South America 10/08: Efter en noget urolig nat i Vejle stod vi alle op kl. ca. 04 og kom næsten lydløst igang med den indre to-do liste. Ingen syntes at være i tvivl om hvad der skulle ordnes og gøres. Far ristede brød så der duftede af vaskeægte Vejle morgen og mor snakkede meget sagte med hundene. Vi var effektive og fik pakket alt uden at det lignede en mindre ekspedition. Farmor og farfar var der på pletten kl 04.45, for at samle os op. Luften var dejlig lun og stemningen god, selvom søvn allerede var en mangelvare. Vi kørte afsted igennem den tidlige morgen og det blev efterhånden lyst. Billund lå i rødlige morgen strøj og lignede en meget eksotisk oase. Der var en hel del trafik derude. Chartergæster! De havde sjovt nok mere bagage end os (efter min mening). Check in var klaret hjemme fra så vi kunne roligt gå til skranken blot for at aflevere kufferterne. Det gik let, og vi var ligeledes heldige med et minimum af kø ved Security. Vi vinkede på gensyn til de to morgenfriske bedsteforældre og så var vi off. Morgenmaden kom i form af en lille yoghurt og så ellers boarding i fin tid på den lille fokker-flyver. Et lille men hurtigt fly som tog os den lille smuttur til Paris.

En flot landing efterfulgt af en lille bustur fra lufthavnens underafdeling G til terminal 2. Her kom vi så ud til afdelingen for de tunge drenge! Overseas maskinerne! Airbus A380 osv. Vi beundrede de enorme kæmper på vej ud til vores gate i yderarmen af terminal 2E, M. Vi skulle også med en af de store. En 777-300 med plads til knap 500 mand. Vi boardede til tiden og fik vores pre-bookede luksus-economy pladser lige over jet-motoren. Her sad vi fortræffeligt og havde fin benplads.

Vi boardede god nok til tiden, men efter lidt tid kom der pludselig et par eftertænksomme teknikere i gule veste ind på gangene. Tekniske problemer! Suk! Vi ventede... En time gik og vi fik kun af vide at der var noget teknisk med brandalarmen som ikke var iorden. Det blev løst og vi kom ud til startbanen, i vente position. Vi ventede... Endnu engang problemer og derfor retur i pit. Vi ventede... En time gik, snart to... Vi var utålmodige da 3 ekstra timer på vores flade ikke var verdens bedste forberedelse til efterfølgende 11 timer i samme stilling. Næsten 4 timer senere lykkedes det! Problem solved, og vi kom afsted og lettede med flot udsigt til Paris og Eiffel tårnet fra den store maskine. Det var en lækker følelse! På vej mod et nyt kontinent.

Vi havde fløjet ca halvanden time da der var varm frokost. Rigtig fin mad må man sige. To muligheder, hvoraf vi så kun havde én reel da de nåede til os. Typisk! Men maden var virkelig god. Selvom vores smagsløg i højden kun virker 60%, så smagte det af noget. Kylling, kartofler og grønt. Selvfølgelig med brød smør og en kage. Vigtigst af alt var den camembert trekant som også lå på bakken - ifølge mor! Dagens højdepunkt - ikke mindst fordi hun var selvskrevet til at få min også.

Mor og far fik sig en gin-Lemon og vin til maden. De var godt kørende og mor havde fået en af mine brillante piller. Så det resulterede i at da mor og jeg startede på en ægte mor-film fik hun sig en ordentlig morfar. Jeg sov også lidt. Højest en time. Desværre. Men derefter så jeg så film. Fik ondt i måsen. Gik en tur. Drank noget vand. Gik endnu en tur. Så endnu en film...

Til sidst var der kun få timer tilbage. Der var stadig kun vand at se. Det havde der været i ca 7 timer. Hav, hav og atter hav... Endelig kom kysten. Officielt fløj vi over det sydamerikanske kontinent! Her var øde, bakket, takket og flot. Solen var på vej ned og himlen tegnede snart de flotteste farver på horisonten. Vi så det hele. Vinden kombineret med det støvede og tørre landskab blæste de flottese farver op i solen skær. Det vidnede om et meget goldt land. 10 min efter var det væk og der blev mørkt.

Ca. halvanden time før touch Down fik vi lidt mad. Og derefter kunne vi såsmåt begynde at se lys fra små byer under os. 30 min før landing havde vi stadig ikke tabt højde men alligevel kunne vi se byen. Sao Paulo! En kæmpe mæssig lysende klat. Fyldt med lys, støv og smog. 20 min før landing begyndte vi nedstigningen. Det var åbenbart fint vejr til en hurtig descending. 15 min tog det at flyve fra udkanten til næsten midten af byen! Holy s***. Ikke engang Hong Kong er så stor. Vi landende næsten mellem højhusene. Sådan føltes det i hvert fald. Tværs over boldbaner og 6 sporede veje, ja næsten ned mellem skyskraberne.

Fin landing og endelig fremme! Vi havde immigrations papirerne klar og mor og far havde deres dyne jakker på (man kan jo aldrig vide!). Klar til at modtage Sau Paulo. Vi kom let ud af flyet. Vi sad jo så også stort set ved døren. Immigration gik let som en leg og ingen kø. Vi mødte en dansk forretningsmand på vejen som vi lige sludrede kort med. Mor og far skulle jo lige blære sig med deres søn!

Bagagen kom op fra båndet lige som vi kom derhen! God timing! Så alt i alt tog det ikke engang en time fra vi kom ud af flyet til vi officielt var i Brasilien. I ankomsthallen fandt vi hurtigt vores lille visne og generte chauffør. Han kunne ikke et klap engelsk men han havde stavet mit navn rigtigt så vi smuttede med ham og han viste vej med nervøse fagter. Han førte os op til et kæmpe p-hus og bilen som skulle tage os ind til byen. Alt klappede og han kendte selvfølgelig vejen. Næsten ingen trafik og dejlig sikker kørsel. Vi kom til Ipirangha distriktet kl ca 21 Brasiliansk tid og fandt hotellet i et lidt fattigt og beskidt kvarter. Hotellet var fint og rent men udenfor var det en anden situation. Tiggere og skraldere som dog heldigvis ikke var pågående. Vi fik hurtigt vores værelser på 8. etage. Med aircon og wifi. Ja vi er vel turister!! Derpå et hurtigt tøjskifte og så i en taxi til Anhembi Park for at mødes med Thomas inden sengetid. Der var vi kl ca 22 og fandt her hurtigt Thomas og to andre danske deltagere ved WorldSkills. De fik pizzaer og cola og jeg fik en zero. Mor og far fik kaffe. Her sad vi og snakkede og jeg så Thomas' værelse, inden vi alle skulle i seng. Thomas først og så var vi ellers også på vej hjem i en taxi til Normandie design hotel hvor der ventede en dyne og lidt ro. Godnat! :-)