Hej

Den sidste dag jeg var i San Juan Del Sur, moedte jeg en amerikaner og en hollaender, som ogsaa var paa vej til Isla de Ometepe. Saa efter at have tilbragt ca halvanden uge i San Juan, rejste jeg med Sasha og Sabine til Isla de Ometepe. Vi ankom til oeen sidst paa eftermiddagen, og var heldige at moede ejeren af et hotel/hacienda, som gav os et lift til Hacienda Merida, hvor jeg blev 4 naetter. Vejene paa denne oe er for det meste ujaevne grusveje, og da der ikke var plads inde i pickuppen, maatte vi holde godt fast bag paa ladet i halvanden time. Daa vi endelig kom frem, var der heldigvis ikke lang tid til aftensmadbuffeten blev serveret. Haciendaen laa lige ud til soeen, Lago de Nicaragua, og havde bl.a. en loestgaaende aesel gaaende rundt, som var altaedende (papir, plastic, rygsaekke osv.), og man skulle kigge efter sin mad, da den ikke holdt sig tilbage. Men den var trodsalt meget fredelig, og jeg fik taget et billede af den, mens den gnavede paa en rygsaek (ikke min). Det var muligt baade at leje cykler og kajakker, men jeg naaede kun at cykle. En enkelt dag en kort tur, og en anden dag en laengere tur, hvor vi kom til Ojo de Agua, som er en naturlig pool. Vi naaede aldrig at hike op ad en af vulkanerne paa oeen. Det regnede den dag vi havde planlagt det, saa guiderne mente det var for farligt. Sasha og Sabine tog videre til en farm paa oeen, mens jeg satte kurs mod Costa Rica. Ved graensen moedte jeg to franskmaend, Cristoph og Rafael, som ogsaa havde boet paa Hacienda Merida, og som jeg havde snakket lidt med. Jeg rejste sammen med dem til Playa Tamarindo, med en overnatning undervejs i byen Liberia. De ville proeve at finde arbejde, men det viste sig at vaere umuligt uden arbejdstilladelse. Vi blev i Tamarindo i 3 dage, og vi havde planlagt at tage hen til reservatet Las Baulas (hvis jeg husker korrekt), for at se leatherback-turtles, men vi fik at vide, at der ikke havde vaeret nogen det sidste stykke tid, selvom det er ynglesaeson for dem. Selvom Tamarindo har en stor strand, saa var det meget anderledes end de andre steder jeg har vaeret, med amerikanske fastfoodrestauranter, og samtidig var de i gang med at bygge et stort hotel midt i byen, som virkede noget malplaceret. Naa, men Cristoph og Rafael tog tilbage til Nicaragua, mens jeg tog til Alajuela, som ligger taet paa San Jose, og endnu taettere paa lufthavnen, hvor jeg i dag flyver til Ecuador. Desvaerre naaede jeg ikke i denne omgang at se Panama og Costa Rica (bortset fra Tamarindo og Alajuela), men man kan jo ikke altid naa alting. Nu glaeder jeg mig til at komme til Sydamerika, og til de to GAP-tours.

Juleaften er jeg i Amazonjunglen, og kan nok ikke komme i kontakt med jer, saa glaedelig jul.

Rune