Hej blog

Vi tog frs St George igennem Zion Ca youn, på vej over til Bruce Canyoun. Vi holdte bilen ved en by lige udenfor Zion Vanyon, da vi tog en shuttle bus ind i nationalparken, hvor vi gik en tur. På turen gik vi op af en flot sti kaldet Angels Landing, en sti som var så stejl og smal, at min mor og søster ikke tog det sidste stykke. Efter at have gået et par timer op gennem skov, op af trapper og igennem klippehuler, kom vi op til en stor åben plads med bænke og toiletter, stod pigerne af turen, grundet højdeskrærk. Hverken mig elelr far plejer at mærke synderligt til vores højdeskræk, jeg har for eksempel aldrig før prøvet at blive bange, så jeg ikke kan nyde udsigten, før nu. Stien var ved de smalleste stykker en meter bred, og nogle enkelte stykker af dem uden rækværk at klamre sig til. Det var der dog klart det meste af turen, så vi kom begge sikkert frem og tilbage, far prævede lidt mere end mig, forstået på den måde, at han lige skulle ud og dingle med fødderne, og mærke de 2 kilometer høje 90 grader klippevæg under ham. Det skulle jeg ikke nyde noget af.
Vi kørte videre til bryce, hvor vi ankom sen eftermiddag, hvor vi spillede bordtennis ved et fælles bordtennisbord, samt nød vores egen bålplads, hvorfra vi lavede bål og snakkede ved, og kiggede på stjernerne.

Næste morgen var der dårligt vejr, så vi kørte ind i Bryce Canyon National Park og ud igen, og kiggede ved nogle udkigsposter på vejen. Istedet brugte vi tid på lektier og på at bruge campingpladsen, som ikke havde internet, hvilket vi stressede lidt over. Det samme kan siges om dagen efter, bortset fra, at om eftermiddagen, var der nogenlunde godt vejr. Derfor tog jeg mig en klatre tur op af bakken i vores baghave på en time, op og ned igen. Det var hyggeligt.

Næste dag var vejret godt, så derfor tog vi ud for at vandre, og kiggede på de flotte hoodoos, endda i direkte solskin. Vi hik nede imellem de forskellige hoodoos, hvilket blev en tir på et par timer, med smukke syn af sjove, afslebne klipper, og med en sti som både gik ved siden af samt igennem klippevægge. Før vi tog hjem fra turen, handlede vi lidt ind. Udenfor tankshoppen som vi handlede ind, da det var byens eneste butik som havde andet en sprut, stod der et klaver, hvilket jeg spillede på, i den halve time som mine forældre handlede ind i. Da vi kom hjem nød vi endnu en aften ved at lave bål og kigge på stjerner.

Næste dag kørte vi til Monument Valley, med et stop over den kolosale dæmning ved Colorado riiver. Herfra kørte vi igennem Arizona, op igen og over til den Utah igen, inden vi kom til Monument Valley, som lå lige på den anden side af grænsen mellem de to stater. Vi boede lige ledes Arizone, men Monument Valley ligger i Utah. I kørte rundt og kiggede på dem majestætiske klipper, og så en John Wayne film om aftenen.

Næste dag kærte imellem de store klipper, og på de selvsamme stier, som John Wayne og Co. Red rumdt på i filmen. Vi kørte i et par timer nede i dalen, inden vi kørte til Grand Canyon, hvor vi boede lige udtil Kløften. Vi er desværre endnu ikke så imponerede som mange er over kløften. Den dag tog vi en Shuttle bus rundt i området, besøgte det geoloiske museum af Grand Canyon, og så en film om stedet. Vi så solen stå ned ved Grand Canoyn, og for ikke at gøre dagen endnu bedre, så spillede vi kort om aftenen, hvor jeg vandt det hele. Yeah!!
-Rasmusthecool