Her på det seneste er luftfugtigheden faldet. Vi har stadig 30-35 grader (ja, overgangen til efteråret er virkelig hårdt her.. lol), men varmen er mere udholdelig nu.. Det betyder også, at Hongkong'er har taget bukser, jakker og lukkede sko på. Det betyder faktisk, at jeg selv har måttet overgive mig til at tage bukser på og altid have en cardigan med mig, fordi når du træder ind i et hvilken som helst rum, så er der aircon på.. og jeps, lige der forstår man, HVORFOR bukser og cardigan er nødvendigt.. Der er vel en grund til, at vi alle render rundt med forkølelse og hoster, som om vi har røget i mange år.. Ziah fortalte mig, at hun er forkølet mindst en gang om måneden pga den kontrast.. Jeg vender mig nok ikke helt til den.. Men som de fortalte mig, så klager Hongkong'ere, hvis der ikke er nok aircon på. Og så kan vi ellers synes, det er nok så koldt.

Jeg er også i gang med at lære mandarin, hvilket er noget af en udfordring.. Mandarin har så meget historie, og jeg ELSKER, at hvert tegn har en betydning. Og så er der også nogle ret sjove indimellem; fx indeholder tegnet for "sur" to forskellige tegn: to af dem, som symbolisere en mand, og en af dem, som symbolisere en kvinde. Den kan vi så lige lade stå et øjeblik… Nå men, det er jo i princippet ikke det, det handler om. Det handler jo om at lære sproget. Fire forskellige toner, (alt for) mange tegn, og så er der jo udtalelsen. Samtlige lokale siger til mig, når jeg fortæller, at jeg er i gang med at lære mandarin "Det er da let" Nej. Lad os lige slå en ting fast, det er sikkert mange ting, men let er det ikke. Deres argument er så, at det er fordi mandarin har "kun" fire forskellige toner, mens kantonesisk har otte..jaaaa, nej. Det er stadig ikke let…meeen små skridt skaber ved vi jo..

Og nå ja, Cam? Så er det som i Schweiz; vi skal skrive vores eksaminer i hånden... Vi skriver 2019.. og åbenbart, så gør de også det i Sverige og USA.. De kiggede meget måbende på mig, da jeg fortalte, at vi brugte computer og endda vores egen... Elina fortalte mig, at i Norge har de indimellem haft eksaminer i hånden, og når nogle af de studerende ikke vidste, hvad de skulle svare, skrev de bare grimt nok til, at man ikke kunne læse det.. så vidste underviseren heller ikke, hvad der stod, og så kan de jo ikke sige, om det er forkert eller ej.. hæhæ..

En af dagene tog vi på en guidet tur rundt i Mong Kok. De steder, som du ikke selv finder eller kender. Og mest af alt ikke lige tror findes, fordi i Mong Kok er der mange mennesker.. og alligevel så findes der områder, hvor der nærmest var helt stille. Det ER Hongkong. Kontrasten: vil du have stilhed, så får du stilhed, vil du have byliv, så får du byliv, og vil du have natur, så får du natur. Og så fik vi endnu mere viden omkring Hongkong I Hongkong er det ret dyrt at bo. For en gennemsnitlig Hongkong'er vil det tage omkring 40 år at spare op til at kunne købe en lejlighed, altså I ved, sådan en standard på 40 kvm til en familie på fire-fem mennesker. Du bor ofte hjemme hos dine forældre.. Jeg mødte en lokal, som fortalte, at han havde boet hjemme til, han var over 30. WOW. Jeg elsker jer, mor og far, det gør jeg virkelig, men nej tak. For vores alle skyld... Grundet de dyre priser i Hongkong (det eneste, der ikke er dyrt, er deres offentlige transport), kan mange unge mennesker ikke se en fremtid med børn her. Det betyder, at de vælger kæledyr i stedet.. Tænk, hvad det gør ved et samfund?... Nordmændene synes ikke, det er så slemt ift priser.. men hvad jeg har lært om Norge, så er ALT dyrt, hæhæ.. Nå men, derudover har Hongkong noget, der hedder "Capsule Bed". Det er egentlig bare en seng og et sted, hvor du kan have dine få ting til at stå. Og det koster 3500 HKD om måneden. Men så har du i hvert fald en seng at sove i. Nogle steder bor de i bure, fordi de ikke har andre steder, nogle bygger metalhuse på toppen af bygninger, fordi det er deres eneste mulighed. Wow.. Så råt. Og endnu en gang en understregning af, hvor privilegerede vi er…

