Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Så kom Rasmus og jeg tilbage fra tur til Halong Bay - det utrolig smukke hav fyldt med forskellige klippeformationer.
Vi blev afhentet her på hotellet i går morges. Herefter blev vi kørt til Halong City (køretur på cirka 4 timer). Her blev vi indlogeret på båden, hvor vi alle 14 personer blev tildelt et værelse m. eget bad.
Derefter sejlede vi ud på havet, hvor vi skulle se 2 drypstenshuler. Koldt må man sige at det var, men ingen regn og rimelig klart..
Ved den ene hule blev vi sat af ved kysten og vores guide viste os rundt i denne kæmpe grotte. Utrolig flot og utrolig lang og fyldt med trapper! - Meget bedre end de øvelser man får i et træningscenter, så er det sagt (av i baller, lår, læg!)
Herefter returnerede vi til båden, hvor vi blev sejlet videre til en anden ø, her skulle vi bestige et bjerg, "YES" sagde baller, lår og læg. Men så fedt at komme op på toppen efter omkring 500 trappetrin og se sådan en fantatisk udsigt!!
Derefter blev vi sejlet ud til en lille drypstenshule. Her var der ikke mulighed for at komme ind med vores store båd, så vi blev placeret i kajakker og sejlede selv ind og kiggede. Her sejlede Rasmus og jeg rundt under skrig fra ørne og aber som tossede omkring os - kæmpe oplevelse!
Nu var vi rigtig klar til en god gang asiatisk aftensmad, og det må man sige, at vi fik! Herefter gik vi til køjs og morgenen efter sejlede vi retur til Halong City og var tilbage i Hanoi omkring 16.30 lokal tid.
Nu er vi hjemvendt til et opgraderet hotelværelse med eget badekar - præcis hvad man trængte til efter sådan en tur.
Nu skal der slappes af og i morgen står den på endnu mere Hanoi.
Pas godt på hinanden!
Kæmpe kram
Rasmus og Louise
- comments
Jeanette Johansen Hej med jer, dejligt at høre alt det fra jer, vi er inde at læse hver dag - alt godt her sov godt knus fra Nemo, Lars og Nette (mor )
Far Hej med jer Herligt at få førstehåndsoplevelse fra Halong. Netip i Fyens Stiftstidende i dag, så højaktuel. I kan evt gå på fyens.dk og se... Alt vel her - mange hilsner herfra !!!! Knus til begge