Profile
Blog
Photos
Videos
Hvor er jeg dog træt af, at så mange vietnamesere lover guld og grønne skove og så tager de alligevel røven på én =/ Måske burde jeg have vændet mig til det efterhånden, men prøver bare at stole på folk og det duer jo heller ikke at være spektisk over for alle man møder.
Natbussen var igen et problem. Selvom jeg havde betalt lidt ekstra for at få en lille opgradering, var bussen værre end den til Sapa og stoppede hele tiden fordi den ikke kunne skifte gear. Jeg mener, hvad er det for noget bras?! Ankom 3 timer for sent til Hué og så var min sovepose forsvundet fra baggagerummet under bussen. Det kunne da ikke rage fyren på buskontoret mindre! Og nogle af de andre for den sags skyld. Meget irritende, og især når man har sovet dårligt i forvejen =/
Men, men, men. Det skal ikke alt sammen være brok. Det er livet for kort til! Jeg allierede mig med franske Noemi og vi udforskede Hué sammen, på cykel. Citadellet var kæmpe stort og vi brugte flere timer på bare at underføre hver en lille afkrog af de mange templer, huse og ruiner =) Om aftenen ville vi se noget af byens festival, men af en eller anden uforklarlig grund, lukker musik og lysshow ned og folk går hjem før klokken har rundet 22.30. Den ville altså ikke gå i Danmark! Men igen - det er Vietnam! Det er forklaring på alt ;)
Dagen efter lejede Noemi, jeg og spanske David to motorcykler (jeg har forresten kørt rundt på motorcykel i Hanoi den sidste måneds tid ;) ) og kørte først ud og så et kæmpe gravkomplekt og derefter til stranden. Gravkomplekset var bygget til en tidligere konge i 1800-tallet. Igen var der utallige ruiner og gamle bygninger, der skulle udfordres ;) Den bedste griner var dog da Noemi og jeg klædte os ud for dronninger fra 1800-tallet og fik taget nogle NICE billeder :P
Hué var hyggelig, men i dag er jeg taget videre til Hoi An, da jeg kun har en lille uge inden jeg starter på det nye arbejde i Saigon. Jeg ELSKER Hoi An allerede! Det er bare sådan en rar, lille, charmerende by =) Folk er venlige, byen flot, vejret brandvarmt med en frisk søbrise så det er helt perfekt =) Desuden er jeg her alene, så har ingen andre at skulle tage hensyn til. Det er faktisk meget rart at nyde mit eget selvskab lidt og at kunne gøre hvad jeg vil, når jeg vil. Men det er ikke noget jeg vil gøre hele turen igennem, det ville blive for ensomt i længden. På eventyr i Hoi An blev jeg bl.a. kapret af to lokale kvinder, som ville sejle mig rundt i deres lille båd. Så det fik de lov til =) Mod et lille beløb selvfølgelig. Bagefter blev jeg kapret af en anden kvinde, hvis veninder kørte en lille skønhedsklinik - hentydning?! Her prøvede jeg den der teknik med at fjerne hår med en tråd som man ruller mellem fingrene på en bestemt måde. Det var en meget mærkelig oplevelse, som både kildere og gjorde mega nas, da hårdene jo rives ud ved roden ;) Så har man prøvet dét med! I morgen skal jeg hente mine 4 skræddersyede kjoler og desuden og at dykke! Det bliver toppen =D
- comments
Erik Dejligt at læse at du har det fedt på dit besøg i de sydligere byer. Det var rigtig fedt at besøge dig og se dit arbejde mm, også selvom du nu er på vej til noget andet i Saigon. Ja du tog sgu fusen på os med at køre motorcykel i trafikmylderet i Hanoi, men det gik jo fint også med din mor bagpå :-) God tur videre sydover.
Karl og Marian Hej Astrid! Hvor er du bare sej og sikke meget du oplever! Vi glæder os til at se flere billeder! Fortsat god tur - glæder os allerede til at høre mere! Knus Karl og Marian