Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle vi så op på vulkanen som er Rangitoto øen. Den er 260 meter høj, og er den yngste vulkanø i Auckland bugten. Kun omkring 600 år gammel. Den anden ø som vores campsite ligger på er dog helt anderledes. Den består af grønne græssletter og bakker, hvor Rangatoto er udelukkende vulkanske sten og frodige træer. Ret sejt at de er så forskellige når de kun er adskilt af 5 meter vand. Og ved lavvandet, intet.
Nå men da vi havde planer om at dyppe vores kroppe når vi kom ned igen, tømte vi min taske og pakkede vi badetøj og lignende i den. Derudover havde vi også trangia og jetboil med så vi kunne lave frokost på vejen.
Nå men med taske og hver sit drikkesystem, drog vi afsted. Samme vej tilbage som vi ankom, og da vi kom til Rangitoto skiftede vi så retning så vi gik op af bjerget. Vi skiftedes til at bære tasken, så det var ikke slemt.
Næsten vi toppen, var vi nede i nogle lava grotter. Vi havde heldigvis fået af vide at vi skulle huske lygter.
Derefter var der ikke langt til toppen. Her sad vi og slappede lidt af efter den lange gåtur, tog nogle billeder, og så gik vi ned igen.
Då vi kom ned til havnen mellem de to øer, hoppede vi i badetøjet, og derefter i det dejlige vand. Helt azurblåt, og dejligt køligt :)
Tilbage mod lejren gik vi af grusvejen i stedet for vandrestien, i håb om at den var lidt lettere hvilket den da også var. Da vi kom tilbage slappede vi lidt af, lavede noget mad og så gik vi ellers i seng.
- comments