Profile
Blog
Photos
Videos
Første punkt på dagsordnen var chokoladefabrikken. Igen i dag blev vi hentet fra hostlet og kørt ned til fabrikken. Her fik vi også en rundvisning, og så fik vi udleveret en lille pose chokolade da vi startede turen. Mens vi gik rundt spurgte han om en masse ting, og svarede man rigtigt på dem, fik man mere chokolade af guiden. En rigtig "sugar-daddy".
I slutningen af turen gik vi ind i en gammel silo, hvor vi så et ton chokolade løbe 6 meter ned. Mega dumt, og det var der også kun for turisterne. Men det var meget underholdende, fordi det var så dumt.
Med turen fik vi også en billet til byens turistbuslinje. Den tog vi så op til deres botaniske haver som vi gik lidt rundt i. så gik vi ind og købte ind til lidt frokost, som vi spiste nede ved universitetet. Det skal lige siges at Dunedin er en rigtig studie-by. Der bor 130000 mennesker, og 23000 af dem er studerende. Så byen lever af studenterne.
Senere på dagen blev vi endnu engang hentet af bussen. Denne gang gik turen til en bar ikke langt fra rugby-stadionet. Her fik vi en gratis burger og en øl, og et flag med "The Highlanders" som er holdet vi skal heppe på i dag. De er gule og blå, så det er lidt som at være hjemme.
Da vi havde drukket ud, gik vi ned til stadionet. Det er et helt nyt station som blev bygget til rugby world cup i 2011. Den tribune vi stod på er den der svarer til faxe. Bortset fra at der stortset kun er studerende. De har også kæmpe højtalere som spiller hele tribunen op, under hele kampen så det er ligesom en lang fest. Ret fedt.
Vi fik os nogle øl og fik jublet på de rigtige tidspunkter. Rugby er sku en meget fed sport. Der sker i hvert fald meget mere end i fodbold, eftersom det mest minder om brydning med en bold.
Efter kampen mødte vi 4 danske drenge, som bor hernede. De kendte et sted i byen som skulle være godt. Det var nemlig en natklub i en kirke. Vi kom bare derned meget tidligt, så der var ret dødt. Vi drak nogle øl, og da der var ved at være godt gang i den var vi så trætte at vi smuttede ned og fik en rigtig god burger, og så gik vi dejligt i seng.
- comments