Videre til Fiskemarkedet. Som navnet lyder, bliver der solgt en MASSE fisk på denne gade. Det er også ret dyrt med husleje, så der er ikke særlig meget plads.. Stilen Feng Shui har en del indflydelse her, også ift fisk. Det siges i Hongkong, at hvis du køber en guldfisk og så ringer til din Feng Shui mester, som så fortæller, hvor i rummet den skal placeres, så vil det bringe dig og familien lykke. Fordi: fiskene dør, så beboerne i lejligheden kan få evig lykke. Videre gik turen til blomstergaden, hvor guiden fortalte, at til Valentinsdag får alle kvinderne blomster, og nogle af dem får flere, fordi flere kærester, I ved.. Nå men, nogle af de her mænd glemmer indimellem at købe, så kvinderne, der får flere buketter, sælger nogle af buketterne videre. Jeg sagde til guiden, at jeg godt forstod, at man associerede Hongkong med Finans og økonomi. Den tænkte han alligevel over, for der blev lidt stille..

Guiden fortalte, at der faktisk er færre mennesker i Hongkong pt, og normalt ville de have mange kinesere til at rende rundt. 80% af deres turister kommer rent faktisk fra Kina(!). Det er SÅ vildt… Som vi snakkede om, da vi landede i Hongkong, så var et af vores første indtryk "wow, der er mange mennesker her". Åbenbart ikke..

Imens vi gik, snakkede vi om, at det lugtede ret fælt..altså som i at, du ikke helt var sikker på, om der var et toilet lige ved siden af dig. Guiden fortæller så, at der er noget, der hedder stinkende Tofu. Det er åbenbart enormt lækkert at spise her. Det skal lugte fælt, DOG må det ikke lugte FOR fælt, fordi så får man en bøde..lol. Fordi så kan det være, at dine naboer ikke kan sælge noget..endnu mere lol.

Egentlig skulle jeg have været afsted søndag for at tage en Nanna-dag med rygsæk og mit kamera.. Men ja, indimellem opstår der ting, vi ikke selv kan kontrollere, og så må vi jo forsøge at få det bedste ud af det og agere efter det.

En af dagene ramte vi Lion Rock til solopgang.. Jeg lover jer, det er balsam for sjælen...Jeg tror på, at hvis jeg bruger tid på starten af min dag.. på at samle mit fokus.. så vil det påvirke mine følelser og mine handlinger resten af dagen..(ja, jeg snakker om det kognitive princip). Og det er da en kæmpe befrielse.. at det er mit ansvar..så bestemmer jeg jo selv. Abstrakt? Måske.. For mig giver det mening at give mig tid til at skærpe fokus over den kommende dag. Og lige der, på toppen af Lion Rock, er et godt sted at gøre dette..

Udover det, så kom vi forbi Hongkong Observatory Wheel en dag, og den skulle selvfølgelig prøves. Hvis jeg var i tvivl om, hvorvidt min højdeskræk stadig eksisterer, så fik jeg i hvert fald understreget det nu..for det gør den. Fokusloven gælder (også) her, og så blev fokus vendt til at nyde udsigten (hvilket jo også var derfor, vi skulle derop).. Simpelt? Ja. Svært? Det kan du bande på. Men vi gjorde det, og det føltes som en sejr i sig selv. Og ja, udsigten var fantastisk. Vi kunne se så meget af Central derfra. Bestemt et besøg værd.

