I dag er skydivedagen. :D jeg havde lidt hovedpine da jeg stod op, men tænkte at jeg bare manglede noget mad. Men da jeg ville lave spejlæg klokken 11, blev jeg smidt ud af køkkenet fordi det skulle gøres rent! Så ingen morgenmad i dag. Så gik jeg ud til poolen hvor de andre var. Gik op for at tage solcreme på og faldt i søvn på sofaen på værelset. Jeg stod så op en halv time inden vi skulle afsted. Med en værre hovedpine. Men det skulle ikke ødelægge min dag. Så jeg tog nogle piller og så var det afsted :D

Vi blev kørt i bus op til centrum, hvor skydiving selskabets kontor lå. Her udfyldte vi nogle formularer hvor vi stort set skrev under på at det ikke var deres skyld hvis vi døde. Derefter fik vi afvide at vi ikke kunne springe i samme fly, eftersom det første næsten var fyldt. Så Nick, Steven og James skulle springe i første, og en time senere skulle Gnu, Søren og jeg så afsted. 14.000 fod op :P

Kontoret lå lige ved stranden hvor de landede. Så vi gik derned hvor vi ikke sent efter kunne se dem hoppe ud som små sorte sandkorn oppe i himlen. Jeg fik så også taget nogle gode billeder. Herefter var det vores tur. Vores springere (dem vi blev spændt fast til) fandt os og fik os gearet op. Vi havde alle betalt en mindre formue for at få dem til at lave en video af os. Og den startede helt var første møde :)

Derefter hoppede vi ombord på en dejlig bus og kørte i 25 minutter for at komme ud til deres landingsbane, hvor vi hoppede ombord på deres lille fly :)

Det lettede og steg til den magiske højde på 14.000 fod. Der var virkeligt højt ned. Jeg var den sidste der skulle springe, så jeg kunne sidde der og se alle springe ud i intetheden. Heldigvis var det helt op til vores springere hvor hurtigt det foregik, så vi fik ikke tid til at bekymre os ordentligt. Han fik sat mig på kanten, lagde mit hoved tilbage og talte til 3. Og. Det var sindssygt. De første sekunder var det vildeste. Hvor man vendte på hovedet og accelererede. Det var omkring 50 sekunders frit fald, men man nåede alligevel ikke at vende sig til det. Eller bare vende sig lidt til det. Det var virkeligt fantastisk. Da vores faldskærm blev foldet ud synes jeg det tog lige lovligt lang tid for det at folde sig ud, men det var helt normalt ifølge ham. Herefter landede vi på stranden hvor de andre stod klar til at tage billede af os. Det var det fedeste jeg nogensinde har prøvet :D

Til aftensmad lavede vi "sejrs-stegt-flæsk". Vi skulle jo fejre at vi havde overlevet. Kødet var ikke så tyndt skåret som det er derhjemme. Og der var ingen knive som kunne skære kød. Så vi fik tykt flæsk. Men det var stadig godt, og alle de andre nød det mindst ligeså meget som os.

Herefter kom min hovedpine igen, så jeg smuttede op på værelset, læste lidt, og så lagde jeg mig til at sove.