Dette blogindlaeg beskriver vores eventyr gennem saltoerkenen og andre fantastiske naturomraader, paa rejsen mellem Uyuni i Bolivia og Iquique i Chile.

En time forsinkede kom vi afsted ud i saltoerkenen. Paa vejen stoppede vi ved en togkirkegaard uden for Uyuni. Her stod de rustne rester af tog fra slutningen af 1800-tallet. Togene havde transporteret soelv fra minerne omkring Uyuni til kysten, indtil de blev pensionerede i 1940'erne. Nu bruges de kun af turister, som klatrer paa dem. Naeste stop var en lille landsby, som laa lige ud til saltsletten. Her producerede de spisesalt, ikke som stor industri, men blot nok til det omkringliggende omraade. Endelig kom vi ud i Salar de Uyuni, der er kaempe stor, cirka 300 km paa den en led og 180 km paa den anden led. Nogle steder kunne man ikke se enden. Her fik vi lidt tid til at tage nogle sjove billede, da man kan snyde med perspektivet. Midt paa saltfladen var der en oe med kaempe store kaktusser, som dem i Westernfilm. Nogle af dem var 6 m hoeje og 600 aar gamle. Efter en smuk solnedgang kom vi til vores hotel. Hotellet var bygget af saltklodser, selv sengerammen var af salt, saa da lyset slukkede og lyset fra vores pandelamper ramte saltet glimtede det. Om aftenen hyggede vi os med vores gruppe, endnu en gang var vi heldige at faa en rigtig god gruppe.

Naeste morgen var halvdelen af gruppen syg, selvfoelgelig inklusiv Rikke. Mistanken faldt hurtigt paa gaarsdagens aftensmad, der bl.a. bestod af kylling. Det var ikke saa heldigt at saa mange var syge, da vi skulle koere langt og dagens eneste toilet kun laa en times koersel fra hotellet… I loebet af dagen kom vi igennem mange forskellige landskaber. Baade et praerie-agtigt landskab med graestotter, et omraade med besynderlige klippeformationer af lavasten og en sandoerken omgivet af vulkaner, hvoraf en havde et stor krater efter en meteor. Vi kom ogsaa til flere soeer med mange flamingoer. Den sidste soe var roed pga. plankton, her var der ogsaa rigtig mange lyseroede flamingoer. Denne nat var vi paa et meget primitivt hostel. Det var koldt da vi var helt oppe i 4300 m. Paa vores sovesal var 6 senge klemt ind paa den mindst mulige plads, taskerne maatte vi have i sengene fordi der ikke var plads paa gulvet.

Naeste morgen blev vi vaekket klokken 4.00, for at se solopgang. Det var meget koldt og meget tidligt, men vi fik set en flot solopgang i et vulkankrater i 5000 moh. Vulkanen var semiaktiv, saa der stod damp op fra den og der var store poelle med kogende mudder, derudover var der en fael stank af svovl. Fra vulkanen koerte vi ned til dagens hoejdepunkt, en varm kilde, hvor vi badede i 35 graders varmt vand, mens solen steg hoejere paa himlen. Det var helt fantastisk. Det var skoent at vaere i, men meget ubehageligt at komme op. Louise blev ramt af kulden og den tynde luft og havde svaert ved at faa ilt nok. Det gik dog hurtigt over og vi fik morgenmad. Turens sidste stop var ved den groenne soe, der var groen pga. kobber. Den var giftig saa der var ingen flamingoer. Herefter blev vi sat af ved graensen til Chile sammen med tre andre og resten af gruppen tog jeepsene tilbage til Uyuni. Efter et par timer kom der en bus og hentede os. Ganske kort tid efter at have krydset graensen til Chile, kom vi paa en god asfalteret vej, noget vi stort set ikke har set i Bolivia. Da vi kom til San Pedro de Atamaca skulle vi have vores visum til Chile, det viste sig at blive en meget langsommelig affaere. Efter 1,5 time i koe lukkede de kontoret i en halv time, undskyldningen var at stroemmen var gaaet. Langt om laenge kom vi ind i Chile. Naeste problem opstod da vi fandt ud af, at der ikke var nogen ledige senge i San Pedro. Vi var saa uheldige at vaere loebet ind i en forlaenget weekend pga. Halloween. Loesningen blev at vi fandt en bus til Calama, en stoerre men langt mindre charmerende by, cirka halvanden time fra San Pedro. Soendag brugte vi dagen i Calama inden vi komme med bussen mod Iquique.

Nu sidder vi i Iquique og har faaet sommertoejet paa. Solen skinner og her er dejligt varmt. De naeste dage skal gaa med afslapning, inden vi igen skal mod Peru.