Hej! Nyt kontinent, ny drink. Jeps, piña colada findes her i spandevis! YndlingsdrinkEN. Jeg har selvfoelgelig ikke haft chancen for at drikke nogen endnu da jeg som saedvanligvis er paa antibiotika.. Grund foelger. Foerst bliver jeg lige noed til at skrive lidt om:

Verdens VAERSTE jetlag!!

Vi skulle altsaa faa 12 timer til at gaa i Los Angeles lufthavn. Det gik kedeligt. Vi fandt en dejlig sofa og laeste. Det var kedeligt. Det er ogsaa kedeligt at skrive om saa gider ikke skrive mere om det.
I natflyet til Guatemala sov vi ikke. Vi havde jo sovet paa sofaen hele dagen. Saa vi var mere end traette da vi ankom til Antigua kl. 7 om morgenen. Det er ellers en vidunderlig og charmerende by med hunde paa taget. Og vidunderlig mad og vidunderlig salsa (baade den ene og den anden slags).




Vi kunne bare ikke holde oejnene aabne den dag. Timerne sneglede sig afsted. Maatte sove.,. Bare.. en lillebitte eftermiddagslur.. ZzzZzz.. Vi sov i 5 timer!! ¿Tror I vi kunne falde i soevn om aftenen? Neii. Og saadan fortsatte det ellers de efterfoelgende 3 dage. Jetlag er lavet af sure sokker med oev paa! Don´t do it!

¿¿Hvor er den lava i har solgt os??
Naeste dag tog vi paa tur op paa vulkanen Pacaya. De havde jo fortalt os at vi skulle op paa toppen og gaa langs aegte lava og riste skumfiduser over samme og den fik ellers ikke for lidt. Vi glaedede os som smaa boern og havde koebt ekstra marshmallows til at tage med. Og vi gik og vi gik. Da guiden endelig stoppede var der ikke synet af lava nogen steder. Han forklarede at det altsaa er to aar siden at et udbrud havde stoppet den sikre flydende lavastroem. Det havde de bare lige glemt at fortaelle os. Vi var SAA skuffede og naer graadens rand da vi satte os til at riste skumfiduser over varme sten. PST! Varme sten!! Hvad er det for noget at diske op med i forhold til flydende lava. Operatoeren skrev til os, som svar paa klage, at de beklager mange gange og at de nok skal overveje at aendre i turbeskrivelsen. Det eneste sjove var den underjordiske sauna som guiden viste os. Men det var tilgengaeld ogsaa ret sjovt.

Hvem er hende dér "Maya"
Saa var vi faerdige med Guatemala og allerede videre til Honduras. Her ligger der masser af Maya-ruiner. Meget spaendende. Jeg gik i klasse med Maya i 1. klasse. Da vi ankom til byen Copán fik vi os endelig en dejlig nats soevn i en dejlig bloed seng. Faktisk har central amerika de bloedeste og dejligste senge I kunne droemme om. Og det slaar aldrig fejl. Det er vaerd at huske paa naar naeste rejsemaal skal vaelges!



Det var meget specielt at gaa rundt i en saa gammel by, fra aar 500. Vi kunne ikke lade vaere med at vaere helt stille mens vi gik rundt og kiggede. Vi slog ogsaa et smut forbi deres sauna. Den var selvfoelgelig ikke hvad den havde vaeret, men stadig ret... firkantet. Og stenet.
Mellem traeerne sad vilde ara papegoejer'er og skraalede. Det gav en god maya-stemning.



Vi kom helt taet paa de flotte papegoejer ved en papegoejepark der ogsaa ligger i copan. Hver gang de truede fugle udklaegger aeg, slipper de ungerne ud i naturen. God park! Martin fik en af hver slags papegoeje paa armen. Hans papegoeje ae'de ham paa hovedet. Han kunne sagtens. Jon, en amerikansk gut, var knapt saa chik. Hans papegoeje begyndte at klippe hul i hans dyre t-shirt med naebbet, imens hans kaereste fumlede med kameraet. Ja, det kan jo ske naar man ikke har fugletaekke.

