Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle skifte hotel i dag, da vi ville tættere ind til byen, fordi der så var tættere til havnen og der, hvor vi skulle rejse til Victoria, Canada fra. Vi brugte formiddagen på at pakke vores tasker, hvilket var et stort problem for mig.. Hvor det kommer fra, det ved jeg ikke, for jeg synes næsten ikke jeg har købt noget..
Da vi havde pakket, tog vi bussen ind til byen, og den var simpelthen propfyldt. Vi fik et sæde mit i gangen, så vi kunne sidde med vores tasker og jo tættere på byen vi kom, jo flere mennesker kom der ind i bussen.Vi kom af det rigtige sted og tog op til vores hotel, smed vores tasker og skyndte os ud af døren igen for at komme ned i byen.
Vi tog ned til Pike Place Market, som er lidt ligesom de markeder vi ser sydpå, men med faste boder. Der var bl.a. en fiskehandler, som jeg bare kunne se jeg havde set før. Så kom jeg i tanke om en film, som vi har set på handelskolen om markedsføring og om hvordan den fiskehandler har vendt sit salg ved at lave et show for kunderne, hvor de kaster rundt med fiskene, osv. Det var lidt sjovt…
Vi gik lidt rundt imellem de forskellige boder og bevægede os så op mod bymidte, for at se på butikker.
Kl. 19.30 tog vi en taxa til Sunset Tavern, hvor vi skulle se Wakey!Wakey! senere. Der var et var et opvarmningsbang, Lemolo, som var to piger, der spillede. Ganske udmærket! Så kom Wakey!Wakey! og det var lige så godt, som jeg havde forventet det. Jeg fik signeret min CD efterfølgende og så tog vi bussen tilbage mod byen og gik i seng, da vi kom hjem.
- comments