Profile
Blog
Photos
Videos
South America 16/8: En dejlig morgen i Sao Paulo. Vi sov længe! Meget længe. Morgenmaden var helt i top! Både havregryn og cia frø. Det var virkelig rart. Jeg havde formiddagen for mig selv, og brugte den på at gå en tur nede i Ibirapuera park. Efter løbeturen igår havde jeg besluttet at gå en tur med kameraet og fange de mange spændende ting som parken huser. Jeg fandt let derned, og så lidt af hvert på vejen. Både kæmpe villaer med 3 meter høje mure og strømhegn, kaffeplanter og sommerfugle. Nede i parken var der dejligt lunt her kl 10. Det kinesiske WorldSkills team var der også. De tog billeder af hinanden på rigtig kineser manér. Jeg tog også billeder. Mange billeder. Men ikke så mange som kineserne (smiley med glorie)! Det vrimlede jo med liv. Sommerfugle, blomster, gribbe, gæs, ænder og kæmpe fisk. Jeg må næsten have lignet en kineser som jeg hoppede rundt der. Jeg brugte en god time dernede inden jeg gik retur til Oscar Freire for at finde lidt spændende til ganen. Der lå et rigtig fint supermarked på hjemvejen. Tror det må være det brasilianske svar på Føtex food. Her fik jeg en protein juice med passions frugt og en bøtte pistacienødder. Det tog jeg så med op på altanen på hoteller og nød solen og vinden.
Nogle timer efter kom far og mor tilbage. De havde også været på tur. Vi fandt sammen noget frokost på et fint sted i den anden ende af Oscar Freire. Lakse mousse til far og jeg og så Cæsar salat til mor. Vi shoppede også lidt. Havaianas og nike sager. Her er butikkerne nemlig virkelig lækre. Kl 16.15 skulle vi afsted igen til Domen ved Ibirapuera park. Afslutningsceremonien ventede. Vi kom i god tid men folk var alligevel mødt op i hobetal allerede. Der var et værre virvar af deltagere, gæster og gøjlere. Vi kom til at sidde med de andre danskere, og der var godt gang i hallen allerede. Folk hujede og klappede af deres respektive deltagere og andre prøvede forgæves at starte en bølge. Det hele var selvfølgelig forsinket. Ca en time, igen igen. Og da det så begyndte var det virkelig rodet! Så rodet at vi nærmest ikke fattede hvad der foregik. Resultaterne kom i en lind strøm og der blev uddelt et hav af medaljer. Vi forstod ikke engang hvor Thomas var i det hele. Det tog en evighed. Kun afbrudt kort af en omgang brasiliansk klim bim musik. Det varede længe det hele. Og en tidlig start udgjorde desværre ikke en tidligt afslutning. Først kl 21 kunne vi komme ud og her samledes SkillsDK med danskerne for at uddele medal of excellense. Thomas fik selvfølgelig en! Hvem ellers?! Det betød at han tilhørte verdens bedste 3. del. Han endte som nr 8 i konkurrencen og vi var alle meget stolte.
Efter chancen tog vi med Hanne og Pia ud at spise. Italiensk i en anden del af den rige afdeling af Sao Paulo. Dommerne Henrik og Casper joinede os, og vi skålede i Caipirinhas så de alle blev godt besofne. Stort set ingen vand til maden og så vin. Gooood kombi. Mor var godt kørende og dommerne ligeså, så vi lignede en flok fulde teenagere da vi spankulerede hjemad. Jeg gik direkte i seng. Var halv dårlig så søvn måtte der til.
- comments
aase rørvang Uhaaaaa da ,hvis godt man ikke var der,med al den vin og andet drikkelse---meeeen alligevel,ville gerne ha deltaget