Vi fik vores øde ø!
Hvis jeg boede paa de her øde øer havde jeg ikke behøvet tre ting. De var helt perfekte. 15 smaa dejlige øer. Med en helt unik art rosa boa og helt unikke sorte leguaner der ikke lever andre steder i verden. ø'erne er beskyttet af Honduras regering fordi der er et stort koralrev rundt omkring.



Vi boede hos en familie der boede paa deres egen ø der hed Chachauate 2. Vi kan stadigvaek ikke et ord paa spansk, men vi havde det rigtigt hyggeligt i de to dage vi var der. Vi havde nogle fantastiske dyk i det klareste og mest tyrkise vand man kan forestille sig og saa boede der sjaeldne leguaner paa vores tag. Elektricitet var der ikke noget af. De samlede regnvand til at skylle ud i toilettet med. Det var dejligt at bo lidt primitivt for en gangs skyld, med al den Wi-fi der er over det hele!



Jade Seahorse paa Utila
Utila er en stoerre ø der ogsaa ligger i det caribiske hav. Her boede vi i ovenstaaende eventyrland, som da ogsaa er blevet kaaret til verdens mest.. Ja, alt muligt maerkeligt. Det var virkelig maerkeligt! Virkelig udsmykket og pyntet. Ligesom at traede ind i et eventyrland.
Jeg fik mig ogsaa en betaendt visdomstand paa Utila. Godt at der var en laege til stede. Eller.. Han dukkede i hvert fald op paa klinikken efter vi havde ventet i 4 timer. Men ingen brok! Jeg fik mig noget antibiotika og noget andet goejl til endnu en koral-hudafskrabning paa knaeet. En lille side ting. Det er tredje gang jeg er hos laegen paa denne rejse. Martins medicinpose kan snart ikke rumme mere medicin. Det der rejse-noget er vist ikke saa godt for mig.



Paa øen moedte vi Will og Clare, et engelsk par, som vi hang ud med en del. De viste os deres yndlings restaurant hvor eagle-rokken Stevie (det var bare noget de kaldte ham) kom forbi hver aften og plaskede i vandoverfladen med sine.... flade... rokke finner.



Sammen med Will og Clare tog vi ud paa en snorkletur i haabet om at moede en lille hvalhaj eller to. Verdens stoerste og mest fredelige fisk. Det er hvalhajs-saeson i oejeblikket og chancerne for at se en var ret god.

Boelgerne var ret store ude paa 'søen', saa vi fik selvfølgelig alle sammen en ordenlig omgang søsyge. Jeg er jo født paa en ø og har sømandsblod i aarene, saa der skal trods alt en del til før jeg laegger mig, men den her tur var lige draaben. Bedst som det var varmest paa dagen og boelgen var hoejest gik moteren i staa. Og ville ikke starte igen. Det var bare fede tider manner! I det mindste havde vi cola. Da vi havde brugt al tiden paa at drive rundt, kom der en baad og hentede os. Vi saa ikke skyggen af hvalhaj. Eller delfin eller mantaray eller andet godt fra havet. Men vi saa masser af vand og tang! :D Vi fik ikke engang snorklet. De bedste 60 dollars hver vi nogensinde har spenderet.



Nicaragua for de hurtige
Vi susede fra Utila til hovedstaden med verdens svaereste navn: Tegucigalpa, hvor vi overnattede og saa susede vi videre forbi San Juan del Sur over til Granada i Nicaragua. Her er vejen fyldt med dybe huller fyldt med ulaekkert skrald, gammel regnvand og sikkert ogsaa en masse smittebaerende parasitter. Det er lidt svaert for mig at kigge hvor jeg gaar imens jeg kigger paa bykort. Og vupti! Min hoejre fod var pludselig placeret i det ulaekre skraldehul. Hvilket sikkert var aarsagen til at jeg igen (igen!) fik et betaendt saar paa lilletaaen. Det er saa haardt at vaere turist.



Granada lignede Antigua, bare lidt stoerre. Og billigere! For to dages kost og en nats logi matte vi i alt slippe en smaa 150 kr. Backpackeres paradis. Men vi er aabenbart ikke rigtige backpackere, for naeste dag skyndte vi os videre til vores maal. Costa Rica. Den gyldne kyst. Aaaah. Naeste blog indlaeg bliver fyldt med caribiske rytmer og smaa havskildpadder.
Hold jer muntre saa laenge! Kys og kram fra flashpackerparret!