Profile
Blog
Photos
Videos
Saa gik der alligevel naesten en hel maaned foer det naeste blog-indlaeg. Vi beklager. Men det er nu altsaa noget nemmere at skrive, naar der er noget at skrive om :)
Weekenderne, har vi den sidste maaneds tid brugt paa at faa set lidt af det nordlige Queensland, saerligt oppe omkring Cairns, hvor vi har taget bilen og overnattet paa diverse restepladser. En resteplads lyder maaske ikke saerlig indbydende, men her Down Under er langt de fleste restepladser udstyret med gratis grill, gode toiletter, og er naesten altid belligende lige ved siden af, eller meget taet paa, en lille flod eller baek. Saa man er omringet af smuk natur, og kan faa sig en dukkert naar man har brug for at koele lidt af! Det har vaeret rigtig godt at komme ud og faa afproevet bilen og vores rejse/camping-udstyr. Man finder hurtigt ud af hvad man mangler, og ogsaa hvad man egentlig ikke rigtig har brug for. Saa vi foeler os efterhaanden godt forberedt paa at skulle koere hele vejen ned ad oestkysten, naar den tid kommer :)
Udover bare at overnatte paa restepladser i weekenderne, har vi ogsaa faaet oplevet/set en masse af hvad den Australske natur har at byde paa her i det nordlige Queensland (billeder af alle stederne vil vaere at se i fotoalbummet til dette blogindlaeg):
Vi har vaeret ved Josephine Falls, hvor det desvaerre var halvmoerkt da vi ankom, saa det blev et hurtigt, men stadig smukt, visit.
Vi har selvfoelgelig vaeret i selve Cairns by et par gange, den foerste gang snusede vi rundt paa "Esplanaden", som er en gade langs havet/havnen, hvor der er en masse butikker og restauranter (dog uden at koebe noget!). Ogsaa Cairns vel nok stoerste varemaerke; Den kunstige lagune, som er en kaempe stor og laekker gratis swimmingpool, ligger paa et stort groent omraade lige ved siden af Esplanaden. Saa den fik vi naturligvis ogsaa lige afproevet ;) Anden gang vi var i Cairns, moedtes vi med Sines veninde fra handelsskolen; Fie, som har vaeret i Australien i et aar og et par maaneder. Det var lidt en sjov oplevelse at moedes med nogen derhjemmefra, paa den anden side af jorden! Fie har vaeret i Cairns i et godt stykke tid, saa hun viste os lidt af byen, og gav os nogle gode raad. Udover det, har vi i Cairns koebt stoerstedelen af det campinggrej vi har fundet ud af vi manglede.
Babinda Boulders er et andet, rigtig smukt sted vi har vaeret. Det er et omraade med nogle unaturligt store sten langs en flod, med en naturlig swimmingpool. Her overnattede vi ogsaa en enkelt nat :)
Paronella park, var ogsaa en rigtig god, og smuk oplevelse. Stedet er i bund og grund en gammel have/ejendom, som blev bygget af en spansk immigrant i foerste halvdel af 1900-tallet. Stedet blev paa et tidspunkt forladt, men senere genopdaget, og er nu gjort til en af Queenslands stoerste turistattraktioner. Baade pga. den smukke natur, men hovedsageligt pga. hele historien omkring stedet, og manden som skabte det. Historien er lidt for lang til at skrive her, men vi er sikre paa at en simpel soegning efter: "Paronella Park" paa Google vil grave historien frem.
Kuranda, en by nordvest for Cairns, som ligger midt i regnskoven fik vi ogsaa besoegt. Her tog vi en tur i "Birdworld", som er et sted hvor fugle flyver frit rundt, og hvis du er heldig/uheldig(Det kommer vist lidt an paa hvordan man har det med fugle), kan det vaere de lander paa din skulder :) I Kuranda tog vi ogsaa i Koalapark. Her saa vi Koalaer(aabenlyst), wombat's, slanger, og fik lov til at gaa rundt iblandt kaenguruer og Walabees. Sjov oplevelse!
