Nu skal vi til at forlade Tunxi og skal med bus til Nanjing. Tunxi er en lille hyggelig by, som har en af de bedst bevarede gamle gaagader i Song dynasti stil. Der har vi gaaet rundt og der er fuld af svampe og fisk og hele griseben (ad!!) og der lugtede helt forfaerdeligt af svamp og ulaekkert! Men det var nu er fin gade, selvom der ikke var saa mange ting som man kunne blive fristet til at koebe. Vi var ogsaa for foerste gang alene paa restaurant uden engelsk menukort eller bare billedemenukort. Der var heldigvis en tjener som snakkede engelsk og det lykkedes os at bestille dumplings.
Men den virkelige grund til at vi er i Tunxi er, at byen er hovedspringbraet (Ditte vil hellere have minitrampolin :b ) til Huang ShanDet gule bjerg, som vi har haft en helt fantastisk tur til! I forgaars var vi med "bus" til front gateen til bjerget kl seks om morgenen. Derfra tog vi en shutle bus til Mercy Light Temple, hvor vesttrapperne begynder. Vesttrapperne skulle vaere klart de flotteste og meget haardere end oest- og nordtrapperne. Lonely Planet fraraader at man gaar op ad dem og siger at man i stedet skal gaa ned af dem, saa man kan nyde udsigten. Damen i billetkontoret var meget overrasket over at vi kun skulle have indgangsbillet og ikke cable car billet, vi tror ikke at det var saa normalt at gaa op, og vi moedte ogsaa mange, mange flere paa vej ned, men vi overhalede ogsaa nogle stykker, som gik samme vej som os. Trapperne var helt vildt haarde, men der var ogsaa helt fantastisk udsigt, saa det var alt slidet vaerd. Vi ville have vaeret over Heavenly Capital Peak, en mega stejl og hoej tinde, som er kendt for alle de haengelaase i jernlaenke-kaederne, som kinesiske unge par laaser deres kaerlighed fast med. Men der haenger nu milliarder af haengelaase riftig mange stedeer paa bjerget. Grunden til at det er det gule bjerg man skal laase sin kaerlighed fast paa er, at legenden siger at der skulle have boet en alkymist, den gule kejser, paa bjerget, som skulle have brygget udoedelighedsdrikke - altsaa bliver ens kaelighed udoedelig. Alle boder paa bjerget solgte ogsaa haengelaase, men vi noejedes nu med at koebe medaljer for at have besteget den hoejeste tinde:) Pointen med hele historien med Heavenly Capital Peak er, at den var lukket, saa vi kom slet ikke derop! Da vi kom op til cable carens endestation, begynde det at myldre med mennesker. Vi kom forbi en masse flotte ting; Lotus Peak (som rent faktisk ligner at den har kronblade paa toppen), Narrow cliff (en meget stejl smal spraekke med en stor rund der sidder i spaend i toppen) og kaffeboennerne (det har Sandra kaldt dem), som var nogle kaempe sten paa toppen af en tinde. Efter 4,5 timer naede vi til vores sovesal paa toppen af bjerget, som vi havde faaet vores Tunxi hostel til at booke for os. Saa gik vi tur paa toppen til Fairy Bridge. Turen derhen var mega flot, den gik baade gennem skov og paa toppen af tinderygge, uden gelender og usynlige (med mindre man gik paa dem) trapper hugget direkte ned i klippen. Sandra syntes det var rimelig farligt! Broen var helt fantastisk og meget eventyrligt-agtig. Vi kom begge to til at taenke paa broen i Morias miner og var lige bange for at der ville komme en balrog op fra dybet! Efter at have gaaet lidt mere rundt (vi gik 10 timer i alt) spiste vi nuddelsupper paa sovesalen, hvor vi boede sammen med tre kinesiske piger, der snakkede saa hoejt at vi naesten ikke kunne sove. Tilgengaeld vaekkede Ditte dem lidt i fire den foelgende morgen ved at vaelte alle porceleanskopperne, da vi stod op for at se solopgang. Men det var ikke med vilje! Det var mega taaget, saa det var kun faa glimt vi fik af solen. Men vi var tidligt ude, saa vi havde naesten hele bjerget for os selv da vi gik over til Fallen Rock from Sky, en kaempe aflang sten, som staar lodret paa toppen af en tinde. Det ser ret umuligt ud, Sandra foelte sig ikke helt tryg ved siden af den. Saa gik vi mod cable caren paa ostsiden, vi kunne ikke have gaaet de 7,5 kilometer med med vores knae. Paa vejen over toppen saa vi Begining to Believe Peak (hvor udsigten var helt specielt smuk), Stalagmite Peak (en hoej smal tinde) og Flower Blooming on a Brush Tip (en tinde med et trae paa toppen, som man skulle blive meget talentfuld af at se...). Vi havde laest i guideboegerne at man skulle regen med at staa i koe i op til tre timer til cable caren, men der var ikke et oeje, saa vi havde en kabine for os selv og ingen bagved eller foran! Det var muligvis paa grund af vores lidt usaedvanelige valg opstignings- og nedstigningsvej. Vi har laest flere steder at naar man har vaeret paa Huang Shan, har man ikke lyst til at se flere bjerge. Det kan vi sagtens foelge, for det var en helt fantastisk oplevelse, det aller vildeste vi har oplevet paa vores Kinatur! Det betyder dog ikke at vi ikke vil gaa paa flere norske bjerge i oesregnvejr:)