Kaere alle der laeser med,

Livet her i Suchitoto i El Salvador er fantastisk, men dagene er haardt pakket og vi har derfor ikke meget fritid - og dermed bliver der ikke prioriteret saa meget tid til at opdatere bloggen :-)

Vi er efterhaanden faldet godt ind i rutinerne hernede og har oplevet afsindigt meget.
Vi modtager meget undervisning, baade i spansk og om kulturen, historien i El Savador og om mange af de problematikker der findes her i Latinamerika.
Vi har deltaget i en demonstration paa jubilaeumsdagen for El Salvadors borgerkrig, der blev afsluttet for 22 aar siden. Sammen med forskellige engagerede borgere og gruppen Activista, deltog vi i optoget, hvor vi opfoerte et teater, klaaedt ud som mange af de lidende mennesker under krigen. Da der i dag findes en Amnesti-lovgivning, der har frigjort mange af de politiske menneskereetighedesforbrydere for retssage, demonstrerede vi for "Justicia, Verdad y Reparacion" - retfaerdighed, sandhed og reperation.
En demonstration der handlede om at de rette skal boede for deres handlinger, men ogsaa for at krigen og det salvadorianske folks historie ikke skal gaa i glemmebogen.

En lille uges tid efter deltog vi ogsaa i Guazapa festival, hvor vi opfoerte teeaterstykket igen og hoerte taler og musikoptraedener - et meget lokalt arrangement, som var meget hyggeligt!

I sidste uge tog vi til Guazapa mountain og fik en "guided tour" oppe paa bjerget. Det var en fantastisk smuk og roerende oplevelse, da det nu er taet bevokset og ligner en almindelig skov, men det er ikke mere end 22 aar siden, at der fandtes et landsbysamfund deroppe, der havde sin daglige gang. Grundet forskellige guerillagrupper havde baser oppe paa bjerget, blev det over en laengere periode bombet af militaeret - paa trods af at stoerstedelen af bjergets befolking var civilbefolkning.
Vi saa underjordiske huler, som folk plejede at gemme sig i naar de kunne hoere flyene komme, ruiner af huse, en kirke og en gammel skole.
Det var en meget absurd oplevelse at sidde i en idyllisk skov, hvor solen glimter ned igennem de lysegroenne blade og fuglene synger, og samtidig vide at det ikke er lang tid siden, at selv samme sted var et blodbad.

I denne weekend der lige er gaaet, har vi vaeret paa besoeg i et landsbysamfund, ikke saa langt fra Suchitoto, hvor vi fik tildelt vaertsfamilier vi skulle bo med i to doegn.
Det var alt i alt en meget positiv oplevelse, men samtidig ogsaa lidt af et kulturchok. Landsbyen bestod af ca. 94 familier og ca. 340 mennesker. Ideen var at vi skulle proeve det af, inden vi om to uger bliver sendt ud paa vores respektive voluntoerpositioner.
Familierne kunne kun snakke spansk, havde ikke adgang til rent drikkevand og naesten alle maendende arbejdede med landbrug og kvinderne gik derhjemme med boernene. Maden bestod primaert af tortillas, pupusas, boennemos eller stegte bananer, for det er hvad vi har stoerst tilgang til.

Det var egentlig fine nok forhold, men naar man kommer fra vores vestlige standarder, er det altid lidt svaert at saette sig paa et toilet, hvor kakalakkerne loeber frit rundt nede i, eller ligge sig til at sove, naar der loeber en mus langs loftet og man ligger paa et traebraet med et lagen paa.
Vi var alle ret udmattede og MEGET beskidte da vi kom hjem!

I landsbyen havde vi hjemmefra lavet nogle fremlaeggelser henvendt til henholdsvis teenagere og boern. I vores (Olli og Rikkes) gruppe havde vi seksualundervisning for nogle af de unge piger i landsbyen, hvor vi fortalte dem om praevention, seksuelle sygdomme, normer omkring sex i DK og delte historier med dem. Det gav rig anledning til en masse fnisen, men de var allesammen meget interesserede og det var en stoerre succes end vi havde turde haabe paa hjemmefra.

Vi har naturligvis oplevet mange hundrede flere ting, da hvert skridt vi tager er et nyt indtryk, men vi haaber dette har kunne give jer lidt indsigt i vores overordnede oplevelse og hvordan det er at vaere her.

Pas godt paa kolde Danmark fra os

Mange knus fra de to globetrottere

Olivia og Rikke