Barron Falls, var et super super smukt vandfald, taet paa Kuranda, og nok det mest imponerende af de vandfald vi endnu har set.
Murray Falls, er det vandfald som er taettest paa Tully, da det tager lidt under en time at komme til. Det er rigtig smukt, og der er ogsaa rigtig gode muligheder for at bade her!
Udover disse steder, har vi ogsaa vaeret ude og se en del af strandende i omraadet; Kurrimine Beach, Tully Heads, Hull Heads og Etty Bay. Strandene er super skoenne. Der er dog en bagdel ved dem. Naar man vil svoemme, snorkle eller lignende, skal man goere det inden for strandens "stingernet", som er noget der ligner 100x100m. Dette skyldes dyrelivet hernede, som bestemt ikke er lige saa harmloest som derhjemme. Man skal tage sig i agt for potentielt livsfarlige dyr som saltvandskrokodiller, Box Jellyfish, Irukandji, hajer osv.. Derfor er det desvaerre ikke blevet til noget snorkling endnu, og heller ikke dykning, da det er 20x dyrere her end det var i Thailand. Saa vi venter til vi finder det HELT rigtige sted at dykke! :)
Udover at vi har faaet set noget af den fantastiske natur hernede, er der ikke det store at fortaelle. Christian (Jeg skifter lige over, og omtaler mig selv i 1. person for en stund) har efterhaanden erkendt at det ikke bliver til noget job lige nu. Jeg har vaeret rundt paa en masse forskellige farme i omraadet, men svaret er stort set det samme alle steder: "Der er ikke nok bananer i oejeblikket, og vi bliver noedt til at fyre folk, foer vi overhovedet kan begynde at taenke paa at ansaette nye backpackere". Baade Garry og Matthew har desuden fortalt, at vi stort set ikke kunne have vaeret mere uheldige med timingen af vores ankomst. Regntiden skulle vaere begyndt sammen med sommeren ca. samme tid som vi ankom, men den er endnu ikke startet! Saa pga. manglen paa regn vokser bananerne ikke som de egentlig skulle. Det er lidt traels, da vi begge skulle have sparet penge sammen til vores videre faerd i de maaneder vi har her, men jeg tror at vi bare skal vaere glade for at Sine har et job! og haabe paa at der ogsaa er et job til mig, naar vi kommer tilbage fra Sydney i Januar!
Sine goer det ioevrigt rigtig godt paa arbejdet, og har faaet at vide, at saafremt der er nok bananer naar vi kommer tilbage, skal hun nok faa sit job igen hvis hun vil :)
Og saa er det jo ogsaa blevet jul! Hold da op hvor er det underligt naar man render rundt i shorts og t-shirt med solskin og 30 grader eller varmere hver dag. Men vi maa sige at butikkerne goer deres for at faa folk i julestemning. De er lige saa skoere som hjemme i Danmark ;) Saa det hjaelper lidt paa julestemningen, men det er stadig rigtig underligt naar vejret ikke foelger med :)
Vi vil til at slutte af her, og oenske jer alle sammen derhjemme en god jul! Vi taenker paa jer, og haaber i har det godt :)
- comments
Peter Super. Godt at høre fra jer. Det er noget lo.. det med det manglende arbejde. Men sådan er det nu bare en gang. Godt at Sine har et :-) KH, knus og mange tanker fra Skælskør
Jenny Dejligt endelig at høre fra jer. Jeg synes jo I oplever en hel del, men træls er det da, at der ikke er arbejde til jer begge, og dagene kan vel blive lidt lange for dig Christian, men jeg gætter, at du leger hjemmegående husfar. - - Rart for de andre! Kærlig hilsen fra os i Nordborg. Knus til jer begge.
Hanne Hej I to. Atter en masse superflotte billeder, og spændende læsning, herligt :) Du er godt nok sej Sine, jeg kan godt forstå du glæder dig til juleferie i næste uge. Mange hilsener til jer begge fra Sydfyn.