Og så.. er der blevet fundet rugbrød(!) Ej men, var der nogen, der sagde fest i maven??!! Der findes vist ikke noget mere dansk.. Gav et stykke til Eric, en international studerende fra Malaysia. Han var ikke så imponeret eller begejstret..(Forskellen på at være international studerende og udvekslingsstuderende er, at de internationale tager en hel uddannelse her, hvor jeg er her et semester)

International Office på universitet havde arrangeret en tur til Geopark, som jeg havde tilmeldt mig med Cody. Geopark er på Unescos liste, og det ligger i Sai Kung, New Territories. Herude er der nærmest kun natur. Det er SÅ smukt! Og du forstår ikke rigtig, at du er i Hongkong.. altså fordi der er SÅ stille, og nærmest ingen mennesker. Herude bliver der hiket en masse, og mange tager også på kajak ture. Vi sejlede ud til en ø for at spise frokost, og vi havde fået af vide, at sejlturen godt kunne være lidt gyngende, hvis det blæste.. Efter sejlturen til Bornholm i Juni, skal der lidt mere til at skræmme mig nu.. hehe. Vi mærkede heller ikke så meget, go til gengæld kunne vi se en masse smukke steder. Jeg fik fortalt, at der bor en del indfødte Hongkong'er herude, og dem er der en del respekt omkring. Forstået på den måde, at når de gerne vil eje et stykke land, så får de det, uden at betale, samtidig med at der står på kontrakten, at de ejer dette stykke i 999,9 år, dvs. for evigt. De passer på dem, og de bor ofte i "stammer", hvor de alle har samme efternavn. Nå men, tilbage til den her ø. Det er sådan at, som nævnt, så er hunde ikke rigtig en del af bybilledet, men herude? Der går hunde rundt overalt. De er tamme, og alle sørger for, at de har det godt. Den primære årsag er selvfølgelig, at herude er der plads. I Kowloon, hvor universitet er placeret, ville det være synd. I Mong Kok ville det være dyremishandling. Og så kan man rent faktisk også finde mennesker, der cykler her. Vildt. Denne her fiskerestaurant var ret..lokal. Fiskene var lige taget op af spanden og blev slået ihjel for næsen af os. Vi blev placeret ved plasticborde og plasticstole. Og ja, maden var en oplevelse for sig selv. De har en ret, der hedder Congee, og minder mest af alt om ja.. en meget tynd grød. Fordi det var en fiskerestaurant, så kunne man finde en hel fisk i denne, og så skulle du ellers bare sætter tænderne i. Når de skulle tørre deres nyfangede fisk, så lagde de dem blot på deres borde i solen. Som den dansker, jeg nu engang er, spurgte jeg Cody ift. hygiejne, hvor hun så siger "der er masser af salt i det, og derudover bliver det jo stegt i friture" Nååå ja, her kom frituren ind igen.. hehe. Madkultur.

Om aftenen tilbragte jeg med Cody og hendes forældre. Hendes forældre havde spurgt, om de kunne møde hende, hun er buddy for, og det skulle selvfølgelig ske Hongkong'ers gæstfrihed blev endnu en gang understreget, og selvom hverken hendes mor eller far var særlig gode til engelsk, så havde vi det så hyggeligt. Jeg fik fortalt deres historie, hvordan de ser Hongkong før, nu og i fremtiden. Jeg elsker at komme helt ind under huden på mennesker, at få lov at høre deres historie på godt og ondt.. og det sker der, når jeg befinder mig sådanne steder. Jeg viste dem billeder af min lejlighed og der, hvor jeg er vokset op. Cody's far sagde, at hvis han boede i huset i jylland, så ville han aldrig gå ud.. hehe. Og Cody var meget imponeret over, hvor meget plads, jeg har i Odense. Det er så vildt, hvordan man endnu en gang bliver understreget i, hvor privilegeret, man er.

Lige nu forstår jeg ikke, at jeg "kun" har været væk i lige knap to måneder. Det føles som længere, fordi der er sket så meget. Jeg læste en gang, at hjernen ikke registrere tid, men derimod events. Så når der sker en masse i vores liv, kan det føles som meget længere tid, end det rent faktisk er. Netop fordi der er sket så meget.. Og omvendt kan det føles som meget kortere tid, når der ikke sker så meget i vores liv. Det giver mening, hvorfor jeg har det som om, jeg har været her et halvt år…

Jeg håber, som altid, at I har det godt, og at tingene går som de skal.

Ha' det smukt

Ps. Jeg har lavet en ny mappe, hvor der er uploadet nye billeder.