Profile
Blog
Photos
Videos
Hej folkens.
Undskyld der er gået såååå lang tid siden jeg sidst postede et inlæg. Tiden går ufatteligt hurtigt hernede!
Sidst jeg skrev havde vi været i Bangkok i ca en uge og nu er der gået to måneder. Wow! Der er sket en hel masse siden sidst - vi er startet i skole - har reglmæssige forelæsninger mandag, tirsdag, onsdag og fredag og det går rigtig godt! Vi har næsten kun amerikanske forelæsere så det engelske niveau er rigtig godt - stoffet vi gennemgår er meget marketings orienteret men det er faktisk udemærket at få den vinkel på det også! Siden sidst jeg skrev har vi haft en enkelt midterm-eksamen også som gik rigtig fint (selvom jeg var dødsens rej for den da det var en udenadslære skriftlig eksamen). Vi er 12 piger og en dreng i vores klasse og de er rigtig søde omend vi ikke bruger særlig meget tid sammen med dem i fritiden. De har næsten allesammen jobs ved siden af - hvilket er grunden til at vi har timer om aftenen og ikke om dagen - men det betyder så også at de sjældent har tid til at ses uden for skolen. Det er bare rigtig ærgeligt for de er bare så søde og vil rigtig gerne. Men sådan er det bare. Istedet for bruger vi tid sammen med nogle af de andre internationale studerende - som så læser deres bachelor hernede og nogle folk fra den danske ambassade. Tiden hernede går med lidt forskellige ting. Nogle dage er vi ude at shoppe (alt er såååååå billigt) andre dage bruges på sightseeing rundt omkring i bangkok, nogle dage ligger vi ved poolen (hvis vejret er godt - hvilket ikke er så meget på det sidste), andre dage bliver brugt på lektier eller eksamenslæsning og engang i mellem i weekenden tager vi på ture udenfor bangkok. Line og jeg var for nogle uger siden på tur til Hua Hin - en by der ligger et par timer uden for bangkok ved stranden. Vi tog afsted sammen med to drenge fra den danske ambassade og en fra den norske. En rigtig hyggelig tur der blev brugt på at bade i havet og spise sindsygt god mad!
Her i weekenden tager Line og jeg igen på tur (Camilla er med sine forældre på Koh Samui og holde ferie) - vi tager afsted med to rigtig søde piger fra Chulalongkorn - en pige fra tyskland der hedder Julie og en pige fra Schweitz som hedder Jasmin. Denne gang går turen til Dødens Jernbane - en jernbane som er kendt for at der døde rigtig mange mennesker da den blev lavet). Derudover skal vi se en national park, et vandfald og noget mere jeg ikke lige på stående fod kan huske så det skal nok blive en hyggelig tur.
Fra lørdag sidste uge til onsdag i denne uge havde jeg besøg af mor og far. Det var mega dejligt at have dem på besøg og vi hyggede os gevaldigt mens jeg viste dem rundt til nogle af mine ynglingssteder i Bangkok. Vi så blandt andet Wat Pho som er et af de flotteste templer i Bangkok. Vi var også på Asiatique marked hvor vi sejlede over og hyggede os med shopping og god mad. Derudover viste jeg dem universitet hvor de mødte en af mine lærere og vi så samtlige shoppingcentre i Bangkok - inklusiv det famøse MBK hvor alle de falske varer er og Siam-centrene som er tre gigantiske storcentre. I morgen kommer de tilbage til Bangkok hvor vi skal spise aftensmad sammen efter min forelæsning og hygge inden de skal videre til øen Koh Chang.
Idag har Line, Jasmin og jeg været i Terminal 21 - et kæmpe shoppingcenter som er lavet til at ligne en lufthavn hvor hver etage er en ny storby. Lines kæreste tog hjem igår efter at have været hernede på ferie de sidste to uger så Line havde brug for lidt opmuntring! :) Det var dog en smule besværligt at komme fra vores lejlighed da vejen vi bor på var oversvømmet fordi det har regnet rigtig meget det sidste stykke tid! Vi klarede det dog til sidst ved hjælp af Nonsi-shuttlebussen (en bus der kører til og fra Universitetet) som var så sød at tage os med :P
Nåh det var vist alt hvad jeg orker at fortælle denne gang. Jeg lover at blogge lidt mere reglmæssigt nu så I kan få lov at være opdaterede i mit liv :P Ellers husk at i altid kan følge mine eskapader på facebook og instagram hvor opdateringerne er mere reglmæssige...
See ya later peeps...
Rikke
- comments