Til sarte sjaele: LAES IKKE DETTE AFSNIT!
I dag gjorde jeg det, det som jeg har taenkt paa i mange aar. Springe med hovedet foerst og kun med en elastik om benene. Jeg "sprang" ud fra 50m hoejde, i virkelig heden springer man ikke, men man vaelter lige saa stille. Jeg gjorde det ved foerste nedtaelling, der var en mand med oppe i toppen, som talte: one, two, tree bungy. Og saa gjorde jeg det. Han har taget en masse billeder af mig, som jeg endnu ikke selv har set. Dem maa i vente med til jeg kommer hjem! Jeg tror ikke jeg putter CD'en i en computer her.
Foelesen er virkelig ubeskrivelig og skrige er naesten en umulighed, saerligt naar man er paa vej op ad! Det var virkelig en fed oplevelse. Nogle bliver maaske glade for at hoere, at det kun var mig der gjorde det! Anita filmede. Undskyld mor, men jeg kunne godt finde paa at goere det igen! Bungy Jump er nu proevet! Vildt fedt!

I dag var vi ogsaa nord paa oeen, for at se Gibbon Projekt. Det er et sted, hvor de hjaelper de Gibbon-aber, som folk tjener penge paa! Vi har set dem rigtig mange steder her i Thailand, de lader turisterne tage billeder sammen med aben for et ukendt beloeb. Gibbon projekt gaar ud paa at faa aberne tilbage i naturen. Jeg har derfor adobteret en Gibbon abe i dag. Det betyder, at jeg har betalt for at den kan have det godt i et aar. Det var ikke ret mange penge og der var ingen tvivl om at alle pengene ville gaa til aberne.

Vi kom her til Phuket i gaar. Det tog cirka halvanden time fra Ko Phi Phi til Ko Phuket med baad. Vi har fundet et hotel i Phuket Town, da vi ikke regner med at have tid til stranden. Vi skal jo allerede flyve paa mandag!!! Vi har fundet et rigtig fint hotel og billigt. Ikke billigt i forhold til andre steder, men her paa Phuket skulle det vaere ret dyrt, saa vi foeler os heldige med prisen. I gaar aftes tog vi ind for at se Thai Boxing. Det var noget af en oplevelse, men reglerne har vi nok ikke helt styr paa endnu! I Thai Boxing er det ogsaa okay at sparke! Vi saa 8 kampe, med forskellige vaektklasser og aldrer. Nogle var bestemt ikke ret gamle. Alle drenge! Paa Ko Samui var der en thailaender der spurgte mig, om jeg var Thai Boxer, han maa have synes jeg var lidt bred-skuldret! Men bare rolig, det er vidst ikke nogen sport for mig.

Lige om lidt skal Anita hjem og jeg nyder de sidste dage. Selv ved jeg kun, at jeg skal rejse til Filippinerne. Jeg rejser fra Phuket den 2. maj og er fremme paa Filippinerne den 3. maj. Hvad der sker derefter har jeg ikke helt fundet ud af endnu, men en ting er sikkert Japan bliver en anden gang.