Profile
Blog
Photos
Videos
Så nærmer vi os det sidste blogindlæg for denne gang. Siden sidst har vi blandt andet været på en forgæves hvalhajsjagt i Donsol. Det vidste sig nemlig at der ikke var blevet set en hvalhaj de sidste 10 dage, og at bestanden var gået fra 480 til 86 på kun 3 år... En detalje vi gerne ville have vidst, inden vores 12 timers lange bustur dertil! Men det var nu ikke helt slemt, da vi nemlig også mødte Nikolaj fra vores gamle gymnasieklasse, som vi har rejst med lige siden. Fra Donsol tog vi til Boracay, som skulle have en rigtig lækker strand og masser af festglade mennesker. Stranden var et sandt paradis, med hvidt sand og krystalklart vand, men de festglade mennesker var der ikke mange af!
Da vi stod i Boracays lufthavn og skulle videre til Coron, fandt vi ud af at vi ikke havde købt en billet fra den lufthavn vi stod i, men fra Coron i stedet.. som om flybilletterne hernede ikke var dyre nok, så kostede den fejltagelse os lige 1000 kr. og et næsten misset fly fra Manila!! Men på trods af vores dumhed kom vi endelig frem til Coron, som er vores sidste stop på rejsen.
Her købte vi en Island-hopping bådtur, som sejlede rundt til 6 utroligt flotte strande, snorkling steder og søer. Rikke nåede dog kun rundt til to af stederne, før hun trådte på verdens farligste fisk, stenfisken, og måtte køres på hospitalet i stedet! Men vi lever begge endnu og har stadig alle lemmer i behold :)
Nu skal det her blogindlæg vidst også slutte, så vi kan komme ud og nyde de sidste da af vores fantastiske og uforglemmelige rejse! Vi glæder os til at se jer allesammen igen meget snart! :)
- comments
Lea Og vi glæder os til at se jer! :)