Profile
Blog
Photos
Videos
Så ankom vi til vores sidste destination i Vietnam.
Efter en bustur på 9 timer ankom vi til vores hotel i Ho Chi Minh City - Saigon.
Her havde vi valgt at tage vores tre sidste overnatninger inden vi skulle videre til Cambodia.
Da vi ankom omkring klokken 17, blev vi vist op til et værelse som absolut var i god stand. Det måtte siges at være en smule over vores standard, men vi nød det. Herefter tog vi et bad og bevægede os ud i byen for at finde os noget aftensmad. Her opdagede vi, at hvis vi havde syntes at trafikken var farlig i Hanoi, så havde vi tydeligvis ikke været i Ho Chi Minh City. Ikke engang fortovet er et sikkert sted at gå. Hvis knallerterne synes, at der er for lang kø på vejen bevæger de sig tværs over fortovet. Man har beregnet at der er cirka 5,2 mio. knallerter i denne by og det føles som om vi så dem alle på en dag- men mon dog! :)
Herefter tog vi tilbage til hotellet og gik tidligt i seng, så vi kunne opleve byen dagen efter.
Da vi vågnede mandag morgen gik vi ned for at få noget morgenmad og bevægede os derefter ud på den helt store sightseeingtur :)
Nogle af de attraktioner vi så var War Remnants Museum, Notre Dame Katedralen, den store postcentral, operaen, markedet og flere til.
I Ho Chi Minh City er der også mange fine parker. Her fandt vi en park som vi tilgav helt særlig værdi, nemlig 23. september parken (Rasmus' fødselsdag).
Dagen gik utrolig hurtigt og pludselig faldt mørket over byen. Her mærkede vi tydeligt at vi befandt os i en storby. Med høje bygninger, farverig belysning over alt og utrolig mange mennesker på gaderne.
Vi fandt et hyggeligt sted at spise aftensmad og vendte derefter snuden hjemad.
Til tirsdag havde vi bestilt en halvdagstur. Vi skulle her med en bus og guide ud at se Cu Chi tunnelerne. Disse tunneler er kendte grundet deres rolle under Vietnamkrigen. De lokale byggede her underjordiske gange samt rum, hvor de boede. Her fungerede befolkningen både som familie, men ligeledes som Gorilla soldater. Her døde utrolig mange amerikanere grundet de lokales viden om det store område. Her fik vi også lov at gå ned i en af disse gange. Tunnelsystemet strækker sig over 200 km - igennem flere forskellige landsbyer. Vi gik dog kun 20 meter under jorden og hold da op en temperatur der var i de gange. Der var utrolig mørkt og småt. Hvis man havde en smule klaustrofobi ville man være gået en lang bue udenom! Men vi gjorde det og vi kom også levende op igen, dog en smule klamtsvedende.
Efter denne tur tog vi bussen tilbage til byen hvor vi gik på markedet og spiste den sidste vietnamesiske ret. På markedet fik vi også brugt de sidste Dong vi havde med, så nu rejses der videre til Cambodia.
Vi er netop ankommet til Phnom Penh - Cambodias hovedstad. Ved grænsen fik vi lavet visum og alt gik (heldigvis) som planlagt. Efter at være ankommet til hotellet har vi dog hurtigt fornemmet at tingene er meget anderledes og mere primitive end i Vietnam. Men vi tager den med ro og betragter det som en udfordring!
Vi er utrolig spændte på hvad dette eventyr giver os med i bagagen!
Håber I har det rigtig godt derhjemme, og at foråret er på vej til jer.. Pas på hinanden!
Kæmpe kram fra Rasmus og Louise
- comments
Bjørn Nielsen Hej Louise og Rasmus Dejligt at læse jeres rejsebeskrivelse, det er spændende læsning. I oplever meget, men rejsen er godt planlagt hjemmefra, så I vidste hvad I skulle nå og se de forskellige steder. Vi glæder os til at se jeres billeder fra turen. Hav fortsat en god Ferie/tur. Mange kærlige hilsener fra Farmor og Bjørn
Camilla ... og Patrick ;) Det lyder virkelig spændende. Sejt I gik i tunnelerne :) Temperaturerne stiger så småt herhjemme, men i KBH har det været meget tåget og gråt. Dog er fuglene ved at vende hjem til DK igen og det er dejligt :) Glæder mig til at høre mere om primitive og spændende Cambodia!