Profile
Blog
Photos
Videos
Kære venner,
Vi er nu kommet til Byron Bay efter 4 lækre dage i Surfers Paradise. Og når vi siger lækre dage, ja, så mener vi lækre dage! Vores hostel tilbød ikke mindre end gratis tennis, hot spa, pool og ikke mindst TV på værelset. Åh jo, det var sand luksus. Vi fik set både James Bond og de fantastiske 4 - der var dømt råhygge i dobbeltsengene, som vi iøvrigt også havde fået tildelt (hver især). Dagene gik med solbadning på den fantastiske strand ved the gold coast og shopping i den alt for turistede by. Vi nød dagene meget, men 4 dage var rigeligt!
Nu er vi ankommet til det flippede Byron Bay, som i modsætning til Surfers Paradise, der består af hundredvis af skyskrabere og luksus, er et lille, stille og roligt samfund ved kysten. Her er husene max to etager høje og McDonalds har i hippiernes ånd endnu ikke fået slået sig ned i byen.
I dag har vi været i Nimbin, som er Australiens svar på Christiania. Hash og andet fjolletobak tilbydes, hvor end man bevæger sig i byen. Reggaemusik fylder dine øre på din færden gennem byen, mens smuk natur og bjerge (Nimbim Rocks) omkranser byen. Bussen, som vi kørte i, blev kaldt "Magic Bus", og var malet i alle regnbuensfarver med sommerfugle, svampe og blomster. Nice bus. Buschaufføren var selvfølgelig en chilled fyr, som vidste lidt for meget om Nimbin og byens produkter. - Han vidste nøjagtig, hvad vi ikke skulle købe eller afprøve!! En sand "guide".
Vi har endnu et par dage her i Byron, før vi drager videre ned af østkysten til Spot X, som er en surfcamp.
- comments