Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden flyver afsted og vi er nu allerede over halvvejs gennem vores jordomrejse og allerede nået hele vejen til New Zealand, hvor vores Kiwi Experience endeligt starter i morgen. Men da det efterhånden er halv lang tid siden I har fået en opdatering på bloggen - i hvert fald på skrift, så kan I nu forberede jer på en masse tekst J Vores sidste 2 uger i Australien har været helt fantastiske og budt på en masse fede og uforglemmelige oplevelser og det er nu tid til I også får lov til at følge lidt med I, hvad vi har gået og foretaget os J.
Som vi sluttede af med at fortælle var vi en tur I Australien Zoo, som fungerer som en slags mindepark for krokodille manden, Steve Irwin. Da vi havde planlagt det sådan, at vores tur hertil faldt sammen med Påsken, var vi så heldige at Irwin familien var tilstede i parken. Da vi ankom var det første der mødte os en stor flok blåklædte security folk, og vi undrede os straks over, hvad de lavede her? Vi fandt dog hurtigt ud af, at det blot var Irwin's søn og kone Terry, som samlede påskeæg rundt i hele parken. Senere på dagen løb vi på dem igen, da familien i anledning af påsken selv stod for det store krokodille show, som Australien Zoo er særligt kendt for. Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig dag med Trine og Camilla - de danske piger, som vi har rejst med siden Byron Bay, hvor vi bl.a. fik taget nogen rigtig gode billeder med kenguruerne.
Efter Brisbane, hvorfra vi tog vores tur til Australien Zoo, gik turen videre mod Hervey Bay. Det var herfra vores Self Drive Safari på Fraser Island tog sin begyndelse. Da vi ankom blev vi hurtigt delt ind i grupper af 8, som skulle tilbringe de næste 3 dage sammen. Vi var igen så heldige at komme i en Team Denmark gruppe - foruden Trine og Camilla, 3 drenge fra Haderslev, som vidste sig at være nogen kanon underholdende og søde fyre. Som sædvanligt var Team Denmark ikke videre populære blandt de andre Fraser-deltagere, og vores 8. medlem i gruppen, en fyr fra Israel, valgte da også hurtigt at forlade os. Hvorfor forstod vi dog ikke helt - så slemme er vi da heller ikk? Eller er vi? J Anyways, vores 8. medlem blev erstattet og vi fik i stedet glæden af tysker Joe, og det kom vi bestemt ikke lige at fortryde - sjældent har vi mødt så underholdende og livsglad en person som Joe . I 2 hele dage cruisede vi rundt på Fraser Island sammen med de andre koala'er (navnet på vores 4-hjulstrækkere), og fik oplevet en hel masse fantastisk natur mv. Vi havde forberedt os på camping, men det hele blev dog lige lovligt primitivt for sådan 2 "storbys tøser" som os. En lille hyggelig telt tur på stranden og madlavning over gasblus kan vi leve med, men det at tage skovlen på ryggen, toiletpapiret i hånden og ellers begive sig på tur i skoven for at grave hul bare for at komme på toilet - der går grænsen. Det er sku for primitivt!! Men, men, men .. vi overlevede, og havde det ellers rigtig sjovt med Team Denmark, Joe og de andre koala'er. Højdepunktet på turen var uden tvivl Lake McKenzie, som I sikkert har set billeder fra. En helt fantastisk sø, med ultra klart vand, hvor vi havde høj solskin og bl.a. fik taget vores "Wannabe-Paradise"-gruppebillede.
Efter 3 fantastiske dage med Self Drive Safari på Fraser, gik turen videre mod Ailie Beach, hvor den stod på fantastisk vejr, og derfor ren afslapning ved Lagoon'en. Ellers fik vi bare drukket lidt goon, holdt os et par dansker fest med henholdsvis Anders, Mikkel og Peter fra Haderslev og 6 andre drenge, som vi ligeledes hilste på, på Fraser og ellers bare hygget os og nydt de sidste par dage med Trine og Camilla, inden vi skulle deles ved Townsville, som var næste stop på turen.
