Profile
Blog
Photos
Videos
Så er en uge næsten gået i Sharm El Sheikh. Det gik fint herned og ingen forsinkelser med fly.
Hotellet Stella De Mare er godt og ligger helt ud til vandet. Der er anlagt strand på klippeplateau og en flydebro så man kan springe direkte ned og snorkle. Her er flot og mange fisk at se. Vi ser næsten nye fisk hver dag. Der svømmer som oftest en barracuda på over 1 m. Lige under broen og sen eftermiddag skal man lige holde øje med dragefiskene som nogle gange kommer ind der.
Kokkene er rigtig opmærksomme på at Anna skal have glutenfrit mad og gør deres bedste. Brød er der ikke noget af, men de laver gladeligt gf pandekager til hende hver morgen. Hvis hun har specielle ønsker til aftensmad eller dessert, laver de også det.
Der var dog lige det med pizza.. det smagte af kagebund med ost, men det er svært hvis de ik kan finde ud af brøddelen og kun har rismel og majsmel. Men hun er glad og tilfreds.
Mandag var vi i Naama Bay og shoppe om aftenen. Det er en slags gågade med masser af butikker og spisesteder. Ligner lidt en bassar. Vi skulle have købe tørklæder og solbriller til tirsdagsturen på quadbike. Vi fik også købe klipklapper til Thomas og jeg (Charlotte). Anna fik købt T-shirt og kasket. Og myggespray for de spiser os om aftenen. Det var overhovedet ingen problem at gå derinde og slet ikke usikkert.
Tirsdag var vi på tur med quadbike/buggy i ørkenen. Det var sjovt. Buggyen var fuldstændig som vores “crosser” derhjemme.
Vi kørte i ca 1 1/2 time med pause og vi har forbi beduiner til te og meget dyrt vand.
Torsdag blev vi hentet på hotellet kl 7.30 (dvs de var selvfølgelig forsinket 1/2 time) så vi skulle tidligt op og mad kunne vi få kl 7.00.
Vi var 15-16 pers fra hotellet som skulle med på jeepsafari. Vi blev hentet i 3 jeeps og skulle hente flere. I alt var vi 6 jeeps og 44 pers.
Det var vild kørsel i ørkenen. Der er rigtig mange humpler og huller. Offroad kørsel i stor stil. Vi gjorde 4 stop
1. Vi skulle prøve sandboarding ned ad bakke (ligesom snowboarding) - vi var dækket i sand. Både fra sandfygning men også fra at tumle rundt op og ned i sand.
2. Så stoppede vi ved en kløft som vi skulle igennem på gåfødder
3. Et sted ved vandet hvor der vokser mangrover. Det var flot
4. Og sidste stop var i en beduinlejr hvor vi kunne ride på kameler (dvs. dromedarer) det var en oplevelse og børnene synes at det var mega sjovt.
Så var der snorkling .. slet ik så flot som på hotellet og der var mange bølger.
Tilsidst havde beduinerne lavet mad til os.
Anna fik et par armbånd af et par beduinpiger. Det var en gave sagde de men Anna gav dem nu alligevel lidt.
Vi var hjemme ved 15 tiden og så skulle vi vaskes og der skulle bades. Især for at få sand af hele kroppen. Det havde været en super god dag.
Thomas og jeg var en tur i træningslokalet (for 4. Dag) bare lige 1/2 times intens løb/cykling.
Efter aftensmad kl 20 var der ikke overskud til kortspil så vi gik bare på værelserne.
Vi bor på 2 værelser ved siden af hinanden på stueplan så vi kan gå fra terrasse til terrasse. De ligger rigtig godt for det hele og alligevel så der ikke kommer alt for mange forbi.
Dejligt at vi har en uge mere.
- comments