Profile
Blog
Photos
Videos
De sidste par dage har vi tilbragt i Portland hos Jarods mor. Vi tog en tur til Mt. Gambier hvor vi så The Blue Lake, der som navnet antyder, er en meget blå sø. Så flot, noget at det mest fantastiske vi har set på vores rejse hidtil. Vi var også nede i en underjordisk grotte kaldet Princess Margarat Rose Cave. Her så vi en masse spektakulere formationer formet af oldgammelt regnvand -for at gøre det helt simpelt.
Med Svigermor bag rattet har det været nemt at komme omkring. Vi skal bare huske at checke for "Bushfires" før vi kører! Og vi kører ikke om aftenen… Der er der jo kænguruer på vejen! Vi har set en hel del døde kænguruer og en i levende live. Vi har set to koalaer, fire emuer og en masse papegøjer.
Idag har vi været i lokal området, ingen smut tur til South Australia som dagen før… Men det er nu heller ikke nødvendigt med den natur de har her. Vi har været på den lokale strand og kigge efter sæler. Vi har set The Petrified Forrest og Blowholes (med meget lille blow). Desværre intet syn af hverken sæler, hvaler eller delfiner i denne omgang.
Det har været en sand fornøjelse at være "hjemme" for en stund. Vi er halvvejs gennem vores rejse og har nu haft mulighed for at få vasket tøj og tasker samt fået hjemmelavet mad. Til morgenmad har jeg kværnet yoghurt i lange baner. Yoghurt er ikke det letteste at få fingrene i i Asien, så det har været en ren fest at være i Australien.
Vi har stadig et par dage tilbage. Imorgen tager vi på Roadtrip med Svigermor. Turen går ud ad Great Ocean Road med destination i Melbourne hos Jarods tante. Søndag flyver vi tilbage til Singapore og fortsætter det Asiatiske eventyr.
- comments