Profile
Blog
Photos
Videos
Dan- London en ordentlig mundfuld:-). Vi ankom med toget fra Paris, hvilket gik nemt og smertefrit og egentlig også var en god afveksling. Efter diverse toge og metroer ankom vi til vores hotel i Docklands (1/2 time fra London centrum) og blev indlogeret på et fint værelse med udsigt til park, lufthavn og Themsen. Vi tilbragte resten af dagen i nærområdet for at se hvor vi var landet,men først senere fandt vi vores indkøbssted i den nærliggende by Bechton. Vi besluttede os for en enkelt større oplevelse nemlig at se Lion King på et af Londons mange teatre. Det viste sig at være en overdådig stor oplevelse for os alle. Det var en overflod af kostumer, lyd, musik og sang, som kan være svær at beskrive, men absolute værd at anbefale alle der rejser til London!. Ellers stod den på "business as usual" en masse ture rundt i parker, til seværdigheder, blot sidde på en bænk og snuse hele stemninger op og bare være. Vejret viste sig igen fra den allerbedste side med masser af sol og kun 36 dryp, vi føler os virkelig ydmyge for det gode vejr som absolut løfter hele turen yderligere:-). En speciel og super god oplevelse var Camden Market, som er den mere alternative del af London. Her brugte vi alt vores energy på at absorbere alle de skønne indtryk lige fra normale gadesælgere, smykke kunst, antikviteter, boghandler, et sandt paradis af dufte fra de mange "køkkener" og meget meget mere. En super god oplevelse der sikkert skal prøves af igen næste gang vi rammer London. Ellers består London på mange måder af så meget rigtig rigtig gammelt blandet med så meget nyt at det er en udfordring at holde tungen lige i munden. Man skal holde sin "strategi" når man tage rundt ellers kan man hurtigt blive "fanget" af andre spændende indtryk, HVILKET også har sin store charme:-)
- comments