22. Marts 2013

Doha: Kaya, "Mor du er den eneste blondine i lufthavnen" Landet efter 6 timers flyvetur og starter med at skille sig ud! 2 timers venten i Qatar, godt med en Costa Coffee og en lille legeplads til at skille sig ud paa....derpaa videre til naeste gate og ind i et fly med de obligatoriske skrigeboern ( igen ) og snorkende indere. Dog formaar Qatar Airways at holde hovedet koldt, men jeg er ikke imponeret af det prisvindende selskab. Maaske vi bare har vaeret heldige.

Bangalore: Klokken er 03.15 og jeg har en sovende Kaya i armene. Alt koere glat! Paskontrollen er venlig og de naeste to security check flyder vi lige igennem. saa hurtigt ned til baggagebaandet og vupti, 2 stk HELE tasker kommer koerende til os! Derefter ud og finde manden med vores navneskilt. Igen en nem opgave. J.R vores kordinator er en meget soed lille inder

I stille og roligt tempo saetter vi nu kurs mod Bangalore og vores hostel. En koeretur paa 40 minutter. 40 minutters ondskab.... selvom klokken er kvalme om morgen er der ufattalig mange mennesker og andre levende objekter vaagne. Men ud af de 11 mio mennesker, skal nogle jo vaere vaagne. Ankomst 04.50 paa hostel i hel stykke... Godnat!

Dag 2

Klokken 11.00 bliver vi hentet og skal ud og spise morgenmad/frokost. Dagen starter med et iskoldt bad, da jeg ikke kan finde ud af at faa det varme vand frem og da kontakterne ligner noget fra foer krigen og haenger halt ude af vaeggen og lidt for taet paa vandhanerne, toer jeg ikke pille for meget ved det. Paa minuttet staar J.R og banker paa doeren. Troede ellers indere havde et afslappet forhold til tid. - afsted med os. Bangalore er nu vaagnet for alvor. Mylder over det hele og trafikken er meget meget taet og dyttende. Sikkerhedsseler bruger vi ikke, saa det gaelder om at holde fast og nyde turen! Madstedet er i den finere ende og J.R kender ejerne og ved maden er go her. Vi faar noget ris og noget ris og noget med ris..! - men vigtigst af alt... KAFFE!!! Kaya er meget skeptisk over alt det ris, men lidt kommer der dog ned. Efter maden bliver vi sat af i shoppegaden og farere forvirret op og ned. Der er mange mennesker og folk er ved at falde over hinanden naar de ser os. Alle stopper op. Foerst kigger de paa mig, saa kigger de paa Kaya og saa mig igen. Tror ikke helt de kan faa det til at passe sammen. Enten har jeg adopteret hende eller ogsaa er jeg gift med en Inder....Sjove ser de ihvert fald ud!!Det samme med forretningerne, hvergang vi kommerind, saa stopper alt omkring os og folk kigger. Derefter staar der mindst 5 tilraadighed for at servicere os. Meget venligt. Kaya siger, det er ligesom at vaere kongelig og saa holder de doeren for os!! 2 timer efter i butikker og krydsen veje uden at blive koert over, bliver vi hentet igen. og koert hjem til vores hostel. Der gaar lige noejeagtig 5 minutter og saa sover vi. Hurra for jetlag.

Senere paa aftenene bliver vi hentet igen for at tage ud og spise. Denne gang.. kylling og ris...meget genkendeligt. Det smager dejligt. Vi spiser med fingerne og det er Kaya jo lidt vant, og vi goer som alle de andre. Tilbage er der kun at koere hjem i seng, for vi bliver hentet kl 05.30 for at koere til Puttur og boernehjemmet.

05.30 on the spot.. igen igen... Det er stadigt moerk og J.R har taget sin bror med der ogsaa arbejder i organisationen. Foran os venter 6 timers koere tur igennem Indien ud mod kysten. Bliver dejligt at kunne traekke vejret igen. Bangalore har en radius paa 80 km, saa det tager en time bare at komme ud af byen og Kaya er for laengt faldet i soevn paa bagsaedet. Dette er tiltrods for huller i den manglende asfalt og mange haarde opbremsninger!! Vi skoejter rundt bagi paa saeder der selvfoeglelig er lavet af laeder. De naeste mange timer er ren overlevelse. Mennesker, koeer, cykler og alt andet levende krydser rundt paa motorvejen og overhalingerne kraever 10 Ave Maria og vi taler cm for at ramle med andre... Men saa laenge hornet virker og alle koere ens, sker der ikke noget... Til stor morskab lyder der et skrig fra Kaya, der er faldet paa gulvet, efter et skarpt sving. Jeg synes nu nok det var lidt farligt " but relax, you are in India now" Jeg vil sige man laere at have tillid til sin chauffoer, ellers faar man ikke et fredeligt oejeblik.

3 forskubbede ryghvivler og en nedsunken blaere senere drejer vi ind paa boernehjemmets omraade. Det er et kaempe campus med 2 store skoler, en kindergaarden og boernehjem. Vores vaerter tager godt imod os. Et aegtepar der driver stedet. Han er praest i kirken og hun underviser paa den internationale del af skolen. Rundvisningen af stedet tager lidt tid, da der er mange haender at trykke. Alle vil hilse og roere ved os. Frokosten bliver indtaget i meget primitive omgivelser... Mange smaa tin gryder staar paa bordet, kakkelakkerne, baade levende og doede ligger paa gulvet... MMMmmm skoent.. ud af ingenting kommer en lille inderkone farende med en siv kost og lamme taever de stakkels skades dyr, selvom de allerede er doede eller spiller det... fejer dem op og gaar ud og giver dem til hundene... Naa men tilbage til gryderne... der er mange uforklarelige sammenkogte retter i og Kaya udbryder " det er ligesom i gamle dage" og saa skal der smages paa det hele... Det smager super godt og Spicy det hele.. Kaya falder for en stegt fisk og spiser derud af. De er meget imponeret over hende, at hun smager saa meget...

Nu har vi vaeret her i noget tid og vi nyder varmen og klipklapperne er kommet frem! Vi faaet lov til lige at falde paa plads og laere tingene at kende... Vi bor paa et fint vaerelse og bliver tilbudt mad og drikke hele tiden...Saa Skoent!

Ps Vores maver er helt i topform....!!