Da vi ankom til Townsville, gik turen for vores vedkommende direkte til Magnetic Island - en ufattelig kedelig ø, som dog heldigvis havde Koala Village, hvor vi fik mulighed for bl a. at holde koala'er, en wombat, krokodiller og en pyton slange, som var en meget fed oplevelse. Vi fik taget en masse gode billeder, som kan ses under albumet "Koala Village" - sjovt nok J
Efter et par dage på denne røvsyge ø (undskyld sproget), kunne vi ikke komme hurtigt nok til Cairns. Cairns gav os dog et dårligt førstehåndsindtryk, da vi her stødte på det første dårlige vejr i Australien. Selvom førstehåndsindtrykket var dårligt, bød Cairns dog bøde på fantastiske og ganske underholde oplevelser - bl.a. på Rhinos bar, hvor vi vandt en snorklingtur på Great Barrier Reef, da Louise udfoldede sine musikalske evner på en støvsuger J. Vores tur på Great Barrier Reef, var intet mindre en fantastisk!! Det er så vildt smukt - det forstår man slet ikke!! Vi fandt nemo, fik set en masse smukke fisk og koraler og nåhr ja.. så var der jo lige hajen :O !, som svømmede direkte under Louise, da hun på egen hånden var ude at udforske koral revet. En oplevelse, jeg (Louise) sjældent vil glemme. Aldrig har jeg været så bange før!! Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ombord på båden , og skulle under ingen omstændigheder i vandet igen. Vores kaptajn fik dog logget og begge i vandet igen, da han tilbød at trække os rundt i en redningskrans for at opleve det RIGTIGE koral rev, som åbenbart ikke var ved kanten af båden, hvor vi befandt os, da vi ikke ture at svømme længere ud til hajerne. På turen tilbage blev sejlene sat og vi cruisede stille og roligt tilbage mod havnen. Der blev serveret frisk frugt, ost, vin og KAAAGE - en god afslutning på en uforglemmelig dag på Great Barrier Reef.
Great Barrier Reef var dog ikke det eneste Cairns bød på af oplevelser. Vi var en dag så heldige, at vores Hostel havde arrangeret en 5 dollars BBQ, hvor vi fik mulighed for at smage henholdsvis kenguru, krokodille og emu. Det var noget vi inden ankomst til Australien havde aftalt, at vi bare skulle smage, så det var helt perfekt! Som renen info, så smagerk enguru lidt alla steak, bare lidt mere sejt, krokodille smager af kylling og emu måske lidt af and - den var lidt mere tricky, så den må I selv forsøge jer med J.
Sidste aften i Cairns stod på fest med Team Denmark fra Fraser. Vi fik prøvet vores musikalske evner af på kareoke bar, hvilket var ufatteligt underholdende - hvis I er heldige/uheldige bliver der lagt video ud på bloggen.
Pt. Sidder vi Auckland og fryser, da her "kun" er 18 grader - ikke lige hvad vi har været vandt til. Dagen har vi derfor brugt på at finde en kæmpe sweatter, dog uden held. Vi fandt på turen rundt i byen ud af, at byen er en kende kedelig, og vi glæder os derfor til at komme videre med Kiwi Experience i morgen tidlig. Mexikanske mad i aften bliver nu heller ikke helt dårligt J
Mange halvvarme hilsner, Rikke og Louise.
- comments
NJ JEP - jeg giver fortsat karakterer...Rikke. I får et STOOORT 5 tal af mig. :o)
mormor/morfar Øj piger !! hvor får i dog mange gode oplevelser og louise jeg skal love for at du får nogle grænser prøvet af,vi er spændt på hvad det er for en pige vi får hjem,men nogle fantastiske billeder I har fået sat på Mange knus til jer begge