Profile
Blog
Photos
Videos
Queenstown
23/12
Vi kom til Queenstown om eftermiddagen, tror kl var omkring 15.00 vi var udmattede efter en masse stop på vejen, først var det noget kaldet puzzleworld, en slags planetarium, ikke noget forbløffende, gik dog heller ikke ind men nød solen på en nærliggende græsplæne. Næste stop var activity range, hvor man blandt andet kunne skyde lerduer, salon rifler, golf, minigolf og mange andre aktiviteter, igen hyggede vi bare på endnu en nærliggende græsplæne, der var ikke noget helt vildt eller noget jeg ikke prøvet før. Sidste stop var en andet aktivitets center med bungee, hvor de fortæller om hvordan det begyndte, de gjorde virkelig meget for at promovere det. Selvom jeg var meget fristet, har jeg prøvet bungee før og ville hellere spare pengene til aktiviteter jeg ikke har prøvet før.
Efter vi har tjekket ind på hostellet Nomads (hvilket er utroligt godt, både YHA og Nomads vil jeg anbefale, hvis man vil bo på hostels, vil ikke anbefale Base det er kun fest og ingen søvn) Det var lille juleaften, men hernede føles det ikke rigtig som jul, ikke rigtig nogen julepynt eller butikker der overfalder en med juletilbud, det er utroligt afslappende hernede og der er ingen julestress. Vi valgte dog bare at lave lidt god mad og hygge, fik et par øl på stranden.
Stranden igen er utrolig lækker, den er omgivet af bjerge, vandet er krystal klart, vandet her er dog ikke varmt, men utroligt koldt, i Queenstown mødes man på stranden og får et par øl, kl 22.00 må man ikke drikke der mere og hvis man stadig er tørstig skal man gå på en bar, eller koster det 300 NZ dollars 1 NZ dollar er ca. 4,50 kr.
24/12
Det var virkelig underligt, folk var afslappede og nød tilværelsen, det virkede som en helt almindelig dag, hvor alle butikkerne havde åbent, vi hyggede os omkring i byen og sad på en resturant til frokost og fik thaimad, vi var 14 der havde aftalt vi holdte jul sammen, men den 25/12 for at følge den New Zealanske tradition.
Vores juleaftensdag, gik med at tilberede maden og handle ind, vi skulle jo have risàlamand til dessert den 25, så vi skulle lave risengrøden den 24.
Jeg havde lovet at stå for maden den 25/12 sammen med en der hed Rasmus og 2 danske piger Signe og Maja stod for desserten og vores svenske venner stod for Gløg.
Aftensmaden i dag den 24.stod ikke på den normale and og flæskesteg, vi var nede og få en burger, hos noget kaldet Fergburger, helt klart New Zealands bedste burger, og den kan anbefales. Inden man ankommer til Queenstown har man allerede hørt om det burger sted, og det er helt klart et besøg hver, kunne minde om Cock`S and Cows i kbh.
25/12
Jul
Den såkaldte boxing day, alle New Zealændere holder fri, tror der var en enkelt fish N` chips åben på stranden, ellers havde alle steder lukket, det er deres største helligdag hernede, alle folk var på stranden, drak vin og deltog i en masse aktiviteter, som fodbold, brydning, flip coin og en masse andet. Jeg var med til fodbold, vi spillede Skandinavien mod England, vi slog dem med 2 - 1 Hele min formiddag gik på stranden, vi havde det enormt hyggeligt.
Jeg gik skulle være på hostellet kl 17.00 og starte med at lave maden, sammen med Rasmus, Signe og Maja har aldrig lavet mad til 14 personer før. Så det skulle blive en god udfordring, vi havde planglagt at lave and eller flæskesteg, men det var utroligt svært da vi ikke havde nogen ovn, derfor blev det til mørbradsbøffer, kartofler, brunekartofler, brunsovs, salat og til dessert risálamande. Vi startede med at skrælle kartofler, der tog en evighed, vi havde heller ikke de skrapeste kartoffel skrællere til hjælp. Vi havde aftalt at alle skulle være der kl 19.00 til maden. Kødet var det mørreste kød jeg længe har fået, det var virkeligt lækkert. Maden vil jeg også sige var helt i særklasse, alle nød det og vi havde købt 10 flasker vin til at nyde maden med.
Klokken 21.00 må man ikke indtage alkohol mere på hostellet og derfor gik turen til stranden, hvor vi festede og der var virkelig gang i den, alle New Zealandere var på stranden eller i byen, utrolig fed aften.
- comments
Søren Hej Rene God jul og jeg håber at du er kommet godt ind i det nye år også. Det er utroeligt spændende at læse om din rundrejse, jeg sidder og tænker tilbage på den gang jeg selv var der nede, og får helt lyst til at tage afsted igen. God videre tur.