Hej

Jeg befinder mig nu i Sucre i Bolivia, hvor vi ankom i morges, efter en laang tur med natbus. Jeg er nu begyndt paa en ny tur med GAP fra La Paz til Santiago (20 dage). Gruppen er noget stroerre end den foregaaende bestaaende af 14 personer plus guiden. Der er en masse fra UK, en fra Belgien, en fra Canada, en fra USA/New York, en anden dansker paa 32 og saa guiden, som er fra Brasilien. Jeg har stadaigvaek nogle navne at laere, men det er spaendende at moede en masse nye mennesker igen.

Sidst naaede jeg at skrive frem til Cusco efter Inca-trail. Efter Cusco tog vi en bus til byen Puno, som ligger ud til Lake Titicaca. Her overnattede vi en enkelt nat, men selve byen var ikke saa interessant. Naeste dag, som i oevrigt var min foedselsdag, tog vi paa en 2-dages tur paa Lake Titicaca. Vi startede tidligt om morgenen, og sejlede 3 timer ud til en oe, hvor vi gik lidt rundt, fik forklaret lidt om traditionerne her og spiste frokost. Og ja, der blev sunget foedselsdagssang for mig, og jeg fik en pandekage med lys i. Herefter gik turen til en lidt stoerre oee (kan desvaerre ikke lige huske navnet), hvor vi 3/2 personer sammen boede med en lokal familie (1 nat). Efter at vaere blevet modtaget af enten ens "far" eller "mor" ved skibet, gik vi ca. 20 min. opad til en landsby, og vi blev indlogeret hos vores familier. Familien jeg boede hos havde 3 soenner. De 2 aeldste boede i Puno, mens den yngste paa 16 stadigvaek boede hjemme. Der var dog ikke saerlig lang tid til at slappe af, for ca en halv time efter vi var indlogeret, var der planlagt fodboldkamp. Vi spillede i ca to en halv time, og vores hold (GAP-gruppen) spillede mindst 2 timer. Hvis man vandt (bedst af 3), blev man paa banen, og et nyt hold udfordrede. Til sidst havde vi en lang kamp mod guiderne, hvor der virkelig blev gaaet til den, og man kunne sagtens maerke, at vi var hoejt oppe. Om aftenen, efter vi havde spist middag med vores familier, blev vi iklaedt traditionelt toej, og tog til fest med traditionel musik og dans, hvilket var meget sjovt at proeve. Naeste morgen sagde vi farvel til familierne, og sejlede mod de flydende oeer, som Titicaca specielt er beroemt for. Oerne er lavet af si, er ankret til bunden og der bor ca 6-8 familier paa hver. Her fortalte guiden os hvordan de lever, bygger oeerne og husene osv. Efter det kunne vi gaa rundt paa oeen, se deres huse og stille dem spoergsmaal. Sidst paa dagen var vi igen i Puno, hvor vi overnattede en enkelt nat, foer turen gik til Bolivia. Efter en god dags rejse, med graensekontrol, 2 busser og en lille sejltur paa 10 min., naaede vi til La Paz. Foer man naar ind til centrum af byen, havde vi udsigt udover det meste af byen, som ligger i en dal. Trafikken var totalt kaotisk, men vores chauffoer fik os sikkert frem til vores hotel. D. 25 jan. tog Luciano, Jean-Paul, Mark og jeg paa den beroemte Death-Road mountainbiketur. Det var en vildt god oplevelse og vi overlevede allesammen! Man starter ca 4000 m paa toppen af bjerget, og ender turen i ca. 1000 m´s hoejde. I starten var det bidende kold og det var regnvejr det meste af tiden. Naar man ikke koncentrede sig om den meget smalle grusvej (de meste af tiden), kunne man ogsaa nyde landskabet med vandfald osv. 2 dage senere, efter at have sagt farvel til resten af gruppen undtagen Mark, tog vi paa en anden mountainbiketur, som var endnu mere udfordrende teknisk, men uden smalle grusveje med frie fald paa et par 100 meter.....