Profile
Blog
Photos
Videos
Idag snakkede vi mere om at få arbejde. Vores tyske venner Heiner og Eric var taget direkte til arbejdsbyen Bundaberg som også er vores næste top. Kate er også med dem. Men det gik op for både os og hollænderne at man både skulle have et skattenummer (tax file number) og en australsk bankkonto for at Så første punkt på dagsordnen var at få bestile et skattenummer på nettet, og bestilt det til vores ven Josh, som stadig er på hostlet i Newcastle. Derefter tog vi til en af bankerne i en af byerne for at få oprettet nogle gratis konti. Fordi det tager 4-6 arbejdsdage at få sendt vores kort, fik vi det så sendt til Banken i Bundaberg, hvor vi gerne skal finde noget arbejde i en uges tid.
Derefter købte vi nogle flere øl og tog tilbage til hostlet. Her tog vi så på stranden hvor vi spillede noget frisbee og slappede lidt af. Her var der så nogle hollandske piger som Nick og Steven jo så faldt i snak med.
Tilbage på hostlet lavede Søren og Gnu noget wokagtigt mad, og efter Will og jeg havde vasket op gik vi ind og så Dexter og noget how i met your mother. Derefter ville mig og søren se Wolf Creek, men de andre ville hellere spille rundt om flasken. Så vi så en australsk gyser om backpackere mens de andre drak sig fulde med de hollandske piger. Derefter gik de ned til stranden.
Da vores film var færdig smuttede søren ned i seng, mens jeg fandt gnu som havde snakket med Line på skype. Vi gik så ned til de andre. De havde tændt et bål dernede og havde en guitar med, så det var ret hyggeligt. Gnu var dog ret træt og gik derfor hjem hurtigt efter. Jeg havde lige stemt guitaren og skulle til at spille på den, da gnu kommer tilbage med en lille 14årig forvirret og fuld!? Pige. Hun havde løbet rundt da han var på vej tilbage, og hun havde åbenbart drukker og sneget sig ud fra hendes hus, og så faret vild?! Jeg fandt så hendes adresse på min telefon og Mig, Gnu og Steven fulgte hende så hjem. På vejen kunne hun dårligt nok holde sig oprejst, så hun måtte klamre sig til Steven. Lidt underligt :P Hun fortalte os også at hun røg hash engang imellem og at hun kunne se sin døde tvillingebrors spøgelse hver aften. Ubehageligt. Men da vi 1,8 km senere var ved hendes hus, turde hun ikke gå ind fordi hun var bange for at hendes mor ville blive sur. Men fordi vi ventede så længe udenfor kom hendes mor ud og var lidt overrasket over at hendes 14årige datter stod og krammede Steven. Forståeligt nok. Vi forklarede hende at vi havde fundet hende derfra og fulgt hende hjem. Vi så så et usikkert tak og gik tilbagte mod stranden.
De andre var så gået tilbage mod hostlet hvor vi fandt dem, og derefter gik vi i seng. En god, men lidt foruroligende dag.
- comments