Når man har stivfrosne tæer, er der ikke meget der giver en lyst til at blive liggende og hygge i soveposen. Så gnu og jeg skyndte os ud, fik vores støvler på, og så løb vi en lille tur op af bakken, for at få varmen. Vi havde bar ikke taget højde for at vi var i 7-8000 fods højde, så de små 100 meter vi fik løbet, slog os helt ud. Det var ikke så rart at have det som om man ikke kunne få vejret. Men vi fik varmen. I hvert fald i resten af kroppen. Følelsen i fødderne kom først igen da vi sad i bilen, med varmen helt i vejret.

I den første og den bedste by stoppede vi ved en rigtig lille hyggelig amerikansk diner. Her fik vi lige det vi manglede. Jeg fik amerikanske pandekager, æg og bacon, og så en masse kaffe. Lige hvad der skulle til.

For at komme forbi bjergpasset, var vi nødt til at køre videre nordpå for at køre lidt vest og så ned på den anden side at bjergene. Det betød masser af bjergkørsel og en masse gode udsigter. Og så kom vi igennem et stort skisportssted. Eller i hvert fald byen dertil. Men så var vi også ude på den anden side og kunne komme afsted mod San Francisco.

På vejen stoppede vi lige hurtigt ind i Sacramento for at få noget frokost, men det var så også det mest spændende på turen.

Fremme ved hotellet i San Francisco kørte vi bilen i parkeringskælderen, og så gik vi ind for at tjekke ind. Der fik vi så afvide hvad vi skulle betale for at have bilen holdende der i 3 dage :l Så det var åbenbart ikke inkluderet. Men det måtte vi bare bide i os, eftersom der ikke er så mange andre parkeringsmuligheder inde i San Francisco.

Da vi havde slappet lidt af, gik vi ned for at finde noget mad. Det blev til en dejlig burger, efterfulgt af et par øl på hotelværelset. Det var også ved at være længe siden jeg havde fået en øl :P Dumme USA.