Søndag den 3. april 2011

Afgang fra C.N.P.Vej kl. 14.30. Forinden var huset gjort rent, så der var klar til overnattende fra Jylland. Kim og Hanne kom lige forbi. Vi tog s-tog og Metro til CHP. Kirsten og Peter udgjorde afskedskomiteen i lufthaven. Vi blev henvist til elektronisk indtjek. Det plejer ikke at være svært, men da der er flyskift indblandet i rejsen var vi noget usikre på sagen. Fik god hjælp af personalet fra British Airways. Huskede også at få bonuspoint med i købet. Inden vi drog op ad trappen til transithallen opdagede Bjarne, at han havde taget det forkerte MarsterCard med (skakklubbens). Udstyret med vores håndbagage sagde vi farvel til Kirsten og Peter. Vi fik gjort nogle få indkøb inden vi gik til gaten. Kl. 18.05 lettede vi mod Heathrow, hvor vi landede planmæssigt kl. 19.05. Her skulle vi skifte terminal. Vi var igennem endnu et sikkerhedstjek, inden vi kom til terminal 3. Sikken et cirkus - med rigtig mange mennesker. Vi fik bagels og kl. 22.30 lettede vi med kurs mod Hongkong. Vi havde fået fine pladser i flyet en Airbus 747 - Det er første gang vi flyver med sådan en stor maskine. Efter vi var kommet i luften fik vi udleveret et menukort, hvor vi til nat mad kunne vælge mellem kylling og lam. Vi fik udleveret pude og et tæppe hver, og så blev lyset slukket for natten. Det var en noget urolig søvn vi fik, men det gik. Kl. 17.20 landede vi i Hong Kong (dansk tid kl. 10.20). Vi var begge ved godt mod, ingen hævede ben, vi havde husket støttestrømperne.

I Hongkong blev vi modtageloungen, hvor vi fik en kop kaffe. Pludselig opdagede vi, at vi kunne komme op i det toldfri område, hvis vi gik gennem endnu et sikkerhedstjek. Her blev Lotte's insulin undersøgt og registreret meget nøje. Der blev fremvist attester fra lægen og talt hvor mange penne vi havde med - inden vi fik lov til at komme ind.

Kl. 20.55 lettede vi så med kurs mod Sydney, hvor vi landede kl. 7.55 tirsdag den 5. april.

Tirsdag den 5. april 2011
"Trætte, våde og ømme" og endelig Downunder. Eventyret startede i spænding, idet vor bagage jo var blevet ompakket i HK til en anden stor Airbus 747 - samme gode pladser bare i den anden side af flyet. Men spændingen blev heldigvis udløst meget hurtigt med forventet resultat.

Som en anden bonus - selvom vi blev udtaget til kontrol - gik vi glat gennem ankomstkontrol eller toldkontrol, selvom vi - eller måske derfor - havde deklareret vingummi, lakrids, rugbrødsmel og indførte medicin. Sidstnævnte på linie med narkotika, våben etc.

Dette kunne ellers have givet endnu mere spænding, idet toldskontrollen denne dag blev filmet til en eller anden TV-kanal (der blev filmet lige ved siden af).
I stedet for at lede efter bus eller togforbindelser, valgte vi at tage en taxa til hotellet - Hotel Cambridge i 212 Riley Street, hvor vi landede ca. kl. 10. Efter et bad og rum til bagagen gik vi ned mod havnen og Sidney Visit Center og en masse brochurer efter en gåtur på ca. 30 min. Første indtryk af Sidney må siges at være overvældende med mange mennesker, skyskrabere, megen trafik og derfor med også megen larm.
På vej købte vi et taletidskort hos Vodofon til Lottes telefon. Det var imidlertid ikke helt let og endte - efter flere opringninger og hjælp af Vodofon med, at kortet blev installeret på Bjarnes telefon, men så var det ikke mere strøm på den.
Ville her efter tage en sight-seeing bus rundt i Sidney, men endte med et par sandwich fra 7-eleven og tilbage til hotellet for at slappe lidt af (jetlag). Sightseeing med bus måtte vente til onsdag.

Den lille hvilepause blev på næsten 3 timer, mest pgra. at vækkeuret ikke ringede.

Pga. den lange hvil blev indkøb af ny el adapter - den vi have med hjemmefra var ikke af den rigtige type - foretaget i receptionen og først nu blevet telefonen endelig sat til opladning.

Mad måtte vi også have og en gåtur på Oxford Street endte med en OK Mexi Burger.

Tilbage på hotellet ved 21-tiden hvor vi endelig fik fat på Julie - hyggeligt - og slappede af på værelset med lidt bog- og planlægning til næste dag og God Nat.

Onsdag den 6. april
Bjarne vågnede først - allerede kl. 5.45 - , men morgenmaden blev alligevel først henad kl. 8.

Efter lidt googling tog vi først tog 2 stationer til Cicular Quay (station ved Sidney Harbour) og vandrede rundt i den gamle bydel The Rock mellem et ene højhus efter det andet. De gamle huse alle pænt restaureret og mange skilte med forklarende tekster. Også mange pæne souviner-butikker, cafe etc.

Ville dernæst med færge enten til Zoo eller til Manly - valgte det sidste, der er en bydel med rigtig surfer-strand ud til Stillehavet. Meget ungdommelig charmerende lille bydel med små huse og helt Fiat-fri, dvs. kun BMW, Mercedes etc etc.

Ved en lille cafe troede Lotte, at jeg havde bestilt forkert med is og kaffe til Lotte, da tjeneren kom med Bjarne's øl og en lille tallerken med brød, soltørrede tomater og oliven. Is og kaffen kom efterfølgende og forklaring var, at cafeen kun måtte servere alkohol som tilbehør til mad.
Tilbage fra Manly ved kl. 15.30, hvor vi gik rundt om Operaen og fik taget en masse billeder. Pludseligt ville en Aussier give os 2 billetter til forestilling samme aften i Operaen med generalprøve på Madame Butterfly (dress reheasal). Tog selvfølgelig imod tilbuddet og var meget spændt på denne uventetede oplevelse. Hjem med tog til hotellet og skifte til lidt pænere tøj og af sted med taxi.

Fantastisk forestilling men en trist slutning. Altså i balletstykket. Og utrolig. Den næsten eneste dag i vort liv i Sidney og så fribilletter til Operahuset. Hvor heldig kan man være :-)
Hjemme på hotellet fik vi en drink og et par øller i baren og ville ringe til Julie. Men hvor var Bjarnes mobil med det nye taletidskort. Op og lede på værelset i alle skuffer, bagage og gemmer.

Pist væk - Ærgeligt. Den må være tabt eller stjålet. Efterlysning på hotel og færge gav selvfølgelig ingenting. Endnu en oplevelse. Bare en af de dårlige