyuni --> Cochabamba

Uyuni er en meget lidt charmerende by, og her er ikke meget andet end tourselskaber og busselskaber, saa man kan komme videre. Her skiltes vores veje for en stund, da drengene og Amanda gerne ville til La Paz, og da jeg har brugt en del tid i La Paz, ville jeg gerne se noget andet.
Jeg tog saa til Cochabamba, foerst en 6timers bustur til Oruro (grim, beskidt, creepy, kold by, hvor jeg der kl 3 om natten var rimelig glad for at hollandske Ted skulle samme vej, saa jeg ikke var alene), for derefter at tage 4 timers bus fra Oruro til Cochabamba kl 6 om morgenen. 25 bolivianos + 35 bolivianos = 60 bolivianos (ca 50 danske kroner) for 10 timers rejse. Smuk bustur fra Oruro til Cochabamba, en oplevelse i sig selv at naa til "City of the valleys".

Jeg er vild med Bolivia, det er SAA billigt at bo, spise og transportere sig fra sted til sted. Man faar hvad man betaler for ift. busser, men efterhaanden er 7 timers bustur bare en lille smuttur, naar man ellers sidder i busser i 15 og 25 timer ad gangen.

Cochabamba er laekkert. Her er varmt, palmeallèer og smaa groenne pladser overalt, folk er hjaelpsomme og smilende, og ja, her kunne jeg godt bruge et par uger. Igaar tog Ted og jeg til Cristo de Concordia- statuen,som byen er kendt for. Vi ville have taget en lift op ad bjerget til 6bolivianos, men da vi kom, var den ude af drift. oev saa skulle vi tage en taxa. MEN saa fik vi den formidable idè at vandre. 1412 trappetrin 300 meter op til den kaere Kristus..
FEDT at maerke at man lever :)
Skal dog videre til La Paz i nat og vaere der et par dage for at vaenne mig til hoejden igen, saa jeg er klar til mit nye projekt... Jeg skal paa bjergvandring op ad Huayna Potosì op og naa toppen paa 6088m hoejde!!! Jeg ved virkelig ikke om jeg kan, men jeg vil, saa jeg skal. Og Malthe, Konrad og jeg presser hinanden og saa naar vi toppen sammen. Det er en 3dags tur, og derefter gaar turen til Lake Titicaca til byen Copacabana og videre til Isla del Sol og maaske videre til en anden lille oe. Ca. 4 dage - som bliver de sidste 4 dage i Bolivia.

_____________________________________________________________

Bolivia er et interessant land. Storslaaet natur og indelukket befolkning (foerstehaandsindtryk). Jeg snakkede en del med Joaquin(fra Sucre) om Bolivia og Sydamerika generelt. Og Bolivia er en del bagefter resten af Sydamerika.

Jeg kan genkende det lukkede og indadvendte folk, som Joaquin beskriver folk fra Andesbjergene som. Folk fra Isla Del Sol er anderledes varme og aabne og ligesaa med folk fra Perus kystbyer. Ifoelge Joaquin er kysten og havet vejen til resten af verden, og kysten skaber en laengsel og en lyst til at faa en stoerre viden om resten af verden. Da Bolivia ingen kyster har, har de ikke helt samme tradition/mentalitet og viden om resten af verden, som nogle af dets nabolande har. Jeg kan godt saette mig ind i det, han siger, og kode det sammen med min opfattelse af bolivianerne. Joaquin selv, selvom han er foedt i Bolivia, bliver fnist af og peget efter paa gaden, bare fordi han ser anderledes ud med stort kroellet haar, spinkel og lys i huden.

Og dog, saa snart jeg har vaeret lidt udenfor de store byers centrum, har jeg oplevet denne uvidenhed som en nysgerrighed - og her er folket, modsat inde i byerne, meget imoedekommende og interesserede. Jeg glaeder mig til at se, om Peru bliver et kulturchok. For jeg forestiller mig, at det er lidt det samme som Bolivia..

Man begynder at smaafilosofere lidt naar man rejser rundt her alene ;) Det er en god blanding at tage et par dage uden formaal indimellem, for ellers er tempoet hoejt! Nyder begge dele. Har laest Alkymisten faerdig - fantastisk rejsebog - og er godt igang med Carsten Jensens Jeg har hoert et stjerneskud. Den er noget tungere i sproget, men er kommet godt ind i den nu. Bagefter vil jeg proeve at finde engelsk og spansk litteratur, selvom det endnu er liidt optimistisk med det spanske..

________________________________________________________________

Det var alt for nu. Jeg taenker meget paa Jer derhjemme. Men jeg lever stadig. Nu vil jeg gaa ud og spise aftensmad til 7bolivianos (5-6 kroner) a la streetfood: ris, kylling, kartofler og salat(en skive tomat hvis du er heldig).

Chao amigos. Her siger man chao som i Italien og ikke adios som i spanien :)