Kære Allesammen!

Så er vi nået til den sidste dag i Nepal, og er i fuld gang med at forberede os mentalt på den todøgnlange rejse til vores næste destination: Banaue, Filippinerne. Opholdet i Nepal har budt på udfordringer så vel som smukke oplevelser, og vi vil prøve at lade det positive fylde mest i vores erindringer på trods af lang tids sygdom. Vi føler os mætte og tilfredse af Nepal og er klar til noget helt nyt.

Siden Julies sidste opdatering har vi bevæget os videre fra Pokhara tilbage til Kathmandu og videre til Boudhanat, hvor vi nu befinder os. I Kathmandu tog Julie, Ingeborg, Johanne og jeg ud til børnehjemmet igen. Det var skønt at gense de dejlige børn og få et bedre indblik i deres hverdag. Vi så en typisk nepalesisk film med dem, hvor drengen Hira snakkede med på replikkerne. Jeg spurgte ham, om han havde set den mange gange, men det havde han ikke; "it's just because Nepali movies all the time same same"! Bagefter legede vi sangleje og lavede akrobatik i haven, så vi fik brugt alle vores armmuskler på at give svingture. Julie tog to dage på børnehjemmet og imens fik vi fire andre besøgt Kathmandus kulturelle centrum, Durbar Square, hvor massevis af hinduistiske templer ligger side om side med det tidligere kongepalads. En enkelt aften i Kathmandu blev det lige spændende nok, da en el-ledning faldt ned og startede en brand fire huse fra vores hotel, mens vi sad spredt rundt i byen på netcaféer og hotellet. Heldigvis viste militær, brandvæsen og politi sig overraskende effektive og fik hurtigt situationen under kontrol. Julie havde taget sin egen bærbare computer med på en café med WiFi, så hun skrev ufortrødent videre mens caféen blev mørklagt af strømafbrydelse og gaden fyldt med røg. Er det nødvendigt at skrive, at vi blev usigeligt lettede da hun dukkede op på hotellet med et smil på læben et par timere senere med ordene "det var fedt jeg havde strøm på min computer!"?

En anden dag i Kathmandu brugte vi fire timer på at få sendt en pakke til Danmark med vores samlede souvenirs-indkøb. Vi tog en taxi ud til hovedpostkontoret, hvor vi i afdelingen for international pakkepost kun fandt formularer på hindi og måtte give fortabt. Så gik vi hen til DHL, der er anbefalet i Lonely Planet for at være pålideligt, men der forlangte de over 1000 kr. for at sende en pakke på tre kilo. Så måtte vi tage endnu en taxi hen til et andet internationelt anerkendt eksportbureau, hvor prisen var en anelse lavere. Inden vi sagde ja tak, smuttede Julie og jeg lige ned og tjekkede prisen hos et mindre firma lige overfor, og der fandt vi til vores store glæde en hjælpsom herre, der kunne sende en pakke til Kastrup Lufthavn for ca. 35 kr. kiloet. - Tålmodighed betaler sig sommetider.

I forgårs ankom vi til Boudhanat, hvor vi chekkede ind på Shechen Guest House, som drives af et munkekloster. Desværre er de fleste munke på ferie i øjeblikket, så vi har ikke haft mulighed for at overvære undervisning eller ritualer. Til gengæld er her dejlig fredeligt, og her er den lækreste, reneste vegetarrestaurant vi har set i Nepal. Vi brugte eftermiddagen på at gå tre gange i urets retning rundt om stupaen, som traditionen foreskriver, og så satte vi os og mediterede ved den. Da jeg var på vej til at gå så jeg en nepalesisk dreng der kiggede mærkeligt på mig, holdt sig for munden, rystede på hovedet, vinkede og sagde "Julie?". Så forstod jeg, at han ikke bare var en af de mange, der gerne ville have et foto, men at han måtte være en bekendt af Julie fra sidste gang. Jeg kaldte på hende og pegede på ham, og SÅ blev hans øjne ellers store! "JULIE!" udbrød han og løb hen og gav hende et stort knus. Det var Rabindra, Julies ven fra sidste gang, som hun havde forsøgt at kontakte inden vi skulle herover, men han havde fortalt, at han var i Dubai. Det viste sig, at han havde fået en uventet måneds ferie og var taget tilbage til Nepal samme dag som vi var ankommet, men han havde glemt alt om at Julie også var her. Han bor ellers ikke i Boudanat, så det var helt tilfældigt at vi mødte ham. Han havde heldigvis tid til at følges med os resten af dagen og dagen efter. En munk og hans ven havde set os meditere fra en café med tagterrasse, og det fik dem til at vinke os op til sig. Vi gik alle seks derop og fik en fin snak med dem om forskelle og ligheder mellem øst og vest. I går tog Rabindra os med ud til et kloster uden for byen, der lå smukt på et bjerg med udsigt over hele Boudanat, Baktapur og Kathmandu. Klostret vi bor på ligger ti minutters hæsblæsende taxikørsel fra lufthavnen, så nu vil vi snuppe en sidste lækker vegetarfrokost inden vi tager ud og prøver kræfter med Kathmandu lufthavn. Sidst Julie fløj herfra kom hun og Gitte for sent til deres fly, fordi tavlen med afgangs- og boardingtider var i stykker, så denne gang vil vi være meget opmærksomme!

Vi ses, Danmark :-)

Hilsen fra de andre...

Knus Rie