De sidste par uger er tiden gået rigtig stærkt. Jeg ankom til universitet tirsdag, og om aftenen ankom min roomie. En svensker. Vi deler badeværelse med to nordmænd. Vi synes alle, det var/er ret sjovt, at selvom vi har rejst så langt øst på, så befinder vi os på en måde, stadig i Skandinavien.

Om det er svært at bo med et menneske, man ikke kender og skal dele sit private rum med? Jeps. Det er det. Det er benhårdt og meget lærerigt. Til gengæld er jeg enormt privilegeret med en god roomie, hvor vi giver hinanden plads. Kommunikation er nøglen her, og lige så simpelt det kan være, lige så svært er det. Læring og udvikling.

De første introdage startede med en masse information om universitetet og en masse mennesker samlet på et sted. Lige så givende det var, lige så træt var jeg. Det tager tid at vænne sig til en ny kultur, og jeg gør stadig mit bedste for at rumme det. Hongkong er på samme tid alt for meget og fuldstændig fantastisk at leve i.

I løbet af introdagene var vi blandt andet på Victoria Peak, som er en af turiststederne i Hongkong. Meget smuk udsigt. Lige så mange høje bygningerne, der er i Hongkong, lige så meget, og faktisk mere, natur er der. Hongkong er enormt smuk og tager fuldstændig pusten fra mig på alle måder.

Jeg har undervisning 4 dage om ugen, og selvom jeg elsker mine cykelturer til og fra uni i Odense, så kan det altså noget at bo kun ti minutters gang væk. Jeg bor på campus, men det er en by i sig selv, så det tager ofte mellem 10-15 min at gå. Nogle gange mere, hvis der er "trafik", og alle skal bruge elevatoren. Anna, min roomie, og jeg snakkede om, at vi, i starten, ikke forstod, hvorfor Hongkong'er altid trykkede på den knap, der får dørene til at lukke hurtigere. Nu forstår vi det; når du skal fra 14. etager og ned på stueetagen, så kan det tage lang tid, hvis du skal stoppe på alle etager. Som min underviser i Organisations Adfærd ville sige "it is a waste of time". Så ja, vi er selv begyndt på det..

Tirsdag aften mødte vi mange af de lokale studerende, som bor på etagen, hvor vi skulle spise sammen. I Hongkong sætter man et eller to store fade på bordet, hvor kødet er samlet, og så får alle udleveret en skål og spisepinde. Og så tager du ellers bare for dig. Når Hongkong'er spiser, kan man se, om de er tætte, eller om relationen er formel ved at se på, om de skifter deres spisepinde. Hvis de ikke skifter dem mellem hver portion, og de derfor bruger de samme til at tage fra fadet igen, så er de tætte. Hvis ikke, så er det en formel relation.

Ellers har jeg brugt dagene sammen med Cody, min roomie og toiletbuddies, haft undervisning og mødt nye mennesker.

Og så fandt jeg Lion Rock. Lion Rock er et af de hiking steder, som Hongkong byder på. Fra bunden og til uni er der ca 1,5-2 km. Ruten er meget stejl, men knap så lang (ca 3 timer). Til gengæld er udsigten FANTASTISK! Du kan se hele Hongkong, og især hvor lidt af Hongkong, der rent faktisk er dækket af bygninger.. Selvom det føles helt anderledes, når du står mit på Nathan Road i Mong Kok, hæhæ.

På toppen mødte jeg en australier, der har boet i Hongkong i 11 år, som fortalte, at når vinden er i syd eller øst, ville man være i stand til at se hele vejen til Kina. Lørdag var vinden i nord, og det betød, at forureningen kunne ses, og vi derfor kun kunne spotte Kina. Smukt var det, og selvfølgelig skal I ikke snydes for billeder ;)

Weekenden har jeg brugt i mit rette element: med nørder. Jeg har deltaget i en workshop, hvor vi har skulle udvikle en prototype på en app, som kunne gøre en forskel i samfundet. Rent teknisk kan jeg ikke følge med, men når det kommer til samfund og løse problemstillinger og finde sammenhænge, så kommer level nørd frem - og DET nyder jeg

Vi endte med at vinde for bedste prototype og er nu en masse læring rigere - skønt.

Jeg håber, at I har det godt, og at der stadig er lidt varme tilbage. Her begynder de at tage lukkede sko på, trods en varme på omkring de 30 grader og en luftfugtighed der stadig ligger mellem 70-90 procent.