Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der en af vores sidste hilsener her på bloggen. Vi er på Bali nu på vores luksus hotel i Nusa Dua. Her er rigtig dejligt og vi soler og slapper af.
Vores 3 dage på Gili islands var helt fantastiske hvor vi boede i en bungalow med udendørs bad og toilet, så Martin så både en STOR edderkop og et stort firben derude.
Hotellet havde sin egen private strand hvorfra vi kunne snorkle direkte ud og kigge på det flotte koral rev. Der var så mange flotte fisk i alverdens farver og størrelser og så fik vi endnu en gang lov til at kigge på havskildpadder. Næsten hver gang vi var ude og snorkle, svømmede der også lige en havskildpadde rundt, og når vandet var 28 grader kunne man sagtens ligge længe i overfladen og kigge på den. Vi satser på at vores undervandsbilleder er er blevet gode, så I kan se lidt af det vi så der.
Gili Trawangan er ret lille, så vi gik rundt om den på ca. 2 timer. Der var mange forskellige restauranter, men det bedste mad vi fik var på et lokalt marked hvor vi fik en ret som vi ikke helt ved hvad var, men i hvert fald smagte godt. Det var spændende at besøge den ø hvor der heller ikke må køre biler, så den er meget mere primitiv end Bali, hvor det vrimler med overfyldte scootere og biler.
Den første aften på Bali tog vi hen til et sted på stranden hvor der ligger en masse seafood restauranter og hvor man bare skulle vælge hvilken fisk man ville have og så tilberedte de den. I går var vi så ude og prøve vandski, vandscooter og en stor luftpude efter en båd. Det var rigtig sjovt og vi er begge ret ømme i ryg og skuldre efter at have udfoldet os på vandski!!
Om aftenen tog vi ind til Kuta og kiggede på marked og endte med at købe en ukulele!!! Julie fik hendes længe ventede grillede Hummer J
Idag har vi slappet af med massage på stranden og solnedgang og i morgen flyver vi så til Kuala Lumpur hvor vi har 4 nætter inden vi sætter kurs på Europa og OL i London